Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aino, Jéso - Aïn Sefra, Oase i Algier - Ainsworth, William Francis, eng. Læge, Geolog og Rejsende (1807-96) - Ainsworth, William Harrison, eng. Romanforfatter (1805-82) - Aïntab, Entab, By i det nordlige Syrien - Aïn Témouchent, By i Algier - Aioler (Æoler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egne dominerende mongolske, synes derimod
at have Tilknytningspunkter til visse europ.
Typer, medens enkelte Træk paa den anden Side
tyder hen paa en tidlig Forbindelse med
sydasiatiske (indoaustralske) Elementer. Aïnoerne
er af Middelstørrelse og meget kraftigt og
muskuløst byggede. De er lyse af Hudfarve og
adskiller sig stærkt fra den gule Race ved
deres stærke Behaaring af Bryst og Lemmer
og kraftige Haar- og Skægvækst. I Henseende
til Haarrigdommen har de dog tit været
Genstand for overdrevne Skildringer.
Ansigtstrækkene er ligeledes stærkt afvigende fra de
mongolske og mere mindende om Europæernes. Af
Karakter skildres A. som godmodige, venlige
og ærlige; de er intelligente, men uden
synderlig Energi. Deres Kulturtrin er ret lavt, idet
de er spredte og faatallige Jægere og Fiskere;
kun de sydlige A. driver nogen Hirsedyrkning,
hvad der maaske skyldes jap. Paavirkning. De
lever i smaa Landsbyer med Hytter af
Træstammer, Fletværk og Bark. Hunden er deres
eneste Tamdyr. Deres opr. Klædedragt
dannedes dels af Skind af Havpattedyrene, dels af
Ælmebast. Tatovering anvendes, og særlig
karakteristisk er Kvindernes Tatovering af
Læberne. A. har kun faa Redskaber; de fisker
med Harpuner, Kroge og Net og jager til Lands
med Bue og forgiftede Pile. I den nyere Tid
er der dog ved jap. Paavirkning sket betydelige
Ændringer i deres Kulturbesiddelse. I social
og religiøs Udvikling har A. heller ikke bragt
det vidt. De er aldrig naaet til en Statsdannelse.
Og deres religiøse Forestillinger er ikke naaet
ud over det schamanistiske Trin. Som hos fl. a.
nordasiatiske Folk er Bjørnen Genstand for
visse overtroiske Forestillinger, og aarligt
afholdes en Fest, ved hvilken en i Landsbyen
opdrættet Bjørn slagtes under forskellige
Ceremonier. Kraniet opbevares som en Slags
Fetisch. A.-Sproget er beslægtet med det giljakiske
ved nedre Amur, og disse danner vistnok en
egen isoleret Sprogæt, der dog af nogle regnes
sammen med de saakaldte palæasiatiske
Sprogætter ell. tschuktscho-kamtschadalsk, jukagirsk
og jenisseisk. Et A.-Skriftsprog mangler.
Nutildags trænges A. mere og mere tilbage, ell.
de absorberes af de fremtrængende Japanere.
Deres Antal kan maaske anslaas til c. 50000.
Politisk hører de nu saa godt som alle under
Japan. (Litt.: B. Scheube, »Die Aïnos«
[Leipzig 1882]).
H. P. S.
Aïn Sefra [↱a´ain], Oase i Algier, Provins
Oran, ligger 404 km S. f. Oran og har i de
senere Aar faaet stor Bet. dels ved Jernbanen
fra Oran, der nu er ført videre S. paa til
Djenan-ed-Dar og i Virkeligheden er Beg. til
Transsahara-Banen, dels ved sin Garnison og
befæstede Lejr, der ligger 1280 m o. H. A. S.,
hvilket Navn bet. »den gule Kilde«, har,
fraregnet Garnisonen, (1901) c. 16000 Indb., der
alle er arabisktalende paa nogle Hundrede
Franskmænd nær. Oasen er frugtbar paa de
Steder, hvor Jorden kan overrisles; men i den
umiddelbare Nærhed hæver sig mægtige nøgne
Klitter samt Bjerget Djebel Mekter (1980 m).
C. A.
Ainsworth [↱einzwəþ], William Francis,
eng. Læge, Geolog og Rejsende (1807—96). Han
ledede som ganske ung Udgivelsen af Journal
of natural and geographical science og holdt i
Edinburgh Forelæsninger over Geologi. Da
Koleraen 1832—33 rasede i England og Irland,
kastede han sig med Iver over Studiet af denne
Sygdom og udgav et Skrift On pestilential
cholera, som vakte megen Opsigt. 1835 deltog han
som Læge og Geolog i Oberst Chesney’s
Ekspedition til Eufrat, vendte 1837 hjem over
Kurdistan, Tunis og Lilleasien og skrev 1838
Researches in Assyria, Babylonia and Chaldæa.
Samme Aar blev han af Royal Geographical
Society sendt til Kurdistan for sammen med
Rassam og Th. Russell at søge efter Haly’s
Kilder. Foruden ovenn. Arbejder har A.
skrevet Travels in Asia Minor, Mesopotamia,
Chaldæa and Armenia (1842) samt en Mængde andre
Rejseskildringer.
M. V.
Ainsworth [↱einzwəþ], William Harrison,
eng. Romanforfatter (1805—82). Faderen var en
velstaaende Sagfører. A. gik i Manchester
Latinskole, og i en af sine Romaner, Mervyn
Clitheroe, har han skildret Livet dér paa den Tid.
Efter Faderens Død 1824 rejste A. til London,
hvor han en kort Tid forsøgte sig som Forlægger.
Efter at han 1830 havde foretaget en
Rejse i Schweiz og Italien, slog han det flg.
Aar for Alvor ind paa Forfatterbanen med
Romanen Rookwood, der gjorde stor Lykke
(bekendt er især Skildringen af Røveren Dick
Turpins Ridt til York). I de flg. Aar skrev
han en lang Rk. (c. 40) Romaner, der for en
Dels Vedkommende offentliggjortes i Bentley’s
Miscellany, Ainsworth’s Magazine og New
Monthly, af hvilke Tidsskrifter han var
Redaktør. De bedst kendte er Tyveromanen Jack
Sheppard (1839); Tower of London (1840); Old
St. Paul’s (1841) og Lancashire Witches (1848).
De skildrer mest Kærligheds- og Kampeventyr
paa hist. Baggrund. I fl. af dem er hans
Fødeegns, Lancashires Historie og Natur skildret.
(Ad. H.) I. O.
Aïntab [↱a´ain-], Entab, By i det nordlige
Syrien, 104 km N. f. Aleppo, c. 20000 Indb.,
hovedsagelig Turkmener. A. har en Bjergfæstning.
Industrien beskæftiger sig med Fabrikation af
Gedeskind, Uld- og Bomuldstøjer, Handelen med
Huder, Tøjer, Honning og Tobak. Byen er
Hovedstation for den nordamerikansk-evangeliske
Mission.
M. V.
Aïn Témouchent, By i Algier, Prov. Oran,
ligger 70 km SV. f. Oran 250 m o. H. paa
Nordsiden af Atlas. (1901) 6377 Indb. A. T.
ligger i en Egn med et sundt Klima og betydelig
Korn- og Vinavl. Byen, der er i stærk
Fremgang, er Station paa Jernbanen fra Oran til
Tlemcen.
C. A.
Aioler [a^i-] (Æoler) kaldtes en antik gr.
Folkestamme, men der har rigtignok hersket
forsk. Meninger om, hvilke Folk, der henhører
til den. Navnet er utvivlsomt opstaaet i Lilleasien,
hvor det brugtes som Fællesbenævnelse
for de græske Beboere paa den nordlige Del
af Vestkysten, omtr. fra Hellespont til Bugten
ved Smyrna, og paa Øerne ud for den, navnlig
Lesbos. Paa Fastlandet talte man 12 aioliske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
