Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akvædukt - akvøs - Akyab, se Akjab. - Akømeter, d. s. s. Akoimetoi - al - ala - Ala - à la - à la baisse, se Baisse - Alabama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar blot det totale Fald fra den ene Side af
Dalen til den anden gøres tilstrækkelig stort.
Herved bliver Anlægget i Alm. betydelig
billigere. Hvis Vandet i Ledningen medfører mange
opslemmede Bestanddele, maa man dog
undertiden endnu ty til. A.; det samme kan blive
Tilfældet, naar man vil bringe Ofre for at opnaa
den større Sikkerhed for Driften, som A. ganske
vist yder.
Af murede A. fra den nyere Tid kan nævnes:
A. Maintenon i Versailles (paabegyndt under
Ludvig XIV af Vauban; den skulde have tre
Etager af i alt 70 m’s Højde og foroven c.
5000 m’s Længde, men kun nederste Etage
fuldførtes), A. over Alcantara Dalen ved Lissabon
(85 m høj), A. for Wiens og Glasgows
Vandledninger. Ogsaa Amerika har betydelige A. at
opvise, saaledes Kroton-Vandledningen ved New
York (1839) og Cabin-John A. ved Washington
(1866) med omtr. 70 m’s Spændvidde. Endelig
skal det nævnes, at man ogsaa i den nyere Tid
er kommet ind paa at bygge A. af Jern, for
mindre A. Støbejernsrør, for større Smedejern;
i sidste Tilfælde bestaar de af en Pladejerns
Ledning for Vandet, hvilende paa et Par
Pladedragere, der maaske kan danne Siderne i
Ledningen, ell. paa Gitterdragere. En A. af
Smedejern er f. Eks. Culegarton A. ved Glasgow. Man
har ogsaa bygget A. som Hængebroer. Et
vanskeligt Spørgsmaal ved murede A. er Tætheden;
den søges sikret ved Beklædning af Bund og
Sider med Lerbeton, alm. Beton med Cementpuds,
Asfalt, Blyplader ell. undtagelsesvis en hel
Støbejernsrende. Ved Smedejerns A. kan
derimod Tilslutningen til Ledningen uden for Broen
volde Vanskelighed p. Gr. a. Jernets Udvidelse
og Sammentrækning ved forsk. Temp.
A. O-d.
akvøs (lat.), vandet; Akvøsitèt,
Vandethed, vandet Beskaffenhed.
Akyab [ak↱ja.b], se Akjab.
Akyanoblepsi (gr.), den Farveblindhed, der
ytrer sig som Blaablindhed.
Akømeter, d. s. s. Akoimetoi.
al (arab.) hedder det arab. Sprogs bestemte
Artikel. I en Del af de i europ. Sprog optagne
Ord er denne Artikel fulgt med helt ell. delvis,
saa at den er kommet til at udgøre en Del af
Ordet selv, f. Eks. Almanak, Alkove, Lut (af
al-ûd) o. s. v.
J. Ø.
Al., kemisk Tegn for Aluminium.
Al [a´l] er en Fællesbetegnelse for visse
Jordlag af ret forsk. Beskaffenhed og Oprindelse. 1)
Den egentlige A. eller Sand-Alen er i
Reglen en fast Stenart af brun ell. mørkebrun
Farve. Den ligger i ringe Dybde under Jordens
Overflade og bestaar væsentligst af Kvartssand,
hvis Korn er sammenkittede af en Blanding af
Humussyrer, Humusstoffer og vekslende
Mængder af humussurt Jernilte. Dens Tykkelse er
hyppigst 1—2 dm, men kan naa til c. 1 m. Ved
at udsættes for Luftens Paavirkning falder
Sand-Alen hen og omdannes til jernholdigt Sand.
Den har en meget vid Udbredelse i Jylland,
Nordvesttyskland, Nederlandene og Frankrig og
danner en stor Hindring for vedk. Landstrækningers
Opdyrkning, idet den er vandstandsende
og uigennemtrængelig for Planterødderne,
hvorfor man maa begynde Opdyrkningen med at
bryde Alen. Ang. dens Dannelse se Hede.
Ogsaa i Skove med Morbund kan der findes
A., som efter sit større ell. mindre Indhold af
Humusstoffer og Jernforbindelser gaar under
forsk. Navne som Humusal og Rødjord (Litt.:
P. E. Müller i »Tidsskr. for Skovbrug«, Bd
VII, 1884. S. 133). — 2) Sten-Al er et
Konglomerat, der er dannet derved, at Grus
er sammenkittet af Jerntveiltehydrat;
undertiden optræder tillige kulsur Kalk som
Bindemiddel. Denne Al-Dannelse træffes især i
Bakker og gamle Strandvolde, men har i Reglen
kun ringe Udstrækning og spiller ingen
væsentlig Rolle. — 3) Jern-Al, se Myremalm.
J. P. R.
ala (lat., egl. Vinge, Fløj) hed hos Romerne
visse Hærafdelinger, der ikke bestod af rom.
Borgere. I Republikkens Tid deltes Forbundsfællernes
hele Kontingent ikke, som Borgerne,
i Legioner, men i to alae (a. dextra og sinistra),
der indbefattede baade Rytteri og Fodfolk; i
Kejsertiden betegner a. en Afdeling Rytteri,
udskrevet i en Prov., 500 ell. 1000 Mand stærk.
A. B. D.
Ala (↱a.la], 1255 m o. H., og Alappen,
1510 m o. H., bekendte Tinder paa Sydsiden
af Bardo-Dalen i Tromsø Amt. Rager ret op
fra den kun 34 m høje Dalbund og ses endog
ude fra Leden.
(J. F. W. H.) M. H.
Ala, østerrigsk By i det sydlige Tirol,
Bezirkshauptmannschaft Rovereto, ligger 17 km
S. f. Rovereto. (1900) 4933 Indb., der næsten
alle er italiensktalende. A. har et Gymnasium
og Grænsebanestation mod Italien og driver
Vin- og Silkeavl, Fløjls- og Silkevæveri samt
Handel med Træ og Kvægprodukter.
à la (af fr. à la [a-la], underfor staaet: manière
de [-ma↱mæ.r-dö-] eller mode de [-↱måd-dö-]), i
Smag med, paa samme Maade som.
à la baisse [a-la-↱bæs], se Baisse.
Alabama [ä£ə↱ba.ma], Flod i U. S. A.,
udspringer paa Sydenden af Alleghany i Bjergene
i Staten Georgia og gennemstrømmer i et
udpræget Serpentineløb Alabama, indtil den
udmunder i Lagunen Mobile Bay efter at have
forenet sig med den vestligere Naboflod
Tombigbee River, hvorefter den i det
deltaagtige nederste Løb kaldes Mobile River.
A., der opstaar ved Foreningen af Kildefloderne
Coosa og Tallapoosa, er 1040 km lang,
hvoraf 590 km ell. Strækningen til Montgomery
er sejlbar for Flodskibe. A. har snart stejle,
30—70 m høje Bredder, snart omgives den af
lavt og fladt Land, der oversvømmes i
Flomtiden.
H. P. S.
Alabama [ä£ə↱ba.ma], en af Sydstaterne i
U. S. A., ligger mellem 30° 18′ og 35° n. Br.
og grænser mod V. til Staten Mississippi, mod N.
til Tennesse, mod Ø. til Georgia og mod S. til
Florida og den meksikanske Golf. Arealet er 134043
km2 med (1910) 2138093 Indb. ell. 16 pr km2.
Den nordøstlige Del af A. gennemskæres af
Alleghany-Bjergenes sydlige Udløbere, der er
rige paa Kul, Jern og andre Metaller. Den
mellemste Del er en bølgeformet, c. 100 m høj
Slette. Den sydlige Del er lav, dels sandet med
Fyrreskove, dels sumpet med Rørtykninger. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
