- (En trang fjeldsti højt oppe. Det er tidlig morgen. PEER GYNT
går ilsomt og uvillig langs stien, Ingrid, halvt brudepyntet, søger at
holde han tilbage.)
- PEER GYNT
- Gå ifra mig!
- INGRID
- (grædende)
Efter dette!
Hvor?
- PEER GYNT
- (vrider hænderene)
O, hvad svig!
- PEER GYNT
- Unyttig trætte.
Hver får gå sin egen vej.
- INGRID
- Brot - og brot igen os binder!
- PEER GYNT
- Djævlen stå i alt, som minder!
Djævlen stå i alle kvinder,--
uden en-!
- INGRID
- Hvem er den ene?
- PEER GYNT
- Ikke dig.
- INGRID
- Hvem er det da?
- PEER GYNT
- Gå!Gå did du kom ifra!
Fort! til faren din!
- INGRID
- Kære, vene -!
- PEER GYNT
- Ti!
- INGRID
- Du kan umuligt mene,
hvad du siger.
- PEER GYNT
- Kan og vil.
- INGRID
- Lokke først,- og så forskyde!
- PEER GYNT
- Og hvad kår har du at byde?
- INGRID
- Hægstad gård og mere til.
- PEER GYNT
- Har du salmebog i klædet?
Har du guldfaks over nakken?
Skotter du nedover spredet?
Holder du din moer i stakken?
Svar!
- INGRID
- Nej; men-?
- PEER GYNT
- Gik du til presten
nu ivår da?
- INGRID
- Nej, men Peer-?
- PEER GYNT
- Har du blygsel over øjet?
Kan du nægte, når jeg beer?
- INGRID
- Kors; jeg tror, hans vid er fløjet-!
- PEER GYNT
- Blir der helg, når en dig ser?
Svar!
- INGRID
- Nej, men-
- PEER GYNT
- Hvad er så resten!?
(vil gå)
- INGRID
- (træder ivejen)
Ved du, det er halsløs dåd,
hvis du sviger?
- PEER GYNT
- Får då være.
- INGRID
- Du kan vinde gods og ære,
hvis du taer mig-
- PEER GYNT
- Har ej råd.
- INGRID
- (brister i tårer)
O, du lokked-!
- PEER GYNT
- Du var villig!
- INGRID
- Trøstløs var jeg!
- PEER GYNT
- Jeg var yr.
- INGRID
- (truende)
Ja, men boden blir dig dyr!
- PEER GYNT
- Dyrest bod får kaldes billig.
- INGRID
- Står du fast ved dit?
- PEER GYNT
- Som sten.
- INGRID
- Godt; så se da, hevm som vinder!
(går nedover)
- PEER
- (tier en stund; med et skriger han)
Djævelen stå i alt, som minder!
Djævelen stå i alle kvinder!
- INGRID
- (drejer hovedet og råber hånligt op)
Uden en.
- PEER GYNT
- Ja; uden en.
(de går hver sin vej)