Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 33 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandedræt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dettes Kredsløb gennem Pulsaarerne (Arterierne)
ud til Legemets forsk. Dele; her afgives Ilten
til Cellerne, her finder Oxydationen (Iltningen)
Sted, og den dannede Kulsyre optages til
Gengæld for den tabte Ilt og føres nu i det venøse
Blod gennem Blodaarerne (Venerne) tilbage til
Lungerne, hvor den samme Række Processer
begynder paa ny. — Den Del af disse Processer,
der foregaar i Lungerne og Blodet, kaldes i
Alm. den ydre Respiration; den, der
foregaar i selve Cellerne, den indre
Respiration.

a. Den ydre Respiration.
Aandedrætsbevægelserne. Hos Pattedyr og
Mennesker danner Brystkassen et Rum, der opad
og paa Siderne begrænses af Ribbenene og de
mellem disse udspændte Muskler, nedad af
Mellemgulvet, en Muskelvæg, der langs Siderne er
fæstet til Brystkassens Vægge og kuppelformet
hvælver sig opad. I dette Rum er Lungerne saa
godt som frit ophængte, kun fæstede ved
Indtrædelsesstedet af Luftrørsgrenene og Lungens store
Blodkar. —

Diagram visende Brystkassens Udvidelse. 1. hos en Kvinde; 2. hos en Mand. Selve Konturen af Figurerne angiver Stillingen i dybeste Eksspiration; den mørkt optrukne Linie Brystkassens Stilling under normalt Aandedræt samt de Grænser, indenfor hvilke dette finder Sted; den punkterede Linie angiver Stillingen i dybeste Inspiration.

Ved Indaandingen
(Inspirationen) hæves Ribbenene ved Hjælp af en
Række forsk. Muskler, som fæster sig paa disse,
de saakaldte Inspirationsmuskler (de »ydre
Mellemribbensmuskler«, »Ribbenshæverne« o. fl. a.),
og samtidig trækker Mellemgulvets Muskler sig
sammen, hvorved dets Hvælvinger bliver
fladere. Resultatet er en Forøgelse af hele
Brystkassens Rumfang. Der vilde herved
selvfølgelig skabes et tomt Rum, dersom ikke
den ydre Luft øjeblikkelig trængte ind i
Lungerne og udvidede disse. — Alt efter
som Mellemgulvets ell. Brystmusklernes
Virksomhed er den overvejende ved Aandedrættet,
skelner man mellem det saakaldte
Bugaandedræt og Brystaandedræt. Ved dette
hvælves og udvides Brystet, ved hint Bugen.
Bugaandedrættet er fremherskende hos Manden,
Brystaandedrættet hos Kvinden. Ved dyb
Indaanding og ved Aandenød tager talrige andre
Muskelgrupper Del i Arbejdet for Udvidelsen af
Brysthulen. I Modsætning til Indaandingen sker
den sædvanlige rolige Udaanding
(Eksspirationen) i Reglen kun derved, at
Ribbenene, der ved Inspirationen er bragt ud af
deres Ligevægtsstilling, efter Inspirationsmusklernes
Slappelse ved Tyngden og Brystkassens
Elasticitet atter vender tilbage til denne.
Ribbensbruskens Elasticitet bringer atter Ribbenene
tilbage i deres Ligevægtsstilling, Mellemgulvet
slappes og trykkes af Bughulens Organer højere op
i Brysthulen. Herved formindskes Brystrummet,
og saaledes uddrives en Del af den i Lungerne
indeholdte Luft. Lungernes Udvidelse ved
Indaandingen bevirker ved et roligt Aandedræt en
Forøgelse af Luftindholdet, der andrager omtr.
en Sjettedel til en Syvendedel af Totalindholdet.
Ved dybere Aa. muliggøres et langt betydeligere
Luftskifte. Den Luftmængde, der kan udaandes
efter en Inspiration, der er saa dyb som mulig,
kalder man Lungens vitale Kapacitet; den
andrager efter Hutchinson for en Voksen c. 3700
cm³; men selv efter den dybeste Udaanding
bliver der endnu temmelig megen Luft tilbage i
Lungen, nemlig c. 900 cm³; efter en alm., rolig
Udaanding bliver endog c. 2500 cm³ tilbage.
Mængden af den ved et alm., roligt Aa. ind- og
udaandede Luft andrager kun c. 500 cm³. Disse
Størrelser veksler hos forsk. Individer og ved
forsk. Legemstilstand meget betydelig, navnlig
ved Legemernes Hvile og Bevægelse. Til
Bestemmelse af de ind- og udaandede Luftmængder
tjener et af Hutchinson konstrueret Apparat, der
ligner et alm. Gasometer og kaldes et
Spirometer.

Lægger man Øret til, et Sted af Brystvæggen,
under hvilket der befinder sig normalt Lungevæv,
saa vil man paa forsk. Steder af Brystvæggen
høre Lyde af vekslende Beskaffenhed. De opstaar
overalt, hvor Luften strømmer fra de videre ind
i de snævrere Rør ell. omvendt, særlig altsaa ved
det Sted, hvor Lungeblærerne gaar over i de
fineste Grene af Luftrøret. Den Luftstrøm, der
ved Respirationen stryger gennem Strubehovedet
og Luftrøret, fremkalder en Lyd af en skarp,
hvislende Karakter, som tilnærmelsesvis kan
gengives ved Udtalen af ch (bronchial
Respirationslyd). Da den forplantes gennem
Væggene i Luftrørene og deres Forgreninger, er den
ogsaa hørlig ved Brystvæggen, særlig over de
store Luftrørsgrene. Ved Luftens Overgang fra
de fineste Luftrørsgrene til Lungeblærerne
opstaar den vesiculære Respirationslyd.
Den høres ved dybt Aa. som en
langtrukken, blød Susen, der ligner den Lyd, der
fremkommer, naar Bogstavet f udtales med tilspidset
Mund. Den vesiculære Respirationslyd høres
bedst ved de forreste og nederste Dele af
Lungerne og under Inspirationen. Bronchiallyden,
der opstaar i Strubehovedet og ledes gennem
Luftrørene, høres derimod tydeligst under
Eksspirationen. Ved de forsk. Sygdomme i
Respirationsorganerne forandres Aandedrætslydene paa
den mangfoldigste Maade og yder derved et
værdifuldt Hjælpemiddel til Bestemmelse af og
Adskillelse mellem de enkelte Sygdomme i
Lungerne.

Aandedrættenes Antal er for den Voksne
16—18 i Minuttet; for nyfødte Børn omtr. 40 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>