Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Š ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§oarddet.
Sluökke. 717
Sluökke, sluöge, s. intestinae piscium,
Fisteindvold, Slo..
Sluocco, -oco, 5. = stivran farffo, Styrlokke,
lernlokke i Vaaden, hvorißorets Hager festes,
Sluppa, sluba, s. sonus sorbendo factus,
Slurpelyd.
Sluppalas, adj. (sluppat) som ofte slurver.
Sluppalet, v, subit. (sluppat) i Hast slurpe
l sig.
Sluppaset, v. n. (sluppaf) labe sig slurpe,
funne slurpes.
Sluppat, slubam, v. a. sorbere, slurpe, supe
_ i -I*B-
Slurban, slurbban, s. homo neglegens, Slarv,
_ Slusk.
Slurbas, slurbbas, adj. (lun eneft.) neglegens,
slurvet, -basvuotta, s. id.
Slurbbo, slurbo, s. = slurban.
Slurbotet, v. habit. (slurbbo) neglegenter
ire, gaa som en Slarv, gaa slurvet.
Sluvgaset, v. w. (sluvgget) blive flængt, slaaet,
dasket mod noget.
Sluvgaset, v. tard. (sluvgget) i Mag flænge.
Sluvgatak, -tåga, s. (sluvgget) ramenta ner
vonim, quibus pidsandis fila efficiuntur,
Affald as Sener, som man banker for at
preparere dem til Traad,
Sluvgetet, v. fad. (sluvgget) 1) labe slange,
kaste. 2) labe sig flænge, funne flænges.
Sluvggelet, v. subit. (sluvgget) flænge, slåa
nogle ©ange i Hast og saa fmaat.
Sluvgget, sluvgam, v. a. pulsåre, jactare.
vexare, illidere, slåa, flænge, tumle, bevccge:
biegga sluvgga Vindenslcenger,
flåar" Teltdugen! amas biegga vadnasa
sluvgget gedgi vuöstai, at ikke Vinden
stal flænge Banden mod ©tene; sluvg
get suinid gæftge vuöstai, slåa, banke
Sennegrces mod en Sten.
Slædda, s. = sliedda.
Slæiddo, slæido, s. obscene Ibquens, qui iur
p/loquio utitur, En, som taler utugtigt, som
forer liderlig Snak (jfr. slivgga).
Slæiddodet, v. n. = slæidoset.
Slæiddoi, adj. vedf. -ddos — slæidosakkés.
Slæiddosakkés, -sakkas, adj. (slæidoset)
som er tilbpielig til at tale liderligt (—
snoallai).
Slæidoset, v. n. obscene loqui (jfr. snoallat),
tale utugtigt, fore liderlig Tale.
Slæidosæbme, -sæme, s. verb. (slæidoset)
liderlig Tale (— snoallo).
Slæivvalet, v. a. (slæivas) kaste usikkert.
Slæivas, slæivvas, adj.incertus (dejacientis
manu), ufto, usikker paa Haanden til at kaste.
Slæivo, slæivo, .3. — slæivo.
Slæivve, slæive, 5. qui manu in jactu pa
rum certo utitur, En, som har usikker, uD
Haand til at kaste med! usts
Haand.
Slæn33a, slæn3a, .9. — stana.
Slænggaset, v. n. luic illuc jactare (in ve
liendo), sla’nge hid og did under Kjørsel.
-sästet, v. dem. id.
Slængastet, v. a. jacere, slange, kaste.
Slærra, 5. (dial.) = slidda.
Smælet, v. a. (dial.) = smalet.
Snaggatet, v. n. (dial.) cursum teuere, f11;r
hen, tage Kursen.
Snjavket, v. a. crepitantibus labiis gustare,
smatte (= us avcotallat); snj avka m j ukca m,
jeg smager fmattenbe paa min Suppe.
Snjikca 1. snjukca, 5. (dial.) — njukca,
Snjirggo, F. = njurggo.
Snjirggot, snjirgom, v. n. = snjirggot.
Snjiskom-gæppa, s. (dial.) = njuikom.
Snjiskot, v. a. cingula texere, v(Lve Vcelter
ved Hjcrlp af Indretningen snjiskom-gæppa.
Snjulccit, v. n. (dial.) 1) = ujuikkit, 2) co/re
bestiis), springe a: parre sig (om Dyr).
Snjurce, .?. (dial.) cacumen montis, %idb-
tinde.
Snjuvca-männo, s. = njukca-manno.
Soabardet, v. n. = sabardet.
Soagjas, adj. = soagjas, soagjos.
Soakkad, adj. ueds. sokkis, (min. us.) saturo
colore praeditus, font har ftcer! Farue.
Soalaidet, v. n. = soarrat.
Soalgetet, v.mom. (soalgget) skvulpe en©ang.
Soalggalet, v. a. (soalgget) en Gang beva’ge
saaledes at det sivulper.
Soalgget, soalgam, v. n. sonum edere (de
Immore in vasefluctuante), skvulpe, skvalpe,
give Lyd som flydende Ting, ber bceres i
et Kar.
Soalkka, soalka, 5. longum collare album
Russici operis, langt, hvidt Halstorkl>,rde
eller Skjcerf as russisk Arbeide.
65?5?-S) give en klunkende eller
klukkende Lyd i Struben.
Soalla, soala, .5. sonus aguae undantis,
Skvulpen, Skvulpelyd.
Soallat, soalam, v. n. — soarrat.
Soalle, soale, 5. (obsol.) torrens in fluvium
incidens, en Sæl, som Ipber ud i en Flod.
Soalssa 1. 8021556, -alse, s. — coalcce.
Soaltto, -alto, s. = coaltto.
Soaraidet, v. n. (soarrat) murmurare, furre,
summe, risle.
Soaratak, -tåga, s. (soarrat) Iling, Byge af
Hagl el. Regn.
Soardasuvvat, -suvara, v. n. (— suodda-
Buvvat).
Soarddet, soardam, v. n. — suoddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
