- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiotredje årgången. 1934 /
511

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Nyere dansk Sprogforskning. Af Aage Houken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny ere dan s k Sprogforskning

som hver Sommer berejser Landet og foretager
Dialektoptegnelser. Endvidere udgiver det
et lille, indholdsrigt Tidsskrift »Danske
Folkemaal», der efterhaanden indeholder ikke saa
lidt Stof. Den ledende danske Dialektforsker for
Tiden er ellers Dr. Marius Kristensen (f.
1869), Hovedudgiveren af det for dansk
Sprogforskning uundværlige Hovedværk »Kort over
danske Folkemaal med Forklaringer» (1898—
1912). Han har i omtrent 30 Aar arbejdet som
Højskolelærer i Askov, men lever nu som
Carlsbergfondets Stipendiat i København i
ivrig videnskabelig Virksomhed, og ingen i
dette Land kan hamle op med denne
grundlærde Månd med Hensyn ti! Dialektkendskab,
forresten ikke blot danske Dialekter, men
ogsaa svenske, norske og islandske. Se f.
Ex. hans sidste Verk »Folkemaal og
Sproghistorie» (1933). En af hans bedste Venner
og Lærere var den i 1920 afdøde
mærkelige Sprogforsker P. K. Thorsen, en
ejendommelig sokratisk Begavelse, der ikke
producerede meget, men p?. åvirkede en
Række Sprogmænd ved sine ofte dybt
originale Tanker i Samtale og
Korrespondance. Med smuk Pietet har Dr. Marius
Kristensen i Forening med en anden Ven,
Seminarieforstander og forhenværende
Undervisningsminister Jens Byskov — ogsaa
en selvstændig og dybttænkende
Sproggransker, se hans Bog »Modersmaalet» (1913) —
udgivet Thorsens Afhandlinger og Breve
(I—III, 1927—31), saa man nu har dennes
vidt spredte Produktion samlet. Han var ogsaa
meget velbevandret i danske Dialekter og
har udgivet et Par smaa Monografier, som
imidlertid ikke indgaar i nævnte Udgave:
»Bidrag til nørrejydsk Lydlære» (1886) og
»Sprogarten paa Sejrø» (1894), foruden at han
har beskæftiget sig med Sønderjydsk. Af nyere
Dialektmonografier skal nævnes H. M.
Jensens om det fynske Brenderup-Maal, Peder
Jacobsens om Flemløse-Maalet (Vestfyn) og
den altfor tidlig afdøde Holger Sandvads
efterladte Skildring af Stauning-Maalet (Vestjydsk).
Det mest originale Dialektværk er dog »Et
Harsysselmaal» af Docenten ved
Aarhus-Universitetet Peter Skautrup (f. 1896).
Det er en meget indgaaende Redegørelse for
Dialekten i hans Fødeegn i Vestjylland, Tvis
og Hodsager Sogne, dog saaledes at
Ord-forraadet ikke meddeles alfabetisk, men
sagligt grupperet i sammenhængende
Fremstilling. Man finder saaledes under »Bo» alt om
Huse og Husbygning, under »Indbo» alt om

Peter S k au t r up.

Møbler, Sengeklæder, Husgeraad og
Avisredskaber. Alt beskrives, fortrinsvis i Dialekt, med
omhyggelig Lydskrift, og Værket bliver som
Følge af, at Ordene kommer i deres rette
Sammenhæng, ogsaa en Slags Kulturhistorie.
Det er Meningen, at Skildringen af
Ordfor-raadet skal efterfølges af en lignende af
Dialektens Grammatik og historiske Udvikling.
Det bør noteres, at Forfatteren som Docent i
Aarhus har forstaaet at sætte Liv i en særlig
jydsk Bevægelse til Udforskning af jydsk Sprog
og Kultur (»Selskab for jydsk Historie, Sprog og
Litteratur», Tidsskriftet »Sprog og Kultur»).

Studiet af danske Dialekter har ogsaa ved
Københavns Universitet blide Kaar for Tiden,
idet Prof. Brøndum-Nielsen interesserer sig
meget for det. Der kan henvises til hans meget
nyttige og instruktive Bog »Dialekter og
Dialektforskning» (1927), som bør kendes af
alle, der interesserer sig for Dialektstudiet,
ogsaa i vore Nabolande.

Ligesom Sverige gennem
Ortnamnskom-miteens grundlæggende Arbejde samt Adolf
Noreens og Jöran Sahlgrens organisatoriske
Evne har faaet sat System i sin Udforskning
af Landets Stednavne, saaledes har Danmark
ogsaa siden 1910 haft sit »Stednavneudvalg».
Dets Hovedopgave har været at forberede en
Revision af de mange forskrevne og
forvanskede danske Stednavne, samt at indsamle
et stort historisk Materiale til Belysning af
Navnenes Historie. Der har været arbejdet

S"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1934/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free