- (Tunet på Hægstad. Stuebygningen længst tilbake. Mange
gæster. Dansen går livligt borte på græsvolden. Spillemanden sidder på
et bord. Køgemesteren står i døren. Kokkekoner går frem og tilbake
mellom bygningene; ældre folk sidder hist og her i samtale.)
- EN KONE
- (tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke)
Bruden? Å, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldri ændse.
- KØGMESTEREN
- (i en anden flok)
Nu får I, godtfolk, på dunken lænse.
- EN MAND
- Tak, som byder; men du skænker for tidt.
- EN GUT
- (til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden)
Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!
- JENTEN
- Stryg, så det ljomer udover engene.
- JENTER
- (i ring om en gut, som danser)
Gildt kast var det!
- EN JENTE
- Han er spenstig i læggen!
- GUTTEN
- (dansende)
Her her højt til loftet og vidt til væggen!
- BRUDGOMMEN
- (smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre,
og trækker ham i trøjen)
Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!
- FADEREN
- Hvad vil hun ikke?!
- BRUDGOMMEN
- Hun har stængt sig inde.
- FADEREN
- Nå, så se du kan nøglen finde!
- BRUDGOMMEN
- Jeg ved ikke vejen!
- FADEREN
- Du er et naut!
(vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover
tunet)
- EN GUT
- (fra bagsiden af huset)
Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er på gården!
- SMEDEN
- (der nys er trådt til)
Hvem har bedt ham?
- KØGENMESTEREN
- Ingen.
- SMEDEN
- (til de andre)
Nej; vi lader, som vi aldri så ham.
- PEER GYNT
- (kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i
hænderene)
Hvem er den sprækeste jente i ringen?
- EN ENKELT
- (til hvem han nærmer sig)
Ikke jeg.
- EN ANDEN
- (ligeså)
Ikke jeg.
- EN TREDJE
- Ja, jeg ikke heller.
- PEER GYNT
- (til den fjerde)
Så kom da du, før en bedre sig melder
- JENTEN
- (vender sig)
Har ikke tid.
- PEER GYNT
- (til en femte)
Så du!
- JENTEN
- (idet hun går)
Jeg skal hjem.
- PEER GYNT
- I kveld? Er du rent fra sans og samling?
- SMEDEN
- (lidt efter, halvhøjt)
Peer; der går hun til dans med en gamling.
- PEER GYNT
- (vender sig raskt til en ældre mand)
Hvor er de ledige, du?
- MANDEN
- Find dem frem. (går fra ham)
(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod
flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre
klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler
man og ser efter ham.)
Hvem har bedt ham?
- PEER GYNT
- (sagte)
Øjekast; sylhvasse tanker og smil.
Det gnisler, som sagbladet under en fil!
(han stryger sig langs gærdet. SOLVEJG, med lille Helga ved
hånden, kommer ind på tunet ifølge med forældrene.)
- END MAND
- (til en anden i nærheden af Peer Gynt)
Se indflytterfolket.
- DEN ANDEN
- De vesterfra?
- FØRSTE
- Ja, de fra Hedalen.
- ANDEN
- Rigtig, ja!
- PEER GYNT
- (træder ivejen for de kommende, peger på SOLVEJG og spørger
manden)
Får jeg danse med datteren din?
- MANDEN
- (stille)
Får så; men først må vi ind og hilse på folket i huset. (de går
ind)
- KØGEMESTEREN
- (til Peer Gynt, idet han byder drikke)
Er du kommen, skal du vel stikke på kruset?
- PEER GYNT
- (ser ufravendt efter de gående)
Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tørst.
(Køgenmesteren går fra ham. Peer Gynt ser mod huset og ler)
Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Skotted ned på skoen og det hvide sprede -!
Og så holdt hun i moderems skørteflig,
og bar en samlebog svøbt i et klæde -!
Jeg må se på den jenten. (vil ind i stuen)
- EN GUT
- (kommer med flere derfra)
Peer, går du alt fra dansen?
- PEER GYNT
- Nej.
- GUTTEN
- Men så stævner du galt!
(tager ham i akslen for at vende ham.)
- PEER GYNT
- Lad mig slippe forbi!
- GUTTEN
- Er du ræd for smeden
- PEER GYNT
- Jeg ræd?
- GUTTEN
- Ja, du minds vel på Lunde forleden?
(Flokker ler og går ned på danseplassen)
- SOLVEJG
- (i døren)
Du er visst den gutten, som vilde danse?
- PEER GYNT
- Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?
(tager henne i hånden)
Kom så
- SOLVEJG
- Ikke for langt, sa'e moer!
- PEER GYNT
- Sa'e moer? Se'e moer! Er du født ifjor?
- SOLVEJG
- Du gør nar -!
- PEER GYNT
- Du er dog en unge næsten
Er du voken?
- SOLVEJG
- Jeg gik ivåres til presten.
- PEER GYNT
- Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.
- SOLVEJG
- Jeg heder Solvejg. -Og hvad heder du?
- PEER GYNT
- Peer Gynt
- SOLVEJG
- (trækker hånden til sig)
Å, kors da?
- PEER GYNT
- Hvad er det nu?
- SOLVEJG
- Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.
(går fra ham)
- BRUDGOMMEN
- (trekker i sin moder)
Moer, hun vil ikke -!
- MODEREN
- Vil ikke? Hvad?
- BRUDGOMMEN
- Vil ikke, moer!
- MODEREN
- Hvad?
- BRUDGOMMEN
- Lette på låsen.
- FADEREN
- (sagte og arrig)
Å, du var værd at bindes i båsen!
- MODEREN
- Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.
(de går bortover)
- EN GUT
- (som kommer med en hel sværm fra dansepladsen)
Lidt brændevin, Peer?.
- PEER GYNT
- Nej.
- GUTTEN
- Bare lidt?
- PEER GYNT
- (ser mørkt på ham)
Har du noget?
- GUTTEN
- Det kunde nok hende
(trækker en lommeflaske frem og drikker)
Åh! hvor det river! - Nå?
- PEER GYNT
- Lad mig kende. (drikker)
- EN ANDEN
- Nå får du også smage på mit.
- PEER GYNT
- Nej.
- DEN SAMME
- Å, snak; vær nu ingen tåbe.
Drik du, Peer!
- PEER GYNT
- Så giv mig en dråbe. (drikker igen)
- EN JENTE
- (halvsagte)
Kom lad os gå.
- PEER GYNT
- Er du ræd for mig, tøs?
- EN TREDJE GUT
- Hvem er ikke ræd for dig?
- EN FJERDE
- På Lunde viste du jo hvad konster du kunde.
- PEER GYNT
- Jeg kan mer end som så, når jeg først slår mig løs!
- FØRSTE GUT
- (hviskende)
Nu kommer han sig!
- FLERE
- (slår kreds on ham)
Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?
- PEER GYNT
- Imorgen -!
- ANDRE
- Nej, nu ikveld!
- EN JENTE
- Kan du hekse, Peer?
- PEER GYNT
- Jeg kan mane fanden!
- EN MAND
- Det har bestemor kunnet før jeg blev født!
- PEER GYNT
- Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nødd.
Den var ormstukken, ser I!
- FLERE
- (leende)
Det er grejdt at skønne!
- PEER GYNT
- Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt -
- EN I FLOKKEN
- Men måtte derinde?
- PEER GYNT
- Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!
- EN JENTE
- Nej tænk!
- PEER GYNT
- Det var plent som en hører en humle.
- JENTE
- Har du ham endnu i nødden?
- PEER GYNT
- Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.
- EN GUT
- Så, du?
- PEER GYNT
- Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhendt, han;-
og stødt så skal han nu bruge slæggen-
- EN STEMME FRA FLOKKEN
- Slo han fanden ihjæl?
- PEER GYNT
- Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.
- FLERE
- Og smeden -?
- PEER GYNT
- Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldri venner. (almindelig latter)
- NOGLE
- Den ræglen er god!
- ANDRE
- Den er snart hans beste!
- PEER GYNT
- Tror I, jeg digter ihob?
- EN MAND
- Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfar -
- PEER GYNT
- Løgn! Det er hændt med mig!
- MANDEN
- Det er jo alting.
- PEER GYNT
- (med et slæng)
Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.
(Skoggerlatter igen)
- EN I FLOKKEN
- Peer, rid lidt i luften!
- MANGE
- Ja, kære Peer Gynt -
- PEER GYNT
- I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!
- EN ÆLDRE MAND
- Nu er han rivende gal.
- EN ANDEN
- De fæ!
- EN TREDJE
- Storskryder
- EN FJERDE
- Løgnhals
- PEER GYNT
- (truer mod dem)
Ja vent, skal I se!
- EN MAND
- (halvdrukken)
Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!
- FLERE
- En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!
(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og
latter)
- BRUDGOMMEN
- (tæt inved ham)
Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?
- PEER GYNT
- (kort)
Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.
- BRUDGOMMEN
- Så har du vel også usynligheds-kuften?
- PEER GYNT
- Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham. SOLVEJG går over tunet med Helga ved
hånden)
- PEER GYNT
- (mod dem; det lysner i ham)
Solvejg! Å, det er godt du kommer!
(griber hende om håndledet)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!
- SOLVEJG
- Slip mig!
- PEER GYNT
- Hvorfor?
- SOLVEJG
- Du er så vild.
- PEER GYNT
- Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!
- SOLVEJG
- Tør ikke.
- PEER GYNT
- Hvorfor?
- SOLVEJG
- Nej, du har drukket.
(går bortover med Helga)
- PEER GYNT
- Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, -en og hver!
- BRUDGOMMEN
- (puffer ham med albuen)
Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?
- PEER GYNT
- (tankestredt)
Bruden? Hvor er hun?
- BRUDGOMMEN
- På stabburet.
- PEER GYNT
- Nå.
- BRUDGOMMEN
- Å, du Peer Gynt, du får friste på!
- PEER GYNT
- Nej, du får væew min hjælp foruden.
(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)
Ingrid på stabburet? (nærmer sig SOLVEJG)
Har du betængt dig?
(Solvejg vil gå; han træder ivejen)
Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.
- SOLVEJG
- (hastig)
Det gør du ikke; det er ikke sandt!
- PEER GYNT
- Jo! Og så er jeg ldt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!
- SOLVEJG
- Tør ikke nu, om jeg vilde!
- PEER GYNT
- Hvem er du ræd for?
- SOLVEJG
- Mest for faer.
- PEER GYNT
- Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Havd? - Nå svar!
- SOLVEJG
- Hvad skal jeg svare?
- PEER GYNT
- Er faer din læser?
Er ikke du og moer din med?
Nå, vil du svare!
- SOLVEJG
- Lad mig gå ifred
- PEER GYNT
- Nej (dæmpet, men hvast og skræmmende)
Jeg kan skabe mig om til trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
så må du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende æder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; -
jeg skal bide dig over lænder og ryg --
(slår på engang om og beder som i angst:)
Dans med mig, Solvejg!
- SOLVEJG
- (ser mørkt på ham)
Nu var du styg.
(går ind i stuen)
- BRUDGOMMEN
- (kommer drivende igen)
Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!
- PEER GYNT
- Kom!
(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra
dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og
forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)
- KØGMESTEREN
- (til smeden, som er fremst i flokken)
Hold fred!
- SMEDEN
- (trækker trøjen af)
Nej, nu skal her æskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.
- NOGLE
- Ja, lad dem nappes!
- ANDRE
- Nej, bare skændes!
- SMEDEN
- Næver må til; her båder ej ord.
- SOLVEJGS FADER
- Styr dig, mand!
- HELGA
- Vil de slå ham, moer?
- EN GUT
- Lad oss heller gøgle med alle hans løgne!
- EN ANDEN
- Sparke ham af laget!
- EN TREDJE
- Spytte ham i øjne!
- EN FJERDE
- (til smeden)
Stikker du op, du?
- SMEDEN
- (kaster trøjen fra sig)
Øget skal slagtes!
- INDFLYTTERKONEN
- (til Solvejg)
Der kan du se hvor den tomsingen agtes.
- ÅSE
- (kommer med en kæp i hånden)
Er sønnen min her? Nu skal han ha'e stryg!
Nej, hvor inderlig jeg skal dænge ham!
- SMEDEN
- (brætter skorteærmene op)
Til slig en krop er påsken for myg.
- NOGLE
- Smeden vil dænge ham!
- ANDRE
- Flænge ham!
- SMEDEN
- (spytter i henderene og nikker til Åse)
Hænge ham!
- ÅSE
- Hvad? Hænge min Peer! Ja, prøv, om I tør! -
Åse og jeg vi har tænder og klør! -
Hvor er han? (råber henover tunet)
Peer!
- BRUDGOMMEN
- Å, Guds død og plage!
Kom, faer og moer, og -!
- FADEREN
- Hvad er ivejen?
- BRUDGOMMEN
- Tænk, Peer Gynt -!
- ÅSE
- (skriger)
Har de taget ham afdage?
- BRUDGOMMEN
- Nej, Peer Gynt -! Se, oppover hejen -
- MÆNGDEN
- Med bruden!
- ÅSE
- (lader kæppen synke)
Det ubæst
- SMEDEN
- I bratteste fjeldet
klyver han, jda-Gud, på gedens vis!
- BRUDGOMMEN
- (grædende)
Han bær'hende, moer, som en bær'en gris!
- ÅSE
- (truer op til ham)
O, gid du faldt ned og -! (skriger i angst)
Træd varsomt i hældet!
- HÆGSTADBONDEN
- (kommer barhovedet og hvid af vrede)
Jeg tager hans liv for det bruderov!
- ÅSE
- Å nej Gud straffe mig om I får lov!
