Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 44—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•361
Uddrag af 3 lignende men temmelig indholdsløse Sagn, de 2 i Kraghs Samling, det ene
af Amos Daniel.
45. Pigen, søm opsøgte sin Søster, efter 2 noget afvigende Opskrifter, af
Samuel Olsen og Daniel Møller.
46. Pigen, som blev røvet af en Indlandsbo, efter en Opskrift af
Kreutz-mann. Desuden haves endnu en anden med samme Overskrift, af Albrecht Beck, som
efter Indholdet mere ligner Nr. 43, men alle Opskrifterne til Nr. 43, 45 og 4ö blande
Fortællingerne mere eller mindre sammen med hverandre, saa at de oprindelige Sagn
vanskeligt kunne udsondres af dem. Forøvrigt forekomme der ogsaa i dem mærkværdige
ordrette Overeensstemmelser.
47. Barnet, som blev røvet af Indlandsboerne, efter 2 Opskrifter, af
Jeremias og Kreutzmann.
48. Hunden, efter en Opskrift af P. Motzfeldt. Dette Sagn er meddeelt især af
Hensyn til den deri omhandlede Særhed ved de grønlandske Hunde, som om Sommeren
i Reglen efterlades paa Vinterpladserne og maae skjøtte sig selv. De vise deres Trang
til det menneskelige Selskab paa den beskrevne Maade hvergaug man i en Baad
passerer forbi et saadant Sted.
4i). Enkens Hævn, efter en Opskrift i Kraghs Samling.
50. Angakokkens Aandeflugt til Indlandsboerne, efter en Opskrift i
Kraghs Samling.
51. Angakokkens Besøg hos Ingnersuit, efter en Opskrift i Kraghs
Samling. Saavel dette, som det forrige, indeholder Forestillinger, der endnu ere herskende
blandt Grønlænderne, som dybt grundfæstet Overtro. Enhver Grønlænder troer endnu
fast paa Ingnersuit, kun er Overtroen nu mere forvirret end tidligere. Saavidt bekjendt
skulle Ingnersuit antages ingen Næser at have. Et Par Steder ere udeladte som meget
obscoene. lluusstøtten spiller en vigtig Rolle i de overtroiske Forestillinger.
52. En sørgelig Fortælling, og 53, Uvikiak, hver efter en Opskrift i
Kraghs Samling. Den sidste er ogsaa modtaget fra Kreutzmaun i en noget anden Form
og under Navn af Isigak.
54. Solen og Maanen. Dette Eventyr, som ogsaa er bekjendt fra ældre Skrifter
om Eskimoerne og fra Petersens „Erindringer" (Side 84), er her meddeelt efter cn
Opskrift i Kraghs Samling. IUandt de faa Oplysninger vi have om Eskimoerne ved
Beh-ringsstrædet er en Indberetning af Lægen John Simpson paa Skibet Plover. I samme
findes blandt de endnu sparsommere Angivelser om Sagnene netop dette anført, og der
nævnes de Ord, som Søsteren sagde til Hroderen, idet hun skar af sine Bryster, og som
synes at være ordlydende med det grønlandske Sagns, hvilket tyder paa, at dette maa
stamme fra Nationens Urtid. I sin allegoriske Betydning synes det at dreie sig om
Blodskam, en Forbrydelse, for hvilken Eskimoerne nærede stor Afsky, vistnok fordi den
kunde ligge et Folk af deres Levemaade saa nær.
55. Nivnigtak, efter to Opskrifter, af Aron og Kristoffer.
56. Mærkværdig Fortælling om Angakut. Det første Sagn er fra Kraghs
Samling, det andet af Ammon. De ere. som det vil sees, begge meget dunkle, og det
har endda været vanskeligt at faae dem oversalte saaledes, som de findes her. Dette
gjælder imidlertid angaaende alle nuværende Erindringer om Angakokkerne og deres
mystiske Færd. Det vil ogsaa sees, at begge Fortællinger bære Spor af oprindelig at have
været den samme, og at de sikkert her ere gjengivne i en ufuldstændig og forvandsket
Skikkelse, det ene af en nu levende Indfødt i det sydligste, det andet for 40 Aar siden
af en Indfødt i det nordlige Grønland. Oprindelig synes Sagnet at hidrøre fra en
bestemt Angakok, som har forstaaet at forandre sin Stemme, saaledes at den syntes at
komme deels fra en fremmed Person, deels fra Luften, deels nede fia Jorden. Paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
