Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - H. N. Andersen. 10. September 1852—30. December 1937. Af J. Østrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Østrup
sikreste Grundlag kunde staa sin Prøve; naar
han som Danmarks uofficielle, men vei
akkrediterede Repræsentant kom til London, var
det ikke for at tigge sig lidt medlidende
Beskyttelse til hos den mægtigste af de
krigsførende Stormagter, men for at faa den
britiske Regering til at indse, at der ved en
fornuftig Tilrettelægning af Forholdet mellem
England og Danmark var Fordele at opnaa
for begge Parter; for hans eget Fædreland
var det, han maatte søge at faa gennemført,
af højeste Vigtighed, men han havde paa sin
Side ogsaa noget at byde; han kom ikke
tomhændet. Selv den luftigste diplomatiske
Ome-lette soufflée kan ikke tilberedes, uden man
har noget at låve den af.
H. N. Andersen var i en Krig mellem
England og Tyskland særligt skikket til at være
dansk Udsending, fordi han havde
udmærkede Forbindelser i begge Lande, ligefra
Suverænerne og nedefter. Han kom ikke som
en Ukendt, navnlig i England en vanskelig
Rolle, men som en Person, hvis Skikkelse
og Egenskaber man huskede med Velvilje fra
tidligere Møder, og som — og det var det
vigtigste — man kendte som en Månd, man kunde
stole paa. I Kraft af alt dette blev den danske
Underhandler baade for den britiske og den
tyske Regering en ved flere Lejligheder
kærkommen Mellemmand, hvis paalidelige Hjælp
man kunde benytte, naar der var noget, som
man ønskede at faa sagt til den anden Part,
med hvem man var afskaaret fra at forhandle
officielt. Den Velvilie, som den danske
Repræsentant paa denne Maade vandt sig hos
begge Parter, udnyttede han til Fordel for
sit eget Lands Sag.
Om den Virksomhed, som H. N. Andersen
i Løbet af Krigsaarene kom til at udfolde i
London og Berlin, snart alene, til andre
Tider sammen med andre Repræsentanter for
dansk Erhvervsliv, foreligger der en Række
udførlige, maskinskrevne Rapporter, som
ved Afslutningen af hver Rejse indleveredes
til den danske Konge og den danske Regering.
Naar en Gang disse bliver offentliggjort —
som Forholdene i Europa har udviklet sig,
er der i og for sig ingen Grund til, at dette
skal vare altfor længe — vil man faa en klar
Forestilling om det politiske Kæmpearbejde,
der her blev udført.
Efter Verdenskrigens Afslutning samlede
H. N. Andersen atter sin Virksomhed om det
Østasiatiske Kompagni; dette var
efterhaanden ved Anlæg af en Række Datterselskaber
bleven saa vidtspændende, at det nok kunde
give en Månd selv med hans Arbejdsevne
tilstrækkeligt at bestille. Og lige til det sidste
vedblev han trods legemlige Besværligheder
at være med i Arbejdet for det kære
Kompagni, og det var jo bestandigt saaledes, at
overalt hvor han var med i Arbejdet, der var
det ogsaa ham, der var Midtpunktet og
Manden for det Hele. Fra de yngre Aar i Orienten
var Selvherskerinstinktet bleven udviklet;
han forstod at kommandere, bestemt, men
dog stilfærdigt; det kunde jo slet ikke tænkes,
at nogen vilde opponere, men saa var der
heller ingen Grund til at raabe op. Den stille
Styrke, det var netop det egenlige Udtryk
for H. N. Andersen’s Væsen.
De store Mænd lever videre i det, de skabte,
og i Erindringen om deres Personlighed. Det
første af disse to Slags Mindesmærker er her
synligt for alle; det er 0. K., Danmarks
Stolthed, som antageligt endnu længe vil indtage
sin fremragende Plads i nordisk
Forretningsliv. Mindet om Personligheden vil for H. N.
Andersen’s Vedkommende vokse,
efterhaanden som han selv kommer paa Afstand, og
de historiske Omstændigheder, der knytter sig
til hans Liv og Gerning, bliver mere kendte.
Den vemodige Taknemmelighed, som H. N.
Andersen’s Landsmænd føler nu ved hans
Bortgang, vil da i efterhaanden stærkere Grad
forenes med jublende Beundring.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
