Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - a due - Adula Alper, se Alperne - Adular, se Feldspat - adulere - Adulis ell. Adule - Adullam - adulter - adulterinus - ad ultimum - adumbrere - ad undas - ad unguem - ad unguem leonem - ad unum omnes - Adustion - ad usum - ad utrumque paratus - Advaita - ad valorem - ad valvas curiæ - Advarsel - Advent (aduentus Domini, Herrens Komme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Orkesterpartiturer angiver a d., at to
Instrumenter, der noteres paa samme System (f. Eks.
de to Fløjter, Oboer o. s. v.), skal spille den
samme Stemme.
S. L.
Adula Alper, se Alperne.
Adular, se Feldspat.
adulere (lat. adulari), smigre; Adulation,
Smigren; adulatorisk, slesk, smigrende.
Adulis ell. Adule (nu Zulla) hed i
Oldtiden en Handelsstad ved en Bugt (nu
Annesley-Bugten, lidt S. f. Massaua) af det røde Hav,
den vigtigste Udførselshavn for Ætiopiens
Produkter (Slaver og Elfenben). Den gr. geografiske
Forf. Kosmas besøgte Byen i 6. Aarh. e. Kr.
og har i sit Værk bl. a. overleveret en vigtig
Indskrift derfra, stammende fra Ptolemaios III
Euergetes’ Tid. Senere er Havnen tilsandet og
har nu ingen Bet. i Sammenligning med Havnen
ved Massaua.
C. B.
Adullam, en i Gl. Testamente først som
kananæisk Fyrstestad, senere som judæisk omtalt By,
beliggende i »Juda Lavland«, c. 20 km SV. f.
Betlehem, Ø. f. Eleuteropolis. Den havde en naturlig
Bjergfæstning, og blandt de talrige Huler i
Egnens Kalkklipper maa den A.-Hule, hvor David
under sin Flugt for Saul fandt Tilflugt, søges.
Sikkert med Urette finder den middelalderlige
Tradition denne i den vældige Labyrinthule i
Chairetun-Dalen SØ. f. Betlehem.
J. P.
adulter (lat.), Ægteskabsbryder, Horkarl;
adultère, bryde Ægteskabspligten; forfalske
(f. Eks. Penge); Adulteratiòn,
Forfalskning; Adultèrium, Ægtekabsbrud, Hor.
adulterinus (lat.) betegner det Barn, som er
Frugten af et Ægteskabsbrud; efter streng,
romerretlig Sprogbrug dog kun, naar Moderen
var den gifte.
ad ultimum (lat.), til sidst, endelig.
adumbrere (af lat. umbra, Skygge), gøre
Udkast, skitsere; formørke. Adumbration,
Udkast, Skitse, Skyggerids, Omrids.
ad undas (lat.), i Bølgerne; gaa a. u., gaa
tabt, gaa til Grunde, gaa »i Hundene«.
ad unguem (lat. unguis, Negl), ganske nøje,
nøjagtig.
ad unguem leonem (lat.) (hyppigere ex
ungue l.), »paa Kloen Løven« ɔ: paa Gerningerne
kender man Mennesket.
ad unum omnes (lat.), alle uden Undtagelse,
alle som een.
Adustion (lat. adustio af urere, brænde),
Ætsen, Brænden; Brandsaar; ogsaa: Udbrænden af
Saar.
ad usum (lat.), til Brug; ad usum proprium,
til eget Brug; ad us. (paa Recepter) internum
(externum), til indvendig (udvendig) Brug.
ad utrumque paratus (lat.), beredt til begge
Dele.
Advaita 1) (Sanskrit: Ikke-Dualisme),
Hovedtanken i Vedānta-Filosofien (se Vedānta og
Indisk Filosofi), navnlig som denne er
fremstillet af Çankara i 8. Aarh. e. Kr., ifølge
hvilken kun det absolutte (Brahman, den rene
Tænken) eksisterer, Sjælen er eet med Brahman,
Mangfoldigheden af individuelle Sjæle og den
materielle Verden er et Skin.
2) (Advaitacārya, Advaitānanda),
en af de 3 Stiftere (ell. Mestere: prabhu) af
Vishṇuismen i Bengalen (jfr. Indisk
Religion), c. 1500 e. Kr.; hans Efterkommere nyder
stor Anseelse.
(S. S.). D. A.
ad valorem (lat.), efter Værdi. Told a. v.,
Værditold, Told lagt paa Varerne efter deres
Værdi, ikke efter deres Vægt.
ad valvas curiæ (lat.), paa Raadhusets Døre
(slaa Bekendtgørelser op).
Advarsel betegner en af en offentlig
Myndighed til underordnede Myndigheder ell.
Privatpersoner givet Formaning om at undgaa visse
Lovovertrædelser. Som forebyggende
Foranstaltninger tildeles slige A. efter et Skøn af saavel
gejstlige som verdslige Myndigheder, uden at
faste Regler lader sig opstille — den ældre
Lovgivnings Forsøg i saa Henseende er med Rette
opgivet i de nyere Love —, men er i dansk Ret
i enkelte Tilfælde paalagte Politimyndighederne
over for visse Forseelser som en mildere
Foranstaltning, der skal forsøges, forinden
kraftigere Repressalier kan foretages (saaledes den
ved L. 30. Marts 1906 [Nr. 81] foreskrevne A.,
der gaar forud for Tildeling af Polititilhold over
for Personer, der driver Utugt som Erhverv, A.
til Dagblade, der skal gaa forud for Paatale, i
Anledning af lovstridige Annoncer, A. ifølge
Beværterloven 10. Maj 1912, forinden ulovlige
Beværtninger kan lukkes af Politiet, m. fl.). Af
særlig Bet. er den A., der som en Art lempelig
Straf kan anvendes af Domstolene for mindre
Lovovertrædelser, og som i denne Egenskab er
enstydig med det strafferetlige Begreb:
Irettesættelse. Saadan A. er i Danmark hjemlet i den
militære Straffelov (7. Maj 1881), og kan ifølge
Lovene 11. Febr 1863 og 4. Febr 1871 ogsaa
anvendes i borgerlige Straffesager, naar disse
kun omhandler offentlige Politisager, for saa vidt
Dommeren finder, at de oplyste Omstændigheder
ikke indeholder tilstrækkelig Grund til at
gaa videre, navnlig i Tilfælde af første Gang
begaaet ringe Forseelse, dog uden for Kbhvn med
den Begrænsning, at Samtykke udfordres af
Amtmanden, vedk. kommunale Myndighed ell.
private Klager, naar Sagen er anlagt efter
Begæring af dem. A. kan dog ikke benyttes, naar
Sigtede erklærer sig derimod og forlanger Dom,
idet Dommen ikke maa gaa ud paa A., men kun
paa Domfældelse ell. Frifindelse. I Kbhvn finder
c. 10 % af samtlige til Retten henviste offentlige
Politisager deres Afgørelse med A.
I den norske militære Straffelov er A.
ligeledes hjemlet som Straf. Ifølge den borgerlige
Straffelov bør Dommeren ved Afsigelse af en
betinget Straffedom over Domfældte under 21
Aar tildele en alvorlig A. Straf for Skoleforsømmelser
er betinget af forudgaaende A. fra vedk.
Skolemyndighed.
A. Gl.
Advent (adventus Domini, Herrens Komme)
kaldes Kirkens Nytaarstid og Forberedelsestid
til Julen. Først i 6. Aarh. findes sikre Spor til,
at A. fejredes som kirkelig Fest. Den skulde
ligesom Tiden før Paasken være en Fastetid,
omgivet af alvorlig Stilhed; ingen Bryllupper
maatte holdes, Gloria i Messen faldt bort, Orglet
tav, hvilket sidste dog helt gik af Brug ved en
pavelig Erklæring fra 1753, men endnu er det
Skik i den rom.-kat. Kirke, at Billederne er
tildækkede, Altrene og Kirkens Vægge overtrukne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
