Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seike.
Savsa. 613
i
blive fast i Kjodet, kruse sig (om
Fist under Kogning, jfr. äavi-int). 2) M,’-
blive udholdende
(til at arbeide).
Savsa, saksem, s. R. = sovsa.
Savcaiduvvat, -duvam, v. subj. (savccai)
faa mange Faar, blive rig paa Faar.
Savcca, savca, s. ovis, Faar.
Savccadak, -daga, s. (savcca) peUis ovilla,
Skindet af et Faar.
Savcca-goatte, -goade, s. stabulmn ovile,
Faarehus.
Savcca-gæcce, s. Faarehyrde.
Savccai, adj. vedf. -cas, (savcca) rig paa
Faar.
Savcca-læde, s. — savcca-goatte.
Savcca-ællo, -ælo, s. Faarehjord.
Savvadallat, -dalam, v. cont. (savvet) arbeide
paa at faa til at gro eller heles.
Savvalet, v. a. (savvat) optare, votum facere,
gjøre et enkelt >2nske, onske en enkelt Ting.
Savvamus, -musa, s. (savvat) noget at ønffe,
Bnjte.
Savvanet, v. transl. curari, coire, heles,
lceges, gro til (— sayvaset).
Savvaset, v. /’raws?. (savvet) cow’e; consa
nescere, gro sammen, heles.
Savvat, savam, v. a. optare, pnske; mon
savam, åtte don juökke dafhost ælasik
burist, 3 Joh. 2; savam dudnji buok
væjolas buöre, jeg pnsker dig alt muligt
godt (jfr. uskit).
Savve, 5. Fli. — savdnje.
Savve, 5. (dial.) duppa discerpta et pice
liquida inibuta, Drev, Tjairestry: lækgo
bigjam savvid bordi gaski? har bu lagt
Drev mellem Bordene?
Savvedatte, adj. (savvedet) som fan heles.
Savvedattet, v. fact. = savvedet.
Savvedet, v. a. (savvet) mederi, hele, læge,
faa til at gro (jfr. dalkastet).
Savvel, -welis, adj. (savvet) som let gror,
let heles.
Savvelet, v. subit. (savvet) gro, heles i Hast.
Savves, savvas, adj. vedf. -vvesis = savvel.
Savvet, savam, v. n. consanescere, sanari,
cm’/’s) heles, gro, læges (— savvot); dat
havve læ juo savvam, Saaret er allerebe
lcegt.
Savvo-, s. {modo in compos. kun i Sammen
fætning), savvo-suodna, nervus utrimque
adhaerens dorso tarandi, vaccae, aliorum
qiie ejusmodi animdlium, en Sene langs
begge Sider af Nvgraden paa Nen, Ko og
andre deslige Dur ; savvo-oagge el. -dække,
Kjodet normest savvo-suodna.
Savvodet, v. a. — savvedet.
Savvostet, v. dem. (savvot) gro, heles lidt.
Savvot, v. n. consanescere, sanari, coire, gro,
heles, lceges, gro til’. havve læ savvom,
©aaret er lcegt.
Savvotet, v. fact. (savvot) bringe til at gro
til, l)ele§, Iæge§.
Savvotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (sav
vot) som ikke gror tit, ikke lceges eller heles.
Sebmohet 1. sebmotet, v. n. — sæbmot.
Sebmoset, v. n. nugari, tjztøe, sludre.
Sebmosægje, s. pers. (sebmoset) nugator,
en Sludrer.
Sebre, s. Sy. — særvve.
Sebret, v. w. Sy. — særvvat.
Sebrolac, ach’, /S’y. — servolas.
Sedder, s. Sy. = savdda.
Sedel, .3. Sv. schedula, ©ebbet.
Sedotalakættai, 1) car. verp. (sedotallat)
üben at føie, forkjcele. 2) adj.oebf.-kættes,
forn ikke er meget føiet, som ei er forkjcelet.
Sedotallalas, adj. (sedotallat) som ofte føter,
forkjøler Folk.
Sedotallat 1. -taddat, -talara, -tadam, v. a.
efeminare nimium indulgendo, in suas
partes perducere, forfjæle ved at fsie i alle
Ting (33ørn), føie (for ei at ophidfe), soge
at tcekkes, at vinde for sig-, s. moarses, føie,
føge at tcekkes sin Kjcereste; sedotallujuv
vum manna, olmus, et forfjælet Barn,
Menneske.
Segedain, adj. R. (segeded) midies, blanbet.
Segeded, v. a. Pi. — sægotet.
Segge, adj. — sægge.
Segget, v. a. Sy. traJiere, drage.
Seggodak, s. = sæggodak.
Segguraå, -raga, s. dem. (sægge) res parva
et tennis, en liden fmal, tynd Gjenstand.
Segna 1. segna-raikeh, s. Sy. nares, Ncesebor.
Segur, seggura, 5. (sægge) — sægat.
Segoldattet, v. subit. (sægotet) raptim com
miscere, confundere, i Hast blande sammen,
forvirre, snu op og ned paa en Sag.
Segotallat, -talam, v. fr. (sægotet) blande
sammen (flere Ting).
Segotas, -tasa, s. (sægotet) miscellanuum
quid, Blanding, noget, som er blandet.
Segotus, -tusa, s. — segotas.
Sehe, adv. R. = sikke.
Seid, s. (dial.) = sida.
Seida, norn. propr. loe. Stedsnavn ved Tana-
elven.
Seiga 1. seigok, adj. Sy. explicatus, non
contortus. itbrebet, ikke sammenviklet.
Seigas, 5019925, adj. — davggad.
Seiget, v. n. Sy. explicari, udvikles, udredes.
-getet, v. fact. id.
Seigidet, v. n. ante cocturam paididum
hdlire, syde lidt før Mogning.
Seiket, v. a. Sy. sternere, rede, tillave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
