Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Loppi.
Loppitatte, adj. loppit) forn tan Icbeo sam
men, bringes til at blive stiv, tyt,
Loppitet, r. fad. loppit) 1) lade lobe lam
men, stivne, yncs, 2 lade sig ynes. kunne
lobe sammen, siivnc,
Loppitægje, adj. = loppitatte.
Lopt, s. Sy. summum tabulatum, planities
montana. Soft, føitbeltggenbe
Loptaitowet, -tovam, v. n. >, loptet)
consumi, finiri, faa Ende, tage Slut.
Loptem, 8. >>, fidejussio, Kaution.
Loptes-olma, s. >~ Kaveringsmand,
Loptestet, v. n. >,’, = loktanet.
Loptet, v, a. Sv. spondere, gaa i Borgen for.
Loptet, lovtam, ,-. a. >, , = loaktet.
Loptos, adj. Sv. medicabüis, 10! N kan hel’
bredes,
Loptot, v. a. (dial.) /7///, tage Ende,
Nordatet, v. n. = slurbotet.
Lorkke, s. (dial.) sclopetum, Boose mindre
god),
Lorwo, s. Sy. erijjitis tegwmentum, pretii
vüioris, ussel Hue,
Lorvvok 1. -vvos, adj. Sy. viUosus, tyfi>aaret.
Losadak, -daga, s. [lossad’ tungt Fore,
1.0525, -saca, s. coneubia nox, media nox,
den dybesie Tel af hatten, Mrdnatstid;
ouddal go 10558 jorget, forend Midnat er
forbi; losas aige boctimek, vi kom ved
MidnatZtid.
Losaset, v. aestim. (lossad anfe for tune,
for altfor tung; losasam dam noacte, jeg
synes den Vyrde er for tung.
Losdinjne, adv. B. = lossadet.
Loset, v. n. Si\ fremere, murmurare, brage,
dundre,
Losidattet, v. fad. (losidet) besvcrre, betynge,
Losidet, v. n. onerari, aggravari, blive be
tynget, besvceret. -dästet, v. dem. id.
Losis, adj. vedf, -sisis, tardus, lentus, tung
til at komme i Vei, tung i fine 83er>ægelfer;
losis barggat, tung, trcrg til at arbeide ;
son læ losis gocodet, lian er tung at be
fale, træg til at faa til at lystre Befaling
(mobf. gepil goöodet).
Loskelet, v. fr. Sy. — losket.
Losketet, p. n. Sy. incidere, trane ind,
Losket, v. a. Sy. caedere, flåa.
Loskidet, v. n. desinere, give fig, ophore,
Loskohallat, -halam, r. fr. (losket) flåa nu
og ba, af og til.
Loskotet, ,’, intens. Sv (losket) flåa med
Kraft, flåa flere ©ange.
1.05526, adj. vedf. lossis 1. lossa, gravis, s/M.
cüis, vaporosus, tung, svcrr, vanslelig, moisoin
melig, kvalm; lossis oasse ja lossis gilla
musak, tung Tkjcebne og tunge Sibelfer;
lossis nakkarak, tung Spvn; lossis noactcte,
tung Byrde; losebim losebun 3366», det
Losko.
b liver tyngre og tyngre; lossad læ munji
sardnot darrogiela, det falber mig tungt
at tale Norstl goas don læk losemus nak
karest? naax ’’over du tungest? 6«t manai
sudnji Lossaden, 20 mairas massi, det gik
ham nær, da (jan mifiebe sit Barn; lossis
hagja, 2" 0110 olbmuk læk, tuna, kvalm
£uft, naar der er mange Folk, — CJomp.
loseb i. lossadäbbo. — Supert, losemus
i lossadämus.
Lossadet, <"’.’, -ad tungt, iuært, oanffe*
[igt; lossadet odi ja vuoiijai, bart sov og
aanbebe tungt; buoccai lossadet, (jan faldt
i en l)aarb Sygdom; lossadet oadÆe, tungt
lovende.
Lossadlagan 1. -lagas, adj. (lossad) temme
lia tung, fuær.
Lossadvuotta, -vuotfa, s. (lossad Tunghed,
Snærijeb, 93imiommelinbeb, Lummerhed.
Lossalet, v. n. Sy. = lossat.
Lossanet, v. comp. 1,,—!».! blive tyngre,
fnærere, møifommettgere, lumrere.
Lossat, c. n. Sy. stipare, vrimle,
Losset, adv. F,/, = lossadet.
Lossismielalas, -15Z3, adj. lossad tung
sindig.
Lossismielalasvuotta, -vuoda, s. (lossad
lüunaundighed,
1.0550, loso, s. Y/V/,5. Tyngde; guökte
viego I,’,"s», to i;oi]er tung (= dæddo).
Lossodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. lassodet) betynge, besvcere (flere Ting),
Lossodatte, adj. (lossodattet) som kan gjores
tuna;, tyngre.
Lossodattet, v. fad. (lossodet) 1) lade gjoce
tung, -2 lade sig gjøre tuna;, kunne gjores
tung.
Lossodet, v. a. lossoI gravare, gravern
ejficere, gjere tung, tyngre, 6etynge, beføære;
lassoduvvum nakkarin, betyn,gct af Büüu.
-dästet, v. dem. id.
Lossoladdat, -ladarn, v. dem. >~’.,,!,! blive
lidt tyngre og tyngre.
Lossolet, v. dem. lossot) blive lidt tyngre
(— losidästet). -lastet, r. dem. id.
Lossot, losom, v. n. gravescere, blive tung,
tyngre, bcsvceres <— losidet); aigge losso
bæive bæivest, Tiderne blive tyngre Dag
for Tag! amasek din vaimok lossot el.
losidattujuvrut borisvuoåast, at ikke ebers
hjerter stulle besvcrres af Fraadseri; 1’,",-,>
goåJ davdda, Sygdommen tog til.
Los, s. lygna cymbae reficiendae apia, Trcr
fpile til at tftanbfætte Baade med.
Loskalet, v. a. Sy. caedere. flaa.
Loskas, adj. (dial.) apertus, non <<>/,//,/.
latus, aaben, ikke tilfrosfen.
Loske, s. B. cocHear, ©fe.
Losko, adj. = loskas.
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
