Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gæga 274 Gæla
Gægadakkés, -dakkas, adj. (gækkat) som
ymter, fnnffer om snart at reise hid fnatt did.
Gægadet, v. n. (gækkat) fea løfeligt ymte om.
Gægatallat 1. -taddat, -talara, -tadam, v.
fr. (gækkat) nu og ba, af og til ymte om.
Gægetet, v. mom. (gækkat) en Gang
ymte om.
Gæha 1. gæhe, s. Bindingsverk el. dømmer*
oærltt i et Hus.
Gæhte, 5. B. = gakkur.
Gæibmat, gæimam, v. n. — gieibmat.
Gæidagas, -gåsa, s. — gæidos.
Gæiddaset, v. transl. (gæiddet) blive usynlig.
Gæidde, s. pers. = gæiddo.
Gæiddet, gæidara, v. a. 1) invisibilem se
reddere, gjøre sig usynlig, forandre sin Skik
kelse: g. jecas. 2)facere ut oculi aliqiiem
foliant, kogle, kvcerve Synet paa Foll, faa
be se galt, hykle, forstille fig; g. gænge.
Gæiddo 1. ialmegæiddo, s. pers. (gæiddet)
1) En, som forvrcenger eller kvcerver golf
Syn, en Kogler. 2) — gæidos; Salme
goidost, i usynlig Tilstand.
Gæiddolet, v. s«bi/. (gæddet) i Hast kvcrrve
Synet.
Gæiddot, gæidora, v. a. — gæiddet.
Gæiddo-åæppe, 5. Vogler, En, som kvcerver
Synet.
Gæidetet, v. fact. 1) lade gjøre usynlig, lade
kvcerve Synet. 2) kunne gjMs usynlig.
Gæidno, gæino, 5. via, accessus, Set, Ad
gang, Kurs; gæino rakadet, bane Vei:
jeSas gæino mannat, gaa sin egen Vei:
boasto gæinoid mannat, skeie ud: jottem
gæidno, Bane: jos sadne gæino gavdna
vaibmoi, om Ordet finder Adgang til Hjertet:
rievtes gæino mielde sardnot, tale i den
rette Orden, paa den rette Maade: son
manai iloin su gæinos mielde, han drog
sin Vei med Glcede.
Gæidno-dovddel, adj. som godt sinder Veien.
Gæidno-rathe, 5. Veifred.
Gæidno-ærranæbme, 5. bivmm, Veistjel.
Gæidos, gæiddos, s. invisibilitas, usynlig
Tilstand: gæiddosist læt, rcers usynlig:
gæiddosi mannat, gjøre sig usynlig.
Gæidoset, v. a. — gæiddot.
Gæidosægje, s. pers. — gæiddo.
Gæidotet, v. fact. (gæiddot) forvende eller
forblinde Synet (ved en gæiddo) hos Folk.
Gæigatet, v. fact. (gæiggat) holde udstrakt.
Gæigga, gæiga, 5. = geja.
Gæiggahet, v. habit. — gæiggat.
Gæigganet, v. transl, (gæiggat) [træffe sig
ud, komme i udftrakt Stilling.
Gæiggat, gæiggam, gæiggajim, v. habit.
extensum, exporrectum esse, vcere udftrakt:
gietta gæigga, Haanden er udstrakt.
Gæiggo, adj. extensus, exporredus, übftraft,
übralt; gæiggo julgi vællat, ligge med
udstrakte Fadder; gæiggo giedai, med ud
strakte Arme.
Gæigot, adv. (gæiggo) statu extenso, udstrakt.
Gæigotet, v. midt. (gæiggo) holde udftrakt,
übftræffe(længc el. flere Ting): mon gæi
gotim mv giedaidam gæSos bæive vuöste
hagolas olbmui guvllui, jeg übftrafte mine
Hcender den ganske Dag imod et gjenstridigt
Folk (jfr. geiggit).
Gæinahet, v. n. (dial.) in obliquum fledi,
bpie sia, til Siden.
Gæinodak, -daga, s. (gæidno) directio viae,
©trøget, hvor Veien gaar, Veistrstg, Vei:
guövtemielag olmai læ nanosmættom buok
su gæinodagaines, en tvesindet Mand er
uftøbig paa alle sine Veie.
Gæinolas, adj. (gæidno) som er god
til at tale og greie for sig, flink til at stoppe
Munden paa Folk.
Gæinotesvuotta, -vuoda, s. (gæidno) Raad
lsshed, Raadvildhed.
Gæinotuttet, v. fact. (gæidno) gjøre raabløS
raadvild, stoppe Munden paa.
Gæinotuvvat, -tuvam, v. subj. (gæidno) be
röves Üboei, ikke funne svare mere, faa sin
Mund stoppet,
Gæinotæbme, -tærne, adj. vedf. -te«,
(gæidno) raabløg, raadvild, som ikke fan
svare mere, som er stoppet Munden paa.
Gæivvalet, v. mc»«. (gæivvot) flaa til nogen
en enkelt Gang i Vildelse.
Gæivvolas, adj. (gæivvot) — gievvolas.
Gæivvot, gæivom, v. fr. = gievvot.
Gækkaladdat, -ladam, v. n. (gækkat) holde
paa at ymte om, vcere i Beraad.
Gækkalas, adj. = gægadakkés.
Gækkalet, v. n. (gækkat) i Hast ymte om.
Gækkamus, -musa, 5. (gækkat) noget at
ymte om.
Gækkam, s. verb. = gækko.
Gækkat, gægam, v. a. in mente habere,
obiter de aliqua re loqui, agte, tænfe,
tale løfeligt om, ymte om, tcenke paa;
itten gægasim vuölgget, go skippar lifSi,
imorgen tcenkte jeg paa at reise, dersom jeg
havde Reisckammerat (jfr. gægadakkés, FN
gadet, gægetet, hoakkat).
Gækko, gægo, s. cogitatio, animus, Agt:
gægost legje boattet, det var deres Agt
at komme: i læk visses, gækko læ galle;
det er ikke sikkert, det er vistnok (hans) Agt.
Gæksa, s. = gækso.
Gækso, gævso, s. navicula, lembiis, s?jæfS,
üben Saab.
Gæladet, v. Qont. (gællat) holde paa at
afpudse.
Gælastet, v. dem. (gællat) afpudse lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
