Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aande - Aandedræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanddampene allerede ved + 5° R bliver
synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank,
kold Genstand, overtrækkes denne derfor med
en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man
i Tvivl, om en Person er død, kan man holde
ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er
dette Tegn paa, at han endnu aander. Et
fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri,
medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende
ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der
finder en Forraadnelse ell. Dekomposition Sted
i Aandedrætsorganerne ell. i Næse, Mund, Svælg
ell. Mave. Men ogsaa uden at være egentlig syge
lider en Mængde Mennesker af ildelugtende
Aa. Som oftest maa Aarsagen hertil søges i
Mundhulen, især i Tænderne; i hule Tænder
ell. mellem Tænderne samler sig gærende,
forraadnende Madrester, der lugter ilde. Ved
Anvendelse af kunstige Tænder sker dette ogsaa
let. Ofte maa Aarsagen til Udaandingsluftens
ilde Lugt søges i Maven, idet Føden her
undergaar en abnorm, ildelugtende Gæring. Ogsaa i
Næse, Svælg og Lunger kan Aarsagen findes,
uden at den her tilstedeværende, sygelige
Tilstand i øvrigt fremkalder andre Symptomer, saa
man ikke egentlig kan kalde Vedkommende syg.
For at blive af med ildelugtende Aa. maa
man først og fremmest søge at udfinde, hvad
der er Aarsag til den, og da behandle denne.
Kommer den ilde Lugt fra Munden ell. Svælget,
skal man lade en Tandlæge efterse Tænderne
samt iagttage stor Renlighed med Munden, ofte
rense og skylle denne og omhyggelig børste
Tænderne. Utallige er de Mundvande, der
anbefales mod ildelugtende Aa. De fleste af disse
dækker kun ved den tilsatte Parfume Lugten for
kort Tid, men fjerner den ikke. Bedre er de
antiseptiske Mundvande (f. Eks. med Klorvand,
Salol, Formol, overmangansurt Kali o. s. v.).
Ligger Aarsagen i sygelige Tilstande udenfor
Mundhulen, vil Behandlingen være forsk. efter
Sygdommens forsk. Sæde.
Lp. M.
Aandedræt. Ved Aa. (Respiration)
forstaas den Del af de levende Væseners
Stofskifte, der foregaar i Gasform.
Det bestaar i Hovedsagen af en Optagelse af Ilt
enten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra
den i Vandet absorberede Luftmængde, en
Vekselvirkning mellem denne Ilt og Legemets Celler
og organiske Stoffer og endelig i en Udskilning
af den derved dannede Kulsyre og Vanddamp.
Der foregaar ved disse Processer altid en
Varmeudvikling. Det er altsaa en
Oksydationsproces (Iltning), en Proces af samme Natur
som den alm. Forbrænding.
Dette Luftstofskifte er en Livsbetingelse for
alle levende Væsener, Dyr saavel som Planter.
Forhindres Tilgangen af Ilt, dør de alle efter
kortere ell. lidt længere Tids Forløb. (En
mærkelig Undtagelse fra denne alm. Lov danner de
saakaldte anaërobe Bakterier, se Anaërobier).
— Den moderne Opfattelse af Respirationens
Væsen som en Forbrænding blev for første
Gang klart fremsat og eksperimentalt begrundet
af Lavoisier 1777. Allerede 100 Aar i Forvejen
havde dog John Mayow opfattet de væsentlige
Processer rigtig, men langt forud for sin Tids
Viden var hans Opdagelser ikke trængte igennem.
Den klassiske Oldtids og Middelalderens
Naturforskere antog i Overensstemmelse med
Aristoteles, at Hensigten med Aa. var en Afkøling
af Blodet. I det siden Lavoisier forløbne Aarh. er
hans Anskuelser i det hele og store trængte
igennem, blevne udvidede og Respirationen saavel
hos Dyr som Mennesker kvantitativt undersøgt.
Kun paa enkelte Punkter fjerner den moderne
Anskuelse sig fra Lavoisier: han antog nemlig,
at Forbrændingen i den dyriske Organisme
foregik i Lungerne. De nyere Undersøgelser har
tilstrækkelig godtgjort, at den i Virkeligheden,
saaledes som ovf. antydet, foregaar i Legemets
enkelte Elementarbestanddele, Cellerne (s.
d.). — Optagelsen af Ilt og Udskilning af den
dannede Kulsyre foregaar paa meget forsk.
Maade hos de forsk. levende Væsener. Hos
Planterne optages Ilten direkte fra den
atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet
absorberede. Hos de encellede Organismer og mange
lavere Bløddyr foregaar Optagelsen af Ilt og
Udskilningen af Kulsyre direkte fra Legemets hele
Overflade, men hos de allerfleste Dyr findes
særlige Aandedrætsorganer. — Hos
største Delen af de i Vandet levende
Mollusker, hos Krebsdyrene og de i
Vandet levende Insekter, endvidere hos
Fiskene og hos mange Reptilier og
Amfibier i Larvestadiet findes
ejendommelige Organer, Gæller (s. d.), i hvilke Blodet
bringes i intim Berøring med den i Vandet
absorberede Luft. — Havet, Floders og Søers Vand
indeholder altid en vis Mængde Luft, som er
optagen fra Atmosfæren. — En l Vand fra
Atlanterhavet indeholder saaledes i Gennemsnit
| 5— | 6 | cm3 Ilt, |
| 12— | 14 | cm3 Kvælstof, |
| samt mellem 40— | 60 | cm3 Kulsyre, |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
