Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Airogen d. s. s. Airol - Airol, Vismutoxyjodidgallat - Airolo (tysk Eriels), By og Jernbanestation i det schweiziske Kanton Ticino - Airpsis, se Dværgbunke - Airy, George Biddell, eng. Astronom (1801-1892) - Airy's Spiraler - Ais - Aischines, 1) Filosof, en trofast Discipel af Sokrates - Aischines, 2) Taleren, fødtes i Athen 385 f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Airogen d. s. s. Airol.
Airol, Vismutoxyjodidgallat, C6H2
(OH)3.COO.Bi(OH)2J, er et graagrønt Pulver
uden Lugt og Smag; det er uopløseligt i Vand og
i Alkohol, men opløseligt i fortyndede Syrer.
Det indeholder 23,6 % Jod og kan anvendes i
Stedet for Jodoform ved Saarbehandling. A.
kaldes ogsaa Airoform ell. Airogen.
O. C.
Airolo (tysk Eriels), By og Jernbanestation
i det schweiziske Kanton Ticino, ligger i 1179
m’s Højde ved den sydlige Indgang til Skt
Gotthard-Tunnelen, er et Sommeropholdssted for
Turister og har (1900) 1632 mest kat. Indb. Et
Klippeskred fra Sasso Rosso begravede en
mindre Del af Byen 28. Decbr 1898. Her stod
24. Septbr 1799 et Slag mellem Franskmændene
og Russerne under Suvarov, hvorved denne
tiltvang sig Overgangen over Skt Gotthard-Passet.
N. f. Byen er anlagt Befæstninger for at forsvare
Tunnelen.
G. Ht.
Airopsis, se Dværgbunke.
Airy [↱æ.ri], George Biddell, eng. Astronom,
f. 27. Juli 1801 i Alnwick, d. 2. Jan. 1892 i
Greenwich, studerede i Cambridge, hvor han 1826
blev Prof. i Matematik, 1828 Prof. i Astronomi
og Direktør for det nyoprettede Observatorium
smst. 1835—81 var A. Astronomer royal i
Greenwich. I Cambridge arbejdede A. med
Observatoriets nok saa smaa Instrumenter, men ved
at behandle dem omhyggelig og nøje studere
deres Fejl fik han bl. a. et Catalogue of 726
stars i Stand (1839); ved Siden heraf
publiceredes, i 8 Bind, Observationerne. Flere
teoretiske Arbejder dels af optisk Art, dels af mere
astronomisk Indhold, og da specielt fra
Perturbations-Teorien, offentliggjorde han ogsaa i
denne Tid. Han skrev tillige Mathematical tracts
on physical astronomy (1826, 4. Udg. 1858) og
sin populære Gravitation (1834, 2. Udg. 1884,
overs. paa Tysk af Hoffmann, 1891). I Greenwich
reformerede han Observatoriet fra Grunden,
afskaffede de gamle Instrumenter og erstattede
dem med ny, af ham gennemgaaende
forbedrede, saa 1859 alle hans Forgængeres
Instrumenter var afløste af mere moderne. Og
ved en vel gennemtænkt Arbejdsordning
opnaaede han hurtigt at faa publiceret alle de
anstillede Observationer og samlet Resultaterne
i en velrenomeret Rk. af Stjerne-Kataloger;
den første udkom 1843, den sidste 1878. Ved
Siden heraf fik han bearb. Planet- og
Maane-Observationerne i Greenwich fra 1750—1830,
ligesom han overtog Overopsynet med
Bearbejdelsen af Groombridge’s Observationer til en
højt skattet Katalog. Han udvidede Greenwich
Observatorium ved 1840 at oprette en
magnetisk og meteorologisk Afdeling, 1868 en
spektroskopisk og 1873 tillige en fotografisk
Registrering af Solpletter. Ved Siden heraf
fortsatte han sine teoretiske Studier dels i
Optikken, dels i Perturbations-Teorien. Han
bestemte Jordens Tæthed af Pendul-Observationer;
deltog i fl. Solformørkelses-Ekspeditioner.
1872 begyndte A. at behandle Maane-Teorien
ad en ny Vej og udgav 1886 Numerical lunar
Iheory, men hans høje Alder hindrede ham i
at føre sin Teori til et tilfredsstillende Resultat.
Af hans andre Arbejder skal nævnes Tides and
waves (1842), Theory of errors of observations
(1861), A treatise on magnetism (1870). I alt
har han publiceret 518 Afhandlinger, hvoraf
ikke mindre end 164 i Royal astronomical
society, hvor han meddelte alt af astron. Indhold
— han var 5 Gange dets Præsident — medens
Arbejder vedrørende Tidevandet, Magnetisme
o. s. v. offentliggjordes i Royal society. (Litt.:
W. Airy, Autobiography of G. B. A.
[Cambridge 1896]).
J. Fr. S.
Airy’s Spiraler [↱æ.ri-] kaldes et
ejendommeligt optisk Interferensbillede, der fremkommer,
naar to over hinanden liggende lige tykke
Plader af modsat drejende, cirkulærpolariserende
Substanser, f. Eks. Højre- og Venstre-Kvarts,
iagttages i konvergeret Lys.
O. B. B.
Ais [↱a.is], i det musikalske Alfabet det ved
et ♯ forhøjede A.
Aischines [↱a^isκines], 1) Filosof, en
trofast Discipel af Sokrates, Forfatter til Dialoger
af moralsk Indhold, hvoraf kun ubetydelige
Brudstykker er bevarede.
2) Taleren, fødtes i Athen 385 f. Kr. af
simpel Stand; Faderen Atrometos var Skolelærer,
Moderen Glaukothea havde et Levebrød som
Præstinde ved Mysterierne. A. forsøgte sig i
sin Ungdom i forskellige Livsstillinger,
deriblandt ogsaa som Tredierangsskuespiller; til
sidst opnaaede han en Ansættelse som
Byskriver, og i denne Stilling erhvervede han sig en
Indsigt i Regeringsmaskineriet, der senere kom
ham til Gode. Nogen egl. Faguddannelse som
Taler synes han ikke at have modtaget, men
naturlig Begavelse og Scenevantheden gjorde
det let for ham med Anstand at optræde som
Taler; hans rolige og værdige Væsen
fremtræder tydelig i en fortrinlig Portrætstatue i
Neapels Museum. A. begyndte sin politiske
Løbebane 348, da han efter Olynth’s Fald i
Forening med den ledende Statsmand Eubulos
søgte at bringe en hellenisk Kongres i Stand
til Fællesoptræden mod Makedonien; da disse
Bestræbelser imidlertid strandede, sluttede han
sig afgjort til Fredspolitikken og medvirkede
(346) sammen med Demosthenes ved Afslutningen
af Filokrates-Freden. Ikke længe efter
optraadte Demosthenes og Timarchos med en
Anklage mod ham for at have brudt sin Pligt
som Gesandt, bl. a. ved at modtage Bestikkelse
af Filip; men ved at anklage Timarchos for
Usædelighed afparerede han dennes Angreb
(345), medens han trods Eubulos’ Bistand kun
med Nød og næppe blev frikendt for Demosthenes’
Anklage (343). Som Athens Repræsentant
i Amfiktyonernes Forsamling foranledigede han
den tredie »hellige« Krig mod Amfissa (339),
og da denne Krig under sit videre Forløb gav
Filip Lejlighed til at indblande sig i Grækenlands
Forhold og til sidst bringe det under sit
Herredømme (338), fik A. efter den Tid Ord for
at have ladet sig bestikke af Filip til at
forraade sit Fædreland. Den af ham forfægtede
Politik blev moralsk dødsdømt af Athenerne i
Aaret 330, da han anklagede Ktesifon, som
havde foreslaaet at hædre Demosthenes med
en Guldkrans; trods den storartede Veltalenhed,
han ved denne Lejlighed udfoldede, fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
