Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hurva, 305 Hutke.
20
1
Hurvas, hurvvas, adj. = hurvvai.
Hurvasvuotta, -vuoda, s. (hurvas) Lurvethed.
Hurvotet, v. habit. (hurvve) gaa mcd lurvet
Übfeenbe, gaa lurvet.
Hurvvai, adj. vedf. -was, hirsutus, asper,
lurvet, ruhaaret, strid, grov; hurwas bæska,
vuovtak, lurvet Pcest, Haar (mods. snavggad).
Hurvve, Kurve, s. homo pannis obsitus, en
lurvet En.
Nurvvoäet, v. (kurvvot) lurvet.
Nurvvolet, (kurvvot) i Hast blive
lurvet.
Hurvvot, hurvom, v. n. hirsutum, Jiispidum
fieri, blive lurvet, grov, strid, ruhaaret.
Hus! interj. his! tag ham! lms suola! his,
tag Tyven!
Hussat, husam, v. n. sedulo in dliqua re
oecupatum esse, vcere torigt i Fcrrd med
Husaidet, v. n. (hussat) rufe, buse i Vei, fare
afsted i Huj og Hast,’ gosa dal husaidak?
hvor skal du nu hen i slig Hast?
Huskan 1. huåkon, s. (huskot) flagellum,
virga, Svgbe, Ris.
Huskas, adj. (huske) tennis, smal, spcedvoksen,
fmælfer.
Huskastak, -staga, s. (huksot) ©lag (med
Ris).
Huskastet, v. moni. (huskot) en enkelt Gang
slåa, piste, banke.
Huske, s. homo tenero corpore, en spcedvoksen
En: huske-nieidda, en fpæbooffen Pige.
Huskit, v. mom. = huskastet.
Huskodakkés, -dakkas, adj, (huskot) til
boielig til at slåa, piske.
Huskodet, v. cont. (Duskot) holde paa at
slåa, piste.
Huskoladdat, -ladam, v. fr. (huskot) slåa
nogle Gange, af og til.
HuskolaSj adj. = huskodakkés.
Huskolet, v. subit (huskot) i Hast slåa, piste.
Huskon, s. — huskan.
Huskot, v. a. verberare, flageUis caedere,
piste, banke, slåa mcd Pisk, ©opbe; ale husko
inn calmid rissin! slåa mig ikke i Ansigtet
med Riskvisten!
Huskotet, v. fact. (huskot) lade slåa, banke,
piske.
Hussai, adj. vedf. hussas, (hussat) temera
rius, hastig, som har Hastvcerk, som straks
vil fare i Vei, fremfufenbe. -ssaivuotta,
s. id.
Hussat, husam, v. n. acrem, temerarium
esse, festinare, vcere fremfusende, straks ville
fare paa, have Hastvcerk (uden Npdvendighed).
Hut! interj. Sy. = as!
Huta, huttaga, F. = huttagaa.
Hutar, s. (dial.) = haskar.
Hutédet, v. a. (dial.) — haskidet.
Huttagas, -gasa, s. (huttat) fammenb,ufet el.
sammenkuret ©titting; njoamel, lodde læ
huttagasast cl. huttagest, Haren, Fuglen
sidder i sammenkuret Stilling, fibber og kurer.
Huttaget, v. n. — huttat.
Huttalet, v. subit. (huttät) i Hast lægge sig
i sammenkuret ©titting.
Huttät, -hudäm, v. n. subsiderc, contractu
corpore se complicare, scette sig i eller
indtage en fammenluret Stilling, fætte fig
paa Huk, fætte sig til at kure: huttät moni
ala, lægge sig paa Eggene.
Huttät, huttäm, huttäjim, v. n. contractu
corpore se complicare; incubare (de avi
bus), sidde eller ligge sammenkuret (som
Fugl, Hare): lodde hudäi monides ala,
6,6 liuttäi äki äiäe, Fuglen lagde sig
ned paa sine ZEg, og saa laa den, kurede
den paa dem (jfr. uoiiat).
Huttätet, v. /«ei, (Guttat) 1) bringe til at
ligge eller sidde fammenluret. 2) muligt at
ligge eller sidde i saadan Stilling.
Hutte, s. Sy. Busticola minor alpina, Fjeld«
bekkasin.
Huttet, v. n. Sy. latrare, gjø.
Hutkadet, v. cmii, (hutkat) i Mag spekulere,
ud studere.
Hutkai, adj. vedf. hutkas, (hutkat) inge
niosus, opfindsom, klogtig, sindrig, ud
spekulert.
Hutkaivuotta, -vuoda, s. (hutkai) Kl^gtig
beb, Dpfinbfomr)eb, Sindrighed.
Hutkalas, -låsa, adj. (hutkat) tilbøielig, hen
given tit at spekulere, udstudere.
Hutkalas, -laga, adj. (hutkat) sindrig, lun
stig: dakkat maidege hutkalas gaska-omi
bokte, gjøre noget ved kunstige Midler.
-lasvuotta, s. id.
Hutkalet, v. subit. (hutkat) i Hast übftubere,
finde paa.
Nutkam, 5. verb. (hutkat) Opfinden, Übfpefu
lering, Opfindelse.
Hutkat, v. a. excogitare, invenire, fingere,
udspekulere, udstudere, hitte paa, opfinde, op
digte: muittalus, maid son j es læ hutkam,
en Fortcelling, som han selv har sundet paa;
ik galga hutkat su dii’i’H maidege, du
skal ikke opdigte noget om ham.
Hutke, s. excogitatio, fictio, inventio, con
silium, Paafund, Opspind, Dpfinbelfe, Spe
kulation, Kunst, Raad ; govva, rakaduvvum
olbmu hutke ja smiettam bokte, et Bil
lede, bannet ved Menneskets Kunst og Paa
fund: dieetakgo dåsa hutke? ved du noget
noget.
Husta, hustaga, s. = usw.
Hustit, v. a. = ustit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
