Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Zaren af Moskovien. En Rejsehistorie. Af Laurids Bruun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke af Vejen for et Stob stærkt 01 og
ikke for en Arm, hævet til Slagsmaal;
de kaldte ham Peter den stærke.
Mynheer Kalf lagde nöje Mærke til
den nye Karl, fordi han havde noget ved
sig, som man ikke kunde glemme, og
skönt det ikke var Mynheers Skik at
blande sig i andres Forhold, var han
dog nysgerrig efter at kende hans
Herkomst.
En Dag standsede han Peter paa
Værftet og sagde: »Jeg hörer, at I
endnu bor paa Værtshuset; er det ikke for
dyrt for Jer f»
Men Peter rystede kun paa Hovedet
og saa paa ham med sine uforfærdede
Ojne, der var saa aabne og saa kloge.
Da Mynheer mærkede, at han intet
vilde sige om sine Forhold, saa sagde
han: »Jeg hörer, at I gaar godt frem.
Jeg kunde nu lide at se, hvor vidt I er
naaet. Den, den skal kunne bygge et godt
Skib, maa ogsaa kunne tömre sin egen
Hytte; kan han ikke tömre en Bolig
paa den faste Jord, hvorledes skal han
da kunne bygge en Bolig, der skal kastes
som en Boldt af onde Bölger? — Jeg vil
skænke Jer en Lod nede ved Aaen;
Tommeret kan I hente hos Forvalteren paa
Pladsen, og derfra kan I flaade det ned
ad Aaen, til I naaer Grunden. Men
Betingelsen er, at I hjælper Jer selv; jeg
har hört sige, at I gerne lader andre
arbejde for Jer, naar det ikke passer Jer
at hugge; det duer ikke; hvis I skal lære
at bygge store Skibe, saa maa I hjælpe
Jer selv.»
Saa smilede Peter Michaelof med
sine hvide Tænder, og han gik til
Forvalteren, fik Tommeret, flaadede det ned
ad Aaen og begyndte paa sin Hytte.
De andre Svende drev fra og til og
saa paa hans Arbejde; nogle, som var
misundelige, haanede ham, naar de var
udenfor hans Arms Rækkevidde, fordi
han var uövet, andre opmuntrede ham og
viste ham til Rette med et Vink, naar
Ingen saä det.
Medens han nu gik der alene og
tomrede, saa det klang ud over Engene, saa
flöjtede og sang han dertil; og de svære
Köer vendte deres tunge Muler
forbavsede imod ham. Naar han havde gjort
et godt Stykke Arbejde, rettede han sig
op, törte Sveden af Panden med Bagen
af sin Haand og saa fjærnt ud over den
flade, grönne Eng. Sangen forstummede,
og Blikket blev tungt og dybt.
Morgen og Aften kom Mynheer Kalfs
Piger ud paa Engen for at malke hans
Köer. Medens de malkede, kastede de
Blikket til den könne, kraftige Karl med
den stærke Stemme og de stærke Öjne,
og mere end en rettede sig under
Span-deaaget, naar hun gik forbi i
Frastand.
Men der var kun en af dem, som
Peter Michaelof lagde Mærke til. Det var
Liesje.
Hun var höj og bredbarmet som en
ægte hollandsk Kvinde, og fra Nakken
til Armen löb den blödeste og rundeste
Bue, han kunde se hos nogen Kvinde.
Panden under det tætte Hovedklæde var
hvid og ren, og Brynene var stærke og
lyse, men Blikket var brunt og fyldigt,
og den, hun saa paa, maatte se paa
hende igen. Hendes nögne Arme, som
strakte sig for de fyldte Spande, var
hvide og faste, og hendes Mund med
de tykke, blode Læber, var fuld og
sluttet, og Kindens Runding var dækket af
fine Dun.
Peter saa paa hende, og hun saa paa
ham igen; og naar han sang, saa sang
han for hende, og hun lyttede og vendte
Hovedet om imod ham, medens hun
gjorde sit Arbejde.
En Dag, hun gik bag de andre,
vinkede han til hende. Hun standsede, men
hun kom ikke nærmere. Saa gik han hen
til hende; hun smilede til ham med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
