Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 363 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akers Kirke - Akerø, Herred, Romsdals Amt - Akhtssar (»den hvide Borg«), By i det tyrk. Vilajet Aidin i Lilleasien - Akhmym, se Achmim - Akiander, Matthias, finsk Historieforsker (1802-71) - Akiba, ben Josef (c. 50-132 e. Kr.), »den rabbinske Jødedoms Fader« - Akidopeirastik (græsk), se Akupunktur - Akilles, Akilleshæl, se Achilleus - Akillessenen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akers Kirke (se Fig.) paa Gaarden Akers
Grund var Fylkeskirke for Vingulmark. Til hvem
den var viet, er ukendt. Kirken nævnes i den
ældre Borgathings Kristenret; rimeligvis er
Bygningen opført c. 1100—50.

A. K. er af samme Grundform og Dannelse som
enkelte andre Kirker i Viken (Gran, Hof,
Ringsaker), der danner en lille
lokal Gruppe. Stilen er romansk (Rundbuer);
Murene er Kistemure, klædte med Kalkstenskvadre.
A. K. (40 m lang, 18 m bred) har tredelt Skib,
hvis Arkader hviler paa runde Pillarer, og et
enskibet Kor, der ligesom et lille, paa Nordsiden
anlagt Sakristi har absidial Afslutning. Mellem
Skib og Kor er indskudt et Centraltaarn, som er
Kirkens eneste Taarn, men der er ingen
fremspringende Korsarme; kun er Sideskibene
fortsatte paa begge Sider af Taarnet helt frem til
Korvæggen. Taarnet blev i Middelalderen ikke
opført over Tagfladerne, og Kirken var saaledes
ufærdig. Den nuv. Del af Taarnet over Taget
blev først opført under Restaurationen 1860—61
under H. Schirmer’s og v. Hanno’s Ledelse.
Kirken er ikke og har aldrig været overhvælvet,
alene Korets og Sakristiets Absider har den
sædvanlige Halvkuppel. Dens runde Pillarer har
flade Terningkapitæler, men for øvrigt har
Kirken kun faa og meget enkle Profiler og ingen
Ornering. Den blev hjemsøgt af Ildsvaade
sandsynligvis noget før 1598 og sikkert 1703. —
Kirken med Patronatsretten til den og alle dens
præstelige Indtægter saavel som Aker Gaard
blev af Oslo Biskop, sandsynligvis Biskop Helge
og 1186, skænket til Skt Mariæ Benediktinerkloster
(Nonnesæter) i Oslo, under hvilket den
forblev til Klostrets Opløsning efter
Reformationens Indførelse, da Gaarden blev Krongods,
som 1624 afgaves til Kria By, medens Kirken
blev Sognekirke for Aker Sogn. Ved kgl. Resol.
af 16. Febr 1861 blev den indlemmet som
Sognekirke i Kria under Navn »Gamle Akers Kirke«,
idet Aker Sogn var blevet delt i et vestre og et
østre, der hver havde faaet sin nyopførte
Sognekirke, henholdsvis paa Ulevold og Ulven.
(H. M. S.). C. A. J.

Grundplan af Akers Kirke. (Originaltegning af H. M. Schirmer.)

Akerø, Herred, Romsdals Amt, Romsdals
Fogderi (2439 Indb. 1910), ligger ud mod Havet
og bestaar næsten udelukkende af Øer, af hvilke
Gorsen, Otterøen og, Sandøen er de største.
Gorsen og Sandøen er ganske flade og opfyldte af
store Myrstrækninger, hvorimod Otterøen er
bjergfuld, enkelte af Tinderne gaar op til 750
m. Herredet indbefatter 3 Sogne, nemlig Akerø
Hovedsogn paa Gorsen samt Otterø og Sandø
Annekser. Herredets Areal er 152,5 km², hvoraf
0,8 km² Vand.
(J. F. W. H.). M. H.

Akhissar (»den hvide Borg«), By i det tyrk.
Vilajet Aïdin i Lilleasien, 80 km NØ. f. Smyrna,
ligger paa en frugtbar, vandrig Slette, paa
hvilken der drives Opiumsavl, og har 6—8000 Indb.
— A. hed fordum Thyatira, var Lydiens
nordligste By og i Ry for sine Purpurfarverier.
Af denne, engang store Stad findes endnu Søjler,
Gravstene etc., af hvilke en Del nu benyttes som
Brøndtruge, Brolægningsmateriale o. l.

Akhmym [ak↱mim], se Achmim.

Akiander, Matthias, finsk Historieforsker
(1802—71), var Størstedelen af sit Liv knyttet
til Universitetet i Helsingfors, 1853—67 som
Prof. A. indtager en fremragende Plads som
Forsker, særlig paa den finske Kultur- og
Personalhistories Omraade. Hans Hovedværker er:
»Herdaminne öfver forna Wiborgs och
nuvarande Borgå stift« (2 Bd, 1868—69) og
»Historiska upplysningar om religiösa rörelser i
Finland i äldre och senare tider« (7 Bd, 1857—63).
A. var en af Stifterne af »Finska
literatursälskapet«.

Akiba, ben Josef (c. 50—132 e. Kr.), »den
rabbinske Jødedoms Fader«, Tannait (se Talmud)
af 2. Generation. Gennem hele sin
Ungdom en »am-ha-ares« og Hader af Lovstudiet,
begyndte han iflg. Traditionen som 40-aarig selv
at drive Studier i Lydda og blev senere en
Lærer, hvis Navn overstraalede alle andre. Hans
Læresæde var i Benē Barak ved Jaffa, men
han foretog store Rejser, var 95—96 i Rom,
c. 15 Aar senere i Nehardea, de babyloniske
Jøders vigtigste Lærdomssæde. Da Bar Kokba
optraadte som Messias, troede A. paa ham.
Just ved den Tid blev han henrettet, fordi han
overtraadte Hadrian’s Forbud mod at udøve
og undervise i den jødiske Religion. A.’s Bet.
er at have samlet det store Traditionsstof og
ordnet det efter Metoder, som blev bestemmende
for hele den senere rabbinske Jødedom. Han
ordnede Halaka-Stoffet (Lovbestemmelserne) »i
Ringe« og sondrede det ud fra det haggadiske
Stof (den opbyggelige Fortælling i Tilslutning
til Bibelteksten). For alle de mundtlige
Traditioner kunde han finde Tilknytning i den hellige
Skrift, idet han saa en dybere Mening i
tilsyneladende overflødige Ord og Bogstaver. »Han
kunde hænge Bjerge af Lovbestemmelser
(halakot) paa hver Tøddel i Skriften«. Hans
Mishna-Samling var den første og ligger til Grund for
den senere alm. antagne (af Juda ha-Nasi).
Endvidere er det A., som endelig har fikseret
den gltestl. Kanon og bl. a. faaet udelukket
Apokryferne til Dels af polemisk Hensyn til de
Kristne. A.’s Skikkelse dannede Udgangspunktet
for en rig Legendedannelse bl. Jøderne.
J. P.

Akidopeirastik [-pa^i-] (græsk), se Akupunktur.

Akilles, Akilleshæl, se Achilleus.

Akillessenen, det menneskelige Legemes
stærkeste Sene, tjener som Fællessene for de
kraftige, overfladiske Læggemuskler, fra hvis
nederste Ende den strækker sig ned til
Hælebenets Bagflade, hvor den hæfter sig, og hvor
man tydelig føler den spænde sig, naar man
»strækker Vristen«. Ved Behandling af
forskellige Former af Klumpfod gennemskæres
undertiden denne Sene.
Lp. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>