Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - H. N. Andersen. 10. September 1852—30. December 1937. Af J. Østrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Østrup
hvordan — at for at et Skib kunde bevæge
sig frem uden Sejl, maatte det have en Maskine
med en eller flere store Skorstene, som gav
en vældig tyk Røg, men her kom dette
Troldskib stilfærdigt glidende uden Skorstene og
uden Røg; det var noget, som overgik al
Forstand. Med Indførelsen af den
motordrevne Skibstype, som samtidigt skaffede
Besparelse paa Brændselskontoen og lod en
større Del af Skibets Tonnage blive udnyttet
til Lastrum, sikrede H. N. Andersen for lange
Tider Danmark en Førerstilling i den
internationale Skibsfart.
Som det saa ofte gaar, var København et af
de Steder, hvor man brugte den længste Tid
til at faa Øje paa det betydningsfulde nye,
der med dette Kompagni var dukket frem;
det, der ligger lige for Næsen af En, har man
ofte vanskeligst ved at blive opmærksom paa.
Hertil bidrog i nogen Grad ogsaa den
personligt tilbagetrukne Stilling, som H. N. Andersen
bestandigt indtog. København var, ogsaa efter
at den havde viklet sig ud af Provinsbyens
Svøb, ikke større, end at alle de, der betød
noget, kendte hverandre og traf hverandre,
undtagen netop det Østasiatiske Kompagnis
formaaende Direktør; han mødte hverken ved
de store Theaterpremièrer eller deltog i
mondæne Festligheder, som det dog ellers er en
pæn Samfundsborgers Pligt, naar han vil
regnes for noget. Han bevægede sig kun
mellem de to Poler, Kontoret og Hjemmet; der
fandtes — det var før Verdenskrigen — ikke
den Sensation, som kunde drive denne
ensomme Stjerne ud af dens Bane.
Men efterhaanden fik man en Fornemmelse
af, at denne stille Månd tillige var en meget
mægtig Månd — ogsaa udenfor sin Forretnings
Omraade. H. N. Andersen deltog aldrig
offentligt i dansk Politik, og alligevel blev han
allerede tidligt paa sin Direktørkarrière en
Magtfaktor i denne. Ved Aarhundredskiftet befandt
Danmark sig paa et afgørende Vendepunkt;
der havde været nogen Mening i at hævde
Principet om de to Things Ligeberettigelse, fordi
dette i sig selv var en konstruktiv politisk
Tanke, og der samtidigt fandtes en kraftig
Personlighed til at bære den frem. Men der
var absolut ingen Mening i at sende denne
Fører i Kampen bort, naar man ikke
samtidigt føjede Befolkningens Flertal i det, der
var Hovedspørgsmaalet, at tage Regeringen
ud af det folkevalgte Things Majoritetsgruppe;
de syv Aar, der gik fra Forliget i 1894 til
Systemskiftet i 1901, er en af de mest forklud-
rede Perioder i dansk politisk Historie — og
det vil ikke sige saa lidt. Naar
Konservatismen siden da ikke har haft gode Kaar i
Danmark, skyldes dette ikke den Estrupske
Forfatningskamp, men i særlig Grad hint
forsmædelige og unødvendige Efterspil.
I 1901 var man naaet saa vidt, at nu maatte
man opgive at have Højreministerier uden
Højrepolitik. Men endnu var der en personlig
Vanskelighed; det gjaldt om at faa den gamle,
i bestemte Traditioner fastgroede Konge,
Christian IX, til at indse, at der ogsaa var
»pæne Mænd» ovre paa den anden Side, og
navnlig skulde man se at faa fat i den enkelte
og særligt pæne Månd, som med sit gode
Navn og sin personlige, sociale Autoritet kunde
formilde Overgangen for den tre og
firsinds-tyve-aarige Monark.
H. N. Andersen, der allerede havde skaffet
sig gode Forbindelser indenfor Kongehuset,
fandt Manden; her, som saa ofte, blev
tilfældige Bekendtskaber det afgørende. I
Bangkok var der en dansk Læge Deuntzer, som
havde vist virksom Interesse for H. N.
Andersens Virksomhed som Forretningsmand, og
denne Læge havde hjemme i København en
Broder, som var i Besiddelse af en Række
fortræffelige Egenskaber; han var juridisk
Professor, en anset Videnskabsmand og en
repræsentativ Skikkelse, og han besad endelig
den mest fortræffelige af alle Egenskaber:
han var Venstremand, i alt Fald saa meget,
som i denne Sammenhæng var tilstrækkeligt;
og dette Venstresind var indsvøbt i en urban
og elegant Form, der absolut ikke kunde
skræmme den gamle Konge. Det blev ikke,
som man undertiden har opfattet det, H. N.
Andersen, der gav det definitive Skub til
Systemskiftet, men det blev ham, som skabte
dettes første Konsejlspræsident.
Denne Gerning, der var nyttig, fordi den var
nødvendig, blev H. N. Andersen’s eneste
direkte Indgriben i indre dansk Politik. Han
kom vei, da han senere sad som den ubestridt
anerkendte Storhed, ved mange Lejligheder
til at have en Finger med i Spillet, men hans
Medvirken blev her af en absolut indirekte
Karakter, hvilket ogsaa var den Virkemaade,
der passede ham selv bedst, saa snart Talen
var om noget, der laa udenfor Kompagniets
eget Felt.
For dette blev Perioden mellem den
russiskjapanske Krig og Verdenskrigen en rig og
lykkelig Tid. Men medens Europas
Forretningsmænd og Teknikere arbejdede for fuld
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
