Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Norden har mistet en stor Kunstner. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norden har mistet en stor Kunstner
kunde trækkes tydelige Paralleller fra flere
af Faderens Figurer, for Eks. den dekadente
Hertug af Septmonts i »Den Fremmede»,
til Sønnens geniale Menneskefremstillinger,
den syge, gale og kloge Erik XIV i
Strindbergs Drama og den forrykte Dr. Vitus i
Gandrups »Munken gaar i Enge». Hvis
Johannes Poulsen var blevet født i et stort
Land, hvor Sprogets Udbredelse tillader en
Skuespiller at nøjes med at skabe
forholdsvis faa Skikkelser, vilde han være blevet
verdensberømt, men da hans Sprogomraade
var begrænset, maatte han bestandig skifte
Ham i ca. 250 Roller. Derfor var det
forstaaelig^ at Udførelsen af mange Figurer i
hans rige Galleri gennem en vældig fysisk
Udfoldelse gik mere i Bredden end i
Dybden. Helt kom han aldrig bort fra
Tale-principerne paa Martinius Nielsens
Dagmarteater. Replikens Nuancering var ikke det
væsentligste for ham, men at Figuren
blev hævet op over Hverdagen. »Den
store Skuespilkunst kan kun præsteres i
de største Digterværker», hævdede han,
men det faldt ham ikke ind, at han selv
havde bevist denne Maksimes
Skrøbelighed ved genialt at ramme mange Typer
i dagligdags Skue- og Lystspil. Lad os
fremdrage en af de glemte: Kontorchefen
i Henri Nathansens »Affæren», en
tilknappet, infam Stræber, en typisk
Kontorspringer, milevidt borte fra Kunstneren
selv. Det er Teatrets Aag, at en saadan
gennemført Menneskekarakteristik kun har faa
Afteners Liv.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
