Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nokkä. 502 Nompo.
Nokkamættomvuotta, -vuoda, .9. (nokkä
mættom) Uforgjcengelighed, Uforkrcrnkelig
hed; dat nokkavas bærre garvvodet nok
kamættomvuofta, 1 Cor, 15, 50.
Nokkämaettoset 1. -mættomet, adv. (nok
kamættom) uforgjcengeligt, uforkrcenkeligt.
Nökkästallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (nökkät) intermissis intervcdlis,
leviter dormire, nu og ba, af og til, mcd
Mellemrum blunde, faa sig lidt Sovn.
Nökkästästet, v. dem. fe nökkästet.
Nökkästet, v. dem. (nökkät) lenter dormire,
blunde, sovne lidt (jfr. ajetustet).
Nokkastæbme, -stæme/s. verb. (nökkät)
Blund.
Nökkät, nogära, v. n. finiri, consumi, defi
cere, perire, tage Ende,, faa Ende, büve
forbi med, for(pbe, udslides, ophore at vcere
til, forgaa: jos borramus dust nogasi, de
Nokkok, s. plur. norn. propr. loe. Finkroken.
Nokkoteke, adj. F’r. infinitus, uenbelig.
Nokkum 1. nokkom, adj. (nokkut.) tritus
mops, forflibt, blottet for, lens for.
Nokkustet, v. subit. (nokkut) paa kort Tid
el. med en Gang blive lens for.
Nokkut, nokkum, nokkujim, v. n. (nökkät)
nudari, privari, spoliari, inopem fieri,
blive lens for, blive foruden, for;
aibas nokkujim boiTamusain ja rudain,
jeg blev aldeles lens for Mad og Penge;
son nokkui jafoin, han blev lens for Viel.
Nokkutallat, -talam, v. n. == nokkut.
Nolfahet, v. n. Sy. eonquiniscere, stdde og
küre (— nollat).
Nolis 1. nælis, s. = nalis.
Noljo, s. Sy. = nolppo, nulppo.
I Nolkelet, v. a. Sv. parce dåre, give übet,
give smaa Gåver.
mußt læ, om Maden skulde gaa op for dig, Nolla, s. (nollat) g»/ div in sos/s/« loco
faa har jeg: buok su apacak læk nok
kam, det er forbi mcd de smaa Krcefter,
han havde: rudak nokkägottek, det er paa
|)ælbtngen mcd Pengene go njællje loge
bæive legje nokkäm, Lue. 4, 2; »o bæivve
læi dal juorak nokkäm, ber Dagen var
næfien forloben: ouddal Fo albmeja ænam
nokkäba, for Himmel og Jord forgaar; hoa
post nokkä aigge, Tiden svinder hurtigt:
odne læ olmus, itten nokkäm læ, ibag
er Mennesket, imorgen er det forbi: sanek
havdde-gædgest nokkäm læk, Ordene paa
©raüftenen crc udslidte: go datjavn-e uokkä,
de nubbe valdda, naar denne Indss ophorer,
saa begynder en anden: jogo dal nokke?
er der nu ikke flere?
Nökkät, nokkam, nokkim, nökkäi, v. n.
obdormiscere, dormire, falde i Sovn, sovne
ind, sove (jfr. oaäctet, oaÆdat); de oacte
stuvvagotte si buokak ja nökke, Matth.
25, 5; vine erit nökkät, sove ud en Rus.
Nokkävagat, adv. (nokkavas) forgjcengeligt,
forkrcenkeligt.
Nokkavas, -våga, adj. (nökkät) forgjcrnge
lig, forfrænfelig, endelig, forbigaaende (jfr.
vassevas).
Nokkävasvuotta, -vuoda, s. (nökkät) For
gjcengelighed, Forkrcenkelighed.
Nokke, norn. propr. midieris, forælbet Kvinde-
navn.
Nokkestet, v. n. Sy. proeidere, titubando
lahi, repente mon, falde omkuld, stupe, bp
pludselig.
Nokketattet, v. fact. Sy. = nogatattet,
Nokketet, v. a. n. Sy. 1) alterere, lerere,
übftibe (= notatet). 2) obdormiscere, sovne.
-taccet, v. inch. begynde at sovne,
lukketet, v. n. = nökkaetet.
Nokkevas, adj. = nokkavas.
otiosus manet, En, som sidder meget stille
paa samme i:lab§, som sidder i Mag og Ro.
Nolladet, v. cont. (nollat) sidde i Mag, roligt
og lcrnge paa samme Plads, fibbe og fure.
Nollaget, v. n. = nollidet.
Nollajakkés, -jakkas, adj. (nollat) som er
tilboielig til at sidde længe paa samme Plads.
-jakkésvuotta, s. id.
Nollat, nollam, nollajim, v. n. div in eodem
loco eonquiniscere, manere, sidde stadigt
og lcenge, i Mag og Ro paa samme Sted,
fibbe og fure, ligge: nolla, go gukka ovta
sajest cokka; gæcos ækked dast nolla,
han sidder her den hele Ästen; loddek caee
alde nollajek, Fuglene ligge paa Bandet
(jfr. huttat).
Nollatet, v. fad. (nollat) 1) bringe til at
ftbbe lcenge paa samme Sted, 2) gjprligt
at fibbe lcenge.
Nolle, s. = nolla.
tulletet, r. n. = nollidet.
Nollidet, v. n. (nollat) fætte sig ned og blive
lcenge siddende.
Nollok, adj. (nollot) Hi’. allectus, lokket.
Nollot, adv. (nollat) fibbenbe i Mag og No.
Nollotattet, v. fact. Sv. (nollotet) lade lokke,
gjøre, at nogen bliver lokket.
Nollotet, v. a, Sy. cdlicere, pellicere, lokke,
Nolpo, s. Sy. = nulppo.
Nolpot, adv Sv. sine cornubus, üben Horn.
Nolsatet, v. a. Sy. = nordastet.
Nolta, s. H’. collis minor, /Mi’« rotunda,
en Üben Höide, en rund Houg.
Nomma, F. E. — nabma.
Rommet, v. a. H?,’, fascinare, incantare, for
trylle, fortrolde.
Nompo, adj. Sy. qui auribus est praecisis,
obtusus (cidter etc), som har afffaarne
som er uden Spids (Kniv, Stok etc.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
