Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Om Sidliarnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
være borte om Morgenen, naar de vaagnede; de saae ham da tilfjelds,
betragtende Luften. Engang kom han ind og sagde: »Naar Luften
er rolig, skal jeg bringe eder derover.« Derpaa tænkte de: »hvorledes
vil han bære sig ad med at befordre os, da der hverken er Iis, Baad
eller Kajakker, og man heller ikke kan see, i hvad Retning vi skulle
sætte over til vort Land«. — En Morgen, medens de laae og sov,
vækkede han dem og sagde: »er det nu Tid at sove? staaer op, hvis
I virkelig længes efter eders Hjem, jeg skal folge eder.« Derpaa gik
de ud og fulgte Veien hen til den bratte Strandbred, hvor de vare
. landede. Der sagde den Gamle: »seer paa mig.« Derpaa løb han til,
fløi ud i Vandet, dukkede under og kom op igjen i Skikkelse af en
Bjørn, der var skaldet foran indtil Ørene, og vendte sig til dem med
de Ord: »Hvis Sidliarnat virkelig har Maagen til Amulet, vil den vise
sig. Følg mig og kast dig i Vandet«. Da han tøvede af Frygt, sagde
Bjørnen: »hvis du ikke følger mig ud i Havet, kommer du ikke hjem
igjen«. Da han havde talet saa, løb han til og kastede sig i Vandet,
men ligesom han berørte det med Foden, gled han hen over
Havfladen, som paa Tis; i det samme viste Maagen sig, og han saae nu
en stor Iisflade; den krøb han op paa, og Brødrene efter ham.
Derpaa sagde Bjørnen til ham, som havde Ravnen til Amulet: »ogsaa du
vilde gjerne hjem, prøv paa at flyve!« Derpaa løb han til, sprang ud
i Havet, men dukkede heelt under, og var nær ved at tabe Veiret,
da Bjørnen bragte ham op paa Landet igjen med de Ord: »Du
kommer aldrig hjem, fordi du har Ravnen til Amulet. Gaa du kun hjem
til vort Huus.«
Bjørnen sagde til Brødrene: »lukker Øinene i, og sætter eder
nær sammen; dersom I aabne Oinene, komme I ikke til eders
Bestemmelse, nu vil jeg sætte Hagen mod Isen og skyde eder frem.«
Derpaa begyndte deres Opholdssted at ryste, medens han drog afsted.
Efter nogen Tid, medens de endnu bestandig førtes videre med lukkede
Øine, mærkede de en knagende Lyd, som om de stødte mod noget.
Da lod Bjørnen dem aabne Øinene; de saae, at de vare ved Land, og
at dette var deres eget, lidt syd for deres Huus. De bade Bjørnen
om at følge med dem for at faae Belønning, men den sagde: »jeg
bryder mig ikke om Betaling, jeg vilde blot vise eder en Velgjerning;
men naar der om Vinteren skulde komme en Bjørn med skaldet
Hoved, og eders Samboende gribe til Vaaben, skulle 1 afholde dem
derfra og sætte Føde frem for den.« Da den havde sagt dette, gik
den tilsøes og tabtes strax af Sigte. Brødrene gik til deres fordums
Huus, og mærkede strax at det var beboet, da nogle Smaadrenge
legede udenfor det. Disse Børn vare deres Navner, som Slægtningene
havde opkaldt efter dem, og Konerne havde taget andre Mænd, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
