Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Symfoni i rødt. Studie i den Michaëliske Digtning. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Michaelis. 1927.
Sy m f o n i i rødt
Studie i den Michaëtiske Digtning
Af Jørgen Ander sen
Lif ER DIGTERE, hvis Værker,
bare de strejfes i deres Læseres Erindring,
udstraaler en bestemt Farve, klinger paa en
særlig Maade. Nys afdøde Helge Röde og
hvad hans var havde valgt det hvide — ikke
det farveløse blege, men det rigt nuancerede.
»Det venezianske Glas», Symbolet paa og
Hyldesten til Anna Larsens Kunst, kom lige
saa godt til at dække hans egen. Hvid, skær,
fjern og forklaret. Saaledes er Rodes Billede
Vi er Atomer, som dog alle tælle
i Evighedens aldrig talte Sum.
Vi er kun Støvgran, der skal Solen melde
og bære Lyset gennem Tid og Rum.
Men hver, som blev af Verdensharmonien
besjælet een Gang af en enkelt Gnist,
skal evig nynne med i Melodien
og høre Sfærernes Musik til sidst.
og Værk. — Direkte modsat (hvis vi da ser
bort fra den »sorte» Claussen) virker Sophus
Michaelis. Han har valgt sig det røde, Rosens
og mere endnu: Blodets Farve. Og ligesom hin
Blinde, der fik den røde Farves
Ejendommelighed beskrevet og derfra sluttede, at den
maatte virke noget nær et Trompetstød,
saaledes opfatter vi med to Sanser det. særligt
nye, Michaelis med sit Forfatterskab bragte
sin Tid. En Trompetfanfare kan vei skratte
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
