Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Om en K’ivigtok (Eneboer) - 34. Om Sidliarnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
33. Om en R’ivigtok (Eneboer).
En Mand havde flere Sønner; en af dem, den mellemste, blev
K’ivigtok (flygtede fra Menneskene). Dette skete om Vinteren; om
Sommeren derefter droge Faderen og Brødrene ud for at opsøge ham,
men kunde ikke finde ham. Sommeren gik til Ende og Vinteren kom,
uden at de endnu havde fundet ham. Da den næste Sommer kom,
reiste de atter alle ud for at lede i en anden Fjord. Det blev
Efteraar, medens de endnu paa Maa og Faa gjennemstreifede Landet, da
fandt de endelig hans Bolig paa et ganske ubemærket Sted. Under en
stor Steen var den udhulet som en Hvælving, beklædt med Rensskind
og lukket udadtil. K’ivigtokken var dengang paa Jagt, og medens
de afventede hans Tilbagekomst, viste han sig inde fra Landet af,
slæbende et stort Rensdyr med Skindet paa. Brødrene lagde sig paa
Luur, og da han kom, grebe de ham pludselig og holdt ham fast;
idet samme gjen kjendte han dem, og udstødte af Skræk et Brøl som
et Rensdyr. Derpaa sagde han: «slipper mig kun, jeg skal ikke
flygte.« Faderen sagde: »følg nu hjem med os, det er den anden
Sommer, i hvilken vi med Tilsidesættelse af vort Erhverv have søgt efter
dig, endelig have vi fundet dig, gaa nu dog hjem.« Derpaa svarede
han: »ja jeg vil følge eder.« Glade over Gjensynet forbleve de der
om Natten. Dagen efter var der meget, som skulde bæres med.
For-raadskamret ved Siden af Huset var fuldt af tørret Kjød og Skind.
De toge alt ud og lavede Byrder til at bringe ned til Teltet i flere
Gange. Da de skulde gaae, vilde de have liam med, men han sagde:
»naar I gaae sidste Gang, følger jeg med, først vil jeg blive lier og
passe paa disse Sager. Derpaa gik de, men da de kom tilbage, var
han forsvunden og havde taget alt Forraad med sig, og de vrededes
nu for sildigt paa hverandre indbyrdes, over at ikke een var forbleven
hos ham. Da de senere forgjæves søgte efter ham, forskrækkede han
dem ved sit Hyl fra Toppen af et utilgjængeligt Fjeld, der paa alle
Sider var heelt bråt; de kunde ikke begribe, hvorledes lian var
kommen derop; da de slet ikke kunde komme til ham, opgave de ham.
34. Om Sidliarnat.
Tre Brødre, af hvilke den ældste hed Sidliarnat, gik tilligemed
en fjerde Ledsager, som ikke var dem beslægtet, langt ud paa den
faste Iis for at drive Fangst. Da opstod der en Sydoststorm, som
sønderbrød Isen, de flygtede op paa et Isfjeld og dreve paa dette ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
