Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aioler (Æoler) - Aiolis - Aiolos, 1) mytisk Heros - Aiolos, 2) Efter Odysseens 10. Sang er A. en Søn (ell. Efterkommer) af Hippotes og bor paa Øen Aiolia - Aion (gr.), lang Tid, Livstid, ogsaa Evighed - Aioner (Æoner) - Aïr (Asben), et Bjergland i den sydlige Del af Sahara - air - Aira, se Bunke - Airavati, se Hydaspes - Aird, Thomas, skotsk Digter og ForL (1802-1876) - Airdrie, Fabrikby i Lanarkshire, Skotland - Aire, 1) By i det fr. Dept. Landes - Aire, By og Fæstning (af fjerde Rang) i det fr. Dept. Pas-de-Calais - Airoform, d. s. s. Airol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stæder, af hvilke dog kun Smyrna og Kyme
var af nogen Bet., og Smyrna blev endda tidlig
besat af Ioniere; paa Lesbos var de vigtigste
Byer Mytilene og Methymna. Endelig blev
ogsaa endnu nordligere Kysten af Landskabet
Troas og Øen Tenedos befolket med A. Alle
disse lille asiatiske A. udgjorde en særlig gr.
Folkestamme med en egen Dialekt, som i Litt.
særlig kommer til Udvikling paa Lesbos med
Alkaios og Sappho, men allerede har udøvet
sin Indflydelse paa de homeriske Digte. Men
som Følge af det utvivlsomme Slægtskab
mellem A. og Befolkningen i de nordlige Dele af
det europ. Grækenland (Thessalien og Boiotien),
hvorfra A. i en forhistorisk Tid var udvandrede
til Lilleasien, overførte man efterhaanden
Navnet A. paa Befolkningen i disse Egne, og A.
blev til sidst en Fællesbenævnelse for alle de
Grækere, som ikke var Dorer ell. Ioniere, og
man konstruerede endelig en mytisk Person,
Aiolos, Hellen’s Søn, som gjaldt for at være
alle A.’s Stamfader. Dette er dog en Misbrug
af Navnet, som egl. kun tilkommer de lilleasiatiske
A., ligesom ogsaa Navnet Aiolis kun bruges
om det af dem beboede Land.
H. H. R.
Aiolis [↱a^i-], den Del af Lilleasiens Vestkyst,
som i Oldtiden beboedes af Aiolerne.
Aiolos [↱a^i-] (gr.), 1) mytisk Heros, af hvis
Afkom den oldgræske Stamme Aiolerne var
opstaaet. Efter den gængse Genealogi var A.
en Søn af Hellen, Sønnesøn af Deukalion og
Broder til Doros og Xuthos. Han havde syv
Sønner (de mest kendte er: Kretheus,
Salmoneus, Athamas og Sisyfos) og fem Døtre; den
største Del af de græske Sagnheroer stammede
efter Oldtidens Mytologer fra ham.
2) Efter Odysseens 10. Sang er A. en Søn (ell.
Efterkommer) af Hippotes og bor paa Øen
Aiolia, hvor han er Vindenes Herre og fører
Tilsyn med dem. Han har seks Sønner og seks
Døtre, der lever hos deres Forældre i Fryd
og Gammen. Odysseus kommer paa sin lange
Fart ogsaa til A., der modtager ham venlig og
giver ham Vindene med, indespærrede i en
Lædersæk. Sejladsen gaar allerede ad Ithaka
til; men da Søfolkene af Nysgerrighed aabner
Sækken, stormer alle Vinde ud og driver Skibet
tilbage til Aiolia. Odysseus kommer anden Gang
bedende til A., men denne jager ham nu
ubarmhjertig bort som en, der er Guderne forhadt. —
Navnet paa Vindenes Herre og hans Ø afleder
man alm. af græske Ord, der betegner
Vekslen og Ustadighed. Forestillingen om A. er i
en lidt ændret Skikkelse gaaet over fra Homer
til de rom. Digtere, der henlægger hans Rige
til de æoliske (lipariske) Øer, og er i dansk
Litt. blevet Genstand for Holberg’s Spot i
»Peder Paars« (1. Bog, 1. Sang).
C. B.
Aion [a^i↱on] (gr.), lang Tid, Livstid, ogsaa
Evighed. Allerede hos Euripides finder vi dette
Begreb personificeret, men i den senere
Oldtid spillede det en større Rolle. Det
personificeredes af senere Digtere som en kroget,
gammel Mand, Zeus’ Raadgiver, der drejer Tidens
Hjul.
H. R.
Aiōner (Æoner) betegner hos Gnostikerne
(se Gnosis) personificerede Kræfter, der
udstrømmer af den højeste Gud. De var af
højere og lavere Rang, efter som de stod
Guddommen nærmere ell. fjernere. Idet en af A.
kommer i Berøring med Materien, faar ogsaa
denne Del i det guddommelige. Som en A. af
højeste Rang betragtes Kristus, der ved sit
Komme til Verden befrier den Del af det
guddommelige Væsen, der er nedsunket i Materien.
H. H. R.
Aïr [a↱ir] (Asben), et Bjergland i den
sydlige Del af Sahara mellem 17 og 20° n. Br.,
der først er blevet nærmere kendt ved Dr.
Barth’s Rejser i Afrika 1845—55. Hele A. er
en Labyrint af romantiske Dale, der adskilles
fra hverandre ved Klipper af indtil 1550 m’s
Højde, og som bestaar dels af Granit og
Sandsten, dels, især mod S., af Basalt og Trakyt.
I Septbr og Oktbr falder her stærke Regnskyl,
der fremkalder en forbavsende rig og yppig
Vegetation; Dumpalmer, Figentræer og
Mimoseskove minder om Sudans Plantevækst. Hist og
her dyrkes der Korn, og frugtbare Græsgange
tilsteder Kamel- og Zebra-Avl. Løver, Sjakaler,
Gazeller og Strudse er ikke sjældne. Beboerne
er Tuareger af Keloviernes Stamme; i
Spidsen for dem staar en Sultan, der residerer i
den allerede 1460 grundlagte Hovedstad Agades,
Samlingspladsen for de Karavaner, der begiver
sig til Sudan, Marokko, Fezzan og Tripolis. Den
næststørste By i Landet er Tintellust.
Indbyggerantallet i det 55000 km2 store Landskab er
c. 60000.
C. A.
air [æ.r] (fr.), Mine, Anstand; fornemt Væsen.
I Musikken: Melodi, Sang, Vise; benyttes som
Betegnelse for et melodisk Musikstykke saavel
for en Sangstemme som — dog navnlig i ældre
Musik — for et hvilket som helst andet
Instrument. Se Arie.
S. L.
Aira [↱a^i-], se Bunke.
Airavati [↱ai-], se Hydaspes.
Aird [æ.əd], Thomas, skotsk Digter og Forf.
(1802—1876); gennem Digtsamlingen The devil’s
dream naaede han i sin Tid en ikke ringe
Folkeyndest. Hans bedste Bog er The old
bachelor in the old scottish village, en elskværdig
Skildring af skotsk Folkeliv.
I. O.
Airdrie [↱æ.ədri], Fabrikby i Lanarkshire,
Skotland, 15 km Ø. f. Glasgow, midt i det
skotske Minedistrikt (Kul og Jern), har store
Jernværker, Maskinfabrikker, Uld- og
Bomuldsvæverier, Papirfabrikker. (1901) 22288 Indb.
Aire [æ.r]. 1) By i det fr. Dept. Landes,
Arrondissement St Sever, ved Floden Adour og ved
Sydbanen, er Bispesæde og har (1906) 2283 Indb.
Den hed i Oldtiden Vicus Julii ell. Atura, var
Aturernes Hovedstad og senere den vestgotiske Kong
Alarik II’s Residensstad. 2) By og Fæstning (af
fjerde Rang) i det fr. Dept. Pas-de-Calais,
Arrondissement St-Omer, ligger ved Floden Lys og
Nordbanen i en lav og sumpet Egn ved tre
Kanalers Forening og har (1906) 4258 Indb. Byen har
Ølbryggeri og Fabrikation af Søm, Sæbe, Læder
og Olie, samt Handel med Korn. Kirken St
Pierre (15.—16. Aarh.) er maaske den
prægtigste i Nordfrankrig. A. tilhørte i
Middelalderen Greverne af Flandern, senere Habsburgerne;
ved Freden i Utrecht 1713 kom den under
Frankrig.
G. Ht.
Airoform d. s. s. Airol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
