Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Om Kumagdlat og Asalok, Kampen med Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
magdlat, hvorledes den gamle Qvinde havde talt om dem. Da det
nu var bleven mørkt, og clet var bleven ganske stille i Erkilikkernes
Leir, søgte de først efter et Tilflugtssted; nede ved Indresiden af
Indsøen stode de mange Telte, og ligeoverfor dem var der i Indsøen
en lille 0; denne udsaae de til Tilflugtssted. Da de kom derned,
opdagede de, at den var saa omtrent et Steenkast borte. Først sprang
Kumagdlat derover, med sin Byrde paa Ryggen, derpaa Asalok, men
Merak sagde: »jeg kan ikke naae den.« Men de sagde: »prøv dog
derpaa;« og da han saa sprang til, naaede ogsaa han derover, netop
streifende henad Vandfladen. Derpaa lagde de alle deres Pile ned
paa Øen, og vendte saa tilbage, bevæbnede hver blot med to Pile,
idet Merak atter netop streifede Vandfladen. De gik derpaa hen til
Teltene, alle Beboerne havde lagt sig. Da de stode udenfor det største
Telt, sagde Kumagdlat til sine Ledsagere: »nu springer jeg op paa
Tværtræet over Dørstolperne, saa kunne I gaae derind igjennem
Forteltet.« Da de saa vare krøbne ind i Forteltet, kiggede de under
Forhænget og saae et Par gamle Ægtefolk, som endnu vare vaagne.
Konen, som var frugtsommelig, sad overende, medens Manden laa
forover, med Hovedet støttet paa Albuerne. Da gav Manden sig til
at hyle som en Hund, og Konen reiste sig op, hvorpaa han slikkede
hende paa Maven, og hun gav ham Renstælg. Da sagde Kumagdlat:
»naar han saaledes anden Gang slikker Konen, vil jeg skyde hende.«
Da den gamle Mand havde spiist, hylede han atter, hvorpaa Konen
reiste sig op, men i det samme som han vilde til at slikke hende,
skjød Kumagdlat hende midt igjennem Livet. Saa hørtes der et
frygteligt Hyl; Kumagdlat sprang ned og de ilede alle tre over til deres
Tilflugtssted, medens Erkilikkerne myldrede ud af Teltene. Atter
sprang de over paa Øen, først Kumagdlat og Asalok, derpaa Merak
idet han streifede Vandfladen, og kun tilnød naaede Landet. Strax
derpaa lagde de sig paa Rad ned paa Jorden , forrest Kumagdlat,
derpaa Asalok og bagest Merak; Erkilikkerne gave sig til at beskyde
dem, alle bare de Pile paa Ryggen, men Qvinderne toge dem ovenfra,
og derfor skjød de hurtigere end Mændene, som toge Pilene fra Siden.
Medens Sødskendebørnene holdt Øie med de Skydende og dukkede
ned for deres Pile, hørtes en komme susende, og streifende de
forreste, gav den et Knald bagved dem; da de saae sig om, var Merak
dødelig truffen i Struben, fordi han havde prøvet paa at reise sig, da
sagde Asalok til Kumagdlat: »har du intet Middel til at gjenoplive?«
Kumagdlat sagde: »jo jeg troer at jeg kjender et saadant,« og derpaa
begyndte han at fremsige Ord. Da han havde endt og de saae sig
om, var Pilen allerede af sig selv krøbet ud til Midten, atter
fremsagde han noget, og saa sad blot Spidsen af Pilen endnu lidt fast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
