Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - H. N. Andersen. 10. September 1852—30. December 1937. Af J. Østrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. N. Andersen
gentagne Besøg hjem til det gamle Land og
begyndte at tale om Dannelsen af et Rederi,
der skulde arbejde paa Østasien, heller ikke
fra Begyndelsen af alt det paa rede Haand,
der skulde blive Østasiatisk Kompagnis
Storhed, det vidtforgrenede, systematiske
Sammenspil af mangeartede Virksomheder;
de første Forslag, han fremlagde i København,
var beskedne nok: der skulde oprettes et
Aktieselskab med en Flaade paa tre Dampere
à 6 ooo Tons; Selskabet skulde udnytte de
Forbindelser, som Andersen & Co. havde
skabt sig i Bangkok og paa andre
østasiatiske Pladser, og udvikle den her gjorte
Begyndelse, ligesom det skulde overtage de det
nævnte Firma tilhørende Aktiver,
Skibshandel, Rismølle, Savværk, Skovkoncession osv.
Men selv denne stærkt begrænsede Plan
skulde faa haarde og langvarige Fødselsveer.
København var den Gang endnu kun en
stor Provinsby; de Fleste levede og arbejdede
med den snævre Horisont, som Livet i smaa
Forhold lægger om et Menneske; derfor havde
Flertallet Dumhedens Frygt for det Ukendte,
og hos de gode Hoveder gav Begavelsen sig
Udtryk i spottende Kritik; det er altid lettere
at være morsom, naar man tillige er
ondskabsfuld, og den principielle Pessimisme har
som Regel gode Chancer for at bevare Ry
for skarpsindigt Fremsyn. Og for Mange er
det langt vigtigere bagefter triumferende at
kunne udraabe: »Hvad sagde jeg!» end at
være med til et positivt Arbejde. Da den
ganske ukendte Hr. H. N. Andersen fra
Bangkok — hvor er det i Grunden, at
Bangkok ligger? — da han dukkede op i
København og begyndte at tale om danske Interesser
og danske Muligheder i Østasien, blev han
mødt dels af den forudfattede Skepsis, der
vil sørge for at være paa den rigtige Side ved
at modarbejde, at der overhovedet sker
noget, dels af den kolde Spot, der gerne offrer
en vigtig Sag, hvis der kan siges noget vittigt,
som virker dræbende.
Men saa var der jo Tietgen. Han havde ved
Dannelsen af Store Nordiske Telegrafselskab
vist, at han havde det Udsyn, som rakte
vidt, og i hin Periode stod denne Månd
overhovedet som den centrale Figur i alt dansk
Forretningsliv. Til ham gik da ogsaa H. N.
Andersen med sine Planer. Men for en Gangs
Skyld var den Skarpsynede blind. Det
fortælles, at Audiensen endte med, at Tietgen,
Privatbankens Direktør, henviste den
mærkelige Fremtoning fra Bangkok til I. Gluck-
stadt i Landmandsbanken »der ovre paa den
anden Side af Gaden». Det er jo den
sædvanlige Spillemaade i Bankverdnen, at man blot
sørger for at lade Sorteper gaa videre, for at
man ikke selv skal komme til at sidde med den.
H. N. Andersen havde næppe behøvet
Tiet-gen’s Anvisning. Thi det var en given Sag,
at naar denne ikke vilde, maatte Forsøget
gøres derovre paa den anden Side af Gaden.
Og hos Glückstadt fandt de østasiatiske
Planer den rette Forstaaelse; Landmandsbankens
Leder var den Gang først og fremmest
optaget af, hvad der kunde gavne den nys anlagte,
med store Vanskeligheder arbejdende
Frihavn; enhver Udvidelse af Rutefart paa
København maatte her være kærkommen. Og
— hvem kan vei granske Bankdirektørers
Hjerter? — maaske indeholdt Tietgen’s
Afvisning en Tilskyndelse for Konkurrenten til
at tage den ukendte Bangkokmands Planer
op for Alvor; vilde det ikke være en herlig
Spas en Gang at kunne bringe den altfor
selvsikre Tietgen en rigtig velment Tak for
den fortræffelige Forbindelse, han ved sit
kølige Nej havde skaffet Landmandsbanken.
I. Glückstadt kunde den Gang ikke vide, at
Oprettelsen af Det Østasiatiske Selskab skulde
blive den største Bedrift, som hans Bank
naaede at udføre; hvis hans Forhaabninger
har dristet sig saa vidt, har de utvivlsomt
været forenete med Tilfredsstillelsen ved
Tanken om alt det, der her gik Privatbankens
Næse forbi; under store Forhold giver ogsaa
smaalige Motiver vidtrækkende Resultater.
Det Østasiatiske Kompagni blev stiftet
1897, men det var først, efterat den af den
russisk-japanske Krig fremkaldte Hausse paa
Fragtmarkedet havde bragt det sejrrigt over
alle Vanskeligheder, at dets Stifter ret kunde
udfolde sine store Egenskaber; et Geni, der
bestandigt maa kæmpe med økonomiske
Besværligheder, risikerer kun altfor let, at
Begavelsens Guldstøv slides af Vingerne. Fra
Midten af det nye Aarhundredes første Aarti
gik det stolt og støt opad.
Den største Bedrift paa Søfartens
Omraade øvede 0. Iv’s Leder, da han først af alle
vovede Springet og gik over fra Damp- til
Motordrift; da det første store M/S. »Selandia»
i 1912 stævnede ud paa Verdenshavene, var
det næsten en lignende Sensation som Robert
Fulton’s dampdrevne Fartøj; ikke mindst i
alle Østens Havne stirrede man i maabende
Forbavselse paa denne ukendte Type; man
vidste — selvom man ikke kunde forklare
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
