Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æro 860 Æske
brotet, v. a. (ærro) separare, sejungere,
discernere, stille, abffille, frastille. afsondre,
stjelne; ærot su aldad erit! Matth. 15, 23;
sau æroti mattajegjid sist erit, Act. 19, 9;
gi matta ærotet min Kr. rakisvuodast
erit? Rom. 8, 35; dam i galga olmus
ærotet, Matth. 19, 6; ærotam-mærkka,
©fjelnemærfe; brotet jeSas olbmui særvest
erit, afsondre sig fra Mennestene.
Ærotkættai, 1) car. verb. (ærotet) üben at
gjere Forstjel, iflceng. 2) adj. vedf. -kættes,
uabffilt.
Æiotmættos 1. -mættom, adj. (ærotet) in
separabilis, uadstillelig, som et kan adstilles
fra, hvorimellem et Forsijel kan gjores.
-mættosvuotta, s. id.
Ærotubme, -turne, s. verb. pass. (ærotet)
Adskillelse, Frastillelse.
Ærotus, -tusa, s. (ærotet) discrimen, se
junctio, Adstillelse, Forstjel; njeidi ærotusa
sæine, Eph. 2, 14; i dakkam maidegen
ærotusaid min ja siv gaski, han gjorde
ingen Forstjel mellem os og dem: ærotusa
dakkat hærra rubmasest, 1 Cor. 11, 29;
ærotus læ addaldagain, ber er Forstjel paa
©aoerne; i læk mikkege ærotusaid su ja
balvvalægje gaskast, ber er ingen Forsijel
mellem ham og Tjeneren,
Ærra, adj. fe æres.
Ærranaddat, -nadarn, v. fr. (ærranet) dis
cedere, stilles fra Hinanden (om flere); go
si legje soappamættomak, de si ærra
nådde, Act. 28, 25.
Ærranattalet, v. fr. (ærranattet) adstille (flere).
Ærranattet, v. fad. (ærranet) lade stilles ab,
bringe til at stilles fra Hinanden.
Ærranessi, adv. — ærenessi.
Orranet, v. u. discedere, stilles, stilles ab,
stille sig fra, adstilles. afgao, bø; ærranet
su akastes, Matth. 19, 3; go soai ærraneiga
sust, Lue. 9, 33; de soai ærraneiga goab
bag guoimestæsga, Act. 15, 39; coagga
næbme ærrani, Forsamlingen skiltes ab;
olmus læ ærranam, et Menneske er afgaaet;
dabe erit ærranet, afgaa herfrå.
Ærrankættai, <?«)-. verb. (ærranet) uden at
stilles.
Ærranmættom 1. -mættos, adj. (ærranet)
inseparabilis, uadstillelig, som et funne
stilles fra hinanden. -mættosvuotta, s. id,
Ærranæbme, -næme, s. verb. (ærranet) Ad
stillelse, Frastillelse, Skilsrnisse, Afgang, Dpd:
ærranæme duobmo, Skilsmisse-Dom: ibmel
addaåi migjidi audogas ærranæme dam
mailmest, Gud give os en salig Afgang fra
denne Verden! j.
Ærranæstet, v. dem. (ærranet) stilles fra,
fjerne sig lidt el. en kort Stund.
Ærrat, æram, v. a. = jærrat.
Ærre, ære, s. tantum lactis, quantum sin
gulae rhenones singulis midgendi vicibus
edunt, et Maal Mcrlk, det Kvanium gjtølf,
forn paa en Gang mcelkes af Grorene etter
Reneric.
, Ærreb, praep. praeter {Compar. af æres)
t üben, foruden, unbtagen; ærreb dam im
maidegen gaibed, foruden dette fordrer jeg
t tntet; buokak ærreb ovta, guoktasa, alle
, paa en, paa to nær.
! Ærrebgo, co«/. nisi, praeterauam, med
. i mtnbre, uden saa er, unbtagen.
{ ! Ærro, Zero, s. 1) abitus, Skilsrnisse, Afsked;
! ærro-girje, Skilsmisse-Brev: 30 son læi
valddam sist æro, Mare. 6, 46 I æro son
, I læ valddam balvvalusastes, han har taget
Afsted fra fin Tjeneste. 2) öbüus, Afgang
Dod. 3) Uvium, Veistjel, Stedet, hvor en
Bei deler sig i to (= ratkotak); balees
ærro, Veistjel. S
Ærtabisso, .5. — ættamas.
Ærtapælsarggé, 5. R. = ærteg-dakte
Ærtevas, s. = ættamas.
Ærteg, ærttega, s. latus corporis inter
pnniam costam et postremam, Side saa
langt Ribbenene gaa; ærttega ala vælla
net, lægge sig paa Siden: cuggi su ært
tegi saitiu, Joh. 19, 34.
Ærteg-dakte, -davte, s. Ribben.
Ærteg-muoife 1. -muosfe 1. -muosbme, s.
glebula pinguis in ilibus, Fedtklump mel
lem Bug og Saar, Svangefedt.
Ærtta, ærta, s. = herta.
Ærttagas, -gaga, s. dem. (ærteg) üben Side.
Ærtte, ærte, s. clivus montis, saltus, Bakke
i Bjergside, Li: mana ærttai murjid coag
get, gaa op i Sten for at plukke Sær.
Ærvaladdat, -ladam, v. n. gaa paa Akkord.
Æsek, pron. suftix. 3 pers. plur.
Æsga, pron. sufix. 3 pers. dual.
Æska, adj. = æskas.
Æska, adv. nuper admodum, demde, tan
dem, nt)lig, omsider, forst: æska bivdde si
du goddet, Joh. 11, 8; æska riegadægje
manak, nyfpdte Born; dat æska læ dat
rievtes olmai, det er omsider den rette
Mand; de æska jaki, da fprft troede han:
æska dal bodi, fprst, netop nu kom han.
Æskas 1. æska, æskaca, adj. recens, post
remus, som nylig var, sidste: æskas, æska
9886, den Sag, forn nylig, forn sidst var fore;
æskas baikke, ©tebet, huor vi sidst vare:
æskas salma, sidste Salme; gitos æska
cest! tak for sidst! dærvvan æskaoest! god
Dag igjen!
Æske 1. eski, adv. paulo ante, nuper, for
en Stund siden ; son bodi æske, han kom
for en Stund siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
