Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 41. Om de to eenlige Brødre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
da hun sagde at Mændene ventede deroppe, hentede de dem ned, og
førte dem ind i Teltet, idet Indgangen spærredes af Nysgjerrige, som
vilde see dem, der vare komne tværs over Landet. Brødrene gik den
Dag ikke i Kajak, blot af Glæde over Gjensynet. Hele Dagen tilbragte
de med at betragte hverandre. Om Aftenen sagde den Ældste: »nu
skulde I foretage lidt til Morskab, prøver Kræfter engang!« Dermed
greb han under Brixen og fremtog et stort Vandskind, bredte det ud
paa Gulvet og sagde: «Naar man seer Folk for første Gang, vil man
gjerne prøve deres Styrke.« Med disse Ord blottede han sig og satte
sig paa Skindet; da ingen af de Fremmede vilde, traadte en af hans
egne Brødre frem og trak Krog med ham. Den Ældste slog ham paa
Ryggen, for at opmuntre ham til at trække, saa det knagede; men
han trak forgjæves, og saaledes gik det derefter med alle de andre
Brødre, ingen af dem kunde rette den Ældstes Arm det ringeste ud.
Men da de nu vare færdige, blev han dog siddende. Derpaa hviskede
den ældre Fremmede til sin Broder: »nu vil jeg først prøve at lade
mig slaae, saa kan du bagefter.« Dermed blottede han sig og satte
sig frem, strakte den høire Arm ud og greb med den om sin
Alod-parts Arm. Da den Fremmede nu mærkede hans Styrke, tænkte han:
»nu vil jeg trække til, førend han bliver træt.« Derpaa brugte den
Fremmede hele sin Styrke og trak den andens Arni langsomt heelt
hen til sit Bryst; denne vilde trække ham tilbage, men hans Ansigt
blev heelt fortrukket og omsider var hans Arm ganske hudløs.
Derpaa prøvede de med venstre Arm, men det gik ligesaa og omsider
reiste Værten sig, hudløs paa begge Arme, og sagde: »Nu kan jeg
mærke at vi have faaet nogle stærke Venner.» Derpaa satte lian sig
paa Brixen, begyndte at fortælle, og sagde: »vor stærke Mand vil
nok neppe lade eder uprøvede. Naar I skulle slaaes med ham, frygter
jeg for, at han dræber eder.« Den følgende Morgen hørte de Folk
raabe udenfor Teltet: »de Fremmede, som ere komne over Landet,
skulle op og slaaes!« Da de hørte dette, klædte de sig hurtigt paa
og gik ud. De saae en Flok Mennesker gaae tilfjelds, dem fulgte de
efter, og kom op paa en Slette, hvor mange Folk stode i Kreds
omkring en Kæmpekarl. Da sagde den Ældre til Broderen: »naar du
kommer først, og seer modfalden ud, saa bliver det vist slemt, det er
bedst at jeg kommer først.« Derpaa trængte han sig frem, gik lige
løs paa den Stærke og greb ham, inden han ventede det. Dengang
var Solen ved at staae op, og da den dalede, brødes de endnu. Da
tænkte den Fremmede: »blot jeg kunde løfte ham, inden jeg bliver
træt!« Derpaa løftede han paa ham og svingede rundt med det samme,
og nu løftedes hans Been langsomt og tilsidst svingede han frit ud i
Luften. Under Opgangen havde han seet et skraat fremstaaende Stykke
ftiuk: Eskimoiske Eventyr og Sugs. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
