Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861 Ævdde
Æske
Æske, s. Equisetum fluviatile, Snegl.
Æssa, 5. 055 in lusu paginarum, Es i
Kortspil.
Æssel, ach. fragilis, débilis, ussel, syg (=
hægjo).
Æssemærkka, -mærka, s. = ouddamærkka.
Æstadallat, -dalam, v. fr. (æstadet) ofte
hindre, eller soge at hindre, gjøre Indvew
dinger.
(kßßtaäet) som kan hindres,
som bpr hindres.
Æstadet, v. a. impedire, prohibere, hindre,
[ætte fig imob, forhindre (jfr. caggat, hettit,
hædostet, ajetet); æstadet gænge maidege
dakkamest, forhindre nogen fra at gjøre
noget.
Æstadkættai, 1) car. verb. (æstadet) uden
at hindre, uden at fætte sig imob. 2) adj.
vedf. -kjette», uhindret.
Æstadmættom 1. -mættos, adj. (æstadet)
uhinderlig.
Æstadus, -auga, s. (æstadet) impedimentum,
Hindring! mi læ estusen el. æstadussan?
hvad er i Peien?
Æste, s. ursa, Hunbjorn.
Æstet, v. a. semel impedire, hindre (en
enkelt Gang) fætte fig imod.
Æskaladdat, -ladam, v. fr. (æskalet) gaa
af Led (flere Gange eller flere Steder).
v. /aci. bringe
af Led, vride af Led.
Æskalduvvat, -duvam, v. n. = æskaluvvat.
Æskalet, v. n. luxari, gaa af Led: must
æskali gietta laddasist, Haanden gik af
Led paa mig.
Æskalkovvat, v. n. Sy. = æskaluvvat,
Æskalubme, -lume, s. verb. (æskaluvvat)
Gaaen af Led.
Æskaluttet, v. fad. = æskalattet.
Æskaluvvat, -luvam, v. n. — æskalet.
Æskalæbme, -læme, 5. verb. (æskalet)
æskalubme.
Æt, æda, s. H. = atta.
Ætas, adj. R. coadus, nodtvungen.
Æte, 5, R. — hætte.
Ætedud, v. subj. R. = hættaduvvat,
Ætik, s. = eddik.
Ætna, ætnak, adj. Sy. = ædnag.
Ætta 1. kaetta, suff. negat. sine, absque,
üben, foruden: gapperætta, üben Hue: akka
ain altarætta læ, Konen har endnu ikke
vceret til Alters.
Ætta, 5. JR. = buoSSa.
Ættad, ædam, v. a. R. dicere, fi^e.
Ættamas, -masa, s. Vaccinium uliginosum,
L. Blokkebcer, Skindtryte.
Ættigeh, s. = aitegeh.
Ætes, ach, R. = ates.
Æcalagat, adv. (æcalas) elskeligt, paa en
elfte Maade,
Æcalas, -laga, adj. (æccet) amabilis, elffelig.
Æcalasvuotta, -vuoda, ,5. (æcalas) Elfte
lighed.
Æcasgas, adj. (æccet) = æccel.
Æcaset, v. tard. (æccat) elfte übt, nogen-
lunde.
Æcetatte, adj. (æcetet) amandus, elffelig,
elskverdig.
Æcetet, v. fad. (æccet) 1) ad amandum
cogere, lade elfte, bringe til at elske. 2)
amandum esse, labe sig elfte, Ⱦre vcerd
at elske.
Æcetægje, adj. — æcetatte.
Æcolas, -wza, adj. (æccet) tilbøielig til
Elskov.
Æccel, adj. vedf, -ccelés, (æccet) hominum
diligens, adJiaerens (animal), forn gjerne
holder fig nær nogen, venlig, folleljær (om
Dyr mod Mennester).
Æccelvuotta, -vuoda, s. (æccel) Venlighed,
Folkekjcerhed.
Æcces, adj. fe eccis.
Æccet, æcam, v. a. diligere, se applicare
ad, amplecti, holde fig nær til, have Ijær,
elfte: bæaa æcca isedes, Hunden holder
fig til fin Herre; lodde æcca civgaides,
Fuglen har fine Unger fjære; go njh]i]elas
lodde læm bäcam, de varres æcca, das
saci 2,0 bæsam bäcet varrasnai, naar jeg
har ftudt Hunfuglen, holder Hannen fig nær
(den), faa jeg oc(faa faar ftyde den: don
galgak sarnotaddat mv boadnjavai æcaSi
dalos, du fkal tale til min Mand, at han
holder fig hjemme.
Æca, adj. Sy. — jeca.
Æcatovvet, v. n. Sy. — jeSatuvvat.
Ævas, aevvasa, adj. morosus, stomacliosus,
feer, kort for Hovedet, studs, grætten (=
erddui).
Ævasvuotta, -vuoda, s. (ævas) Scerhed,
Grcettenhed.
Ævdar, ævddara, s. homo prodigus, <Sløfer,
Øbelanb (jfr. skittar).
Ævdarussat, -rusam, v. a. prodigere, fløfe
med noget, ode, forøbe; rudaides guim
ævdarussat, fløfe mcd fine Penge: ævda
russam lakai adnet, mi sust læ,;fløfe med,
hvad man har.
Ævdarvuotta, -vuoda, s. (ævdar) Sloferi,
Melhed.
vcere i Tvivl, f. Ekf. fe noget langt
borte og ikke vide, hvad det er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
