Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 362 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akershus Slot og Fæstning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for de øvre Stokværks Vedk.) under et
Tordenvejr, og det var kun delvis genopbygget, da det
1531 belejredes af Christian II. Da Peder
Hanssøn Litle 1537 fik Slottet i Forlening, gik han
straks i Gang med at udbedre Bygningerne,
hvorhos fl. opførtes fra nyt af, og hertil
anvendte han i ikke ringe Udstrækning de
tilhugne Sten fra Hovedøens Kloster. Det
vigtigste Anlæg fra hans Tid var Romerike, der laa
paa den nordre Side paa Styrtningen mod
Piperviken, og hvis øvre Etager er bevarede.
Under Eftermanden Christian Munk fortsattes
Byggearbejderne. Det var dog fornemlig i
Christian IV’s Dage, at Slottet blev ombygget i den
Skikkelse, som det paa en Maade har bevaret til
vor Tid. Saaledes lod han opføre de to
Længdefløje, som mod Ø. og V. lukkede den lange og
smalle Borggaard; i St. f. Fuglesang og
Vovehals, der forsvandt inde i de ny Bygninger,
byggedes to Taarne inde paa Borggaarden;
Jomfrutaarnet forhøjedes med en Etage, der sattes
i Forbindelse med Kirkefløjen. Under Frederik
III og Christian V fortsattes Bygningen af Slottet.
I Christian V’s og Frederik IV’s Tid
inddroges i Fæstningssystemet de nedrevolds
Befæstninger, der bestod af fl. Batterier og
Bastioner, som oftest med Navne efter Anlæggerne
ell. Generaler. Under Belejringen 1716 stod A.
paa sin Højde; men umiddelbart efter
indtraadte Forfaldet, som skred hastig frem. 1742
maatte den østre Længdefløj nedtages;
Jomfrutaarnet nedreves; dog staar der endnu igen en
Rest, indeholdende det oprindelige Porthvælv
med Vindebroanlæg. Romerike blev berøvet sine
øvre Etager. De stolte Trappegavle, der havde
prydet Christian IV’s Bygningsværker,
forsvandt, og i det hele fik Slottet det Udseende,
det har beholdt til vore Dage.

Af »Nedrevold« genstaar nu kun »Sorteportens
Batteri« og Dele af »Tritschlers Batteri«.
Af »Øvrevold« er det »forsænkte Batteri« raseret
for at give Plads for Havnebanen, der ogsaa
truede »Romerikes Bolværk« og »den ny
Tenalje« med Undergang. Disse Værker er det dog
lykkedes at redde, idet Banen er ført i Tuneller
under dem, og den øvrige Del af den gamle
Fæstnings Volde tør man vistnok anse som sikret.

Akershus (Norge).

I Norges Historie spiller A. en fremtrædende
Rolle. Vinteren 1308—9 blev Slottet belejret af
Hertug Erik af Sverige, og 1338 indehavdes det
af Hr. Sigurd Hafthoressøn, der, uvist paa
hvilken Maade, var kommet i Besiddelse af det;
ved Dagtingningen i Skara maatte han imidlertid
atter aftræde det til Kong Magnus Erikssøn.
Fra nu af nævnes Slottet hyppig som Residens
for Hoffet og som Samlingssted for det norske
Rigsraad. Dronning Margrethe opholdt sig
saaledes jævnlig her, og man har fra et af hendes
Ophold en Skrivelse, der viser, hvor kummerlig
Forholdene i hendes Tid var. Under Rejsningen
1436 søgte Oprørshøvdingen Amund Sigurdssøn
forgæves at komme i Besiddelse af Slottet.
1501 belejredes det af Hr. Knut Alfssøn, der
efter sit Drab blev hensat i det saakaldte Knut’s
Taarn, hvor Liget blev staaende i 12 Aar.
Senere boede Christian II som Hertug her, og
under sit Forsøg paa at vinde sine Riger tilbage
vendte han sig mod A., som forsvaredes af Hr.
Mogens Gyldenstjerne. Her afsluttedes ogsaa den
Konvention, der afgjorde hans Skæbne. Under
Syvaarskrigen maatte A. 1567 udstaa en haard
Belejring af Johan Sigessøn. I 17. Aarh. afgav
A. Sædet for Statholderne og Overhofretten,
hvorhos den 1704 oprettede Regeringskommission,
Slotsloven, her holdt sine Møder. I 18.
Aarh. blev Slottet benyttet til Statsfængsel, hvor
blandt andre Brodermorderen Grev Christian
Rantzau sad til sin Død. De dansk-norske
Konger boede her, saa ofte de gæstede Norge,
Frederik IV sidste Gang 1704. Her fandtes lige fra
14. Aarh. Landets Arkiv, indtil det 1866
overflyttedes til Kria.

Oktbr 1896 dannedes — hovedsagelig paa
Initiativ af Arkitekt P. Blix og Generalløjtnant
Mellbye — »Arbejdskomiteen for Akershus Slots
Genrejsning«. Ved private Bidrag, ved
Afholdelse af Festligheder (1899, 1907) m. v. er
Komiteen sat i Stand til at foretage omfattende
Undersøgelser til Bestemmelse af de ældre
Bygværkers Plads og Udseende og til Slottets
Restauration. (Litt.: P. Blix, »Et Udkast til
Genrejsning af Akershus Slot« [Kria 1897];
samme, »Akershus« [Kria 1898]; G. Storm,
»Akershus Slot« [Kria 1901]).
(O. A. Ø.). M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>