Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alabama - Alabama-Sagen - Alabanda - Alabandin, se Manganblende - Alabast - Alabastglas, se Glas - Alabastron - à la bonne heure - à la carte - Alacoque, Marguerite (1647-90)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Del af Kysten ved den meksikanske Golf
hører til Florida; A. har kun den vestlige Del
omkring Mobile-Bugten, hvori udmunder
Mobile-River, der dannes af Tombigbee og A. River.
— Befolkningen, der bestaar af lidt fl. Mænd
end Kvinder, havde 1910 908282 Negre og
Mulatter og 900 Indianere og Resten Hvide. 10 %
er Bybeboere. Af de Hvide paa 10 Aar og
derover er 15 %, men af de Farvede 57 %
Analfabeter. Af Fremmede fandtes 1910 i alt 51373,
hvoriblandt 2000 Kanadier, 11000 Englændere og
Skotter, 6000 Irlændere, 430 Danske, 550 Norske,
1500 Svenskere, 12000 Tyskere, 1700 Østerrigere,
1750 Franskmænd, 4700 Italienere og 3000
Russere. Landbruget sysselsætter Hovedmassen af
Befolkningen, Langt den vigtigste Kornsort er
Majs; derefter følger Havre og Hvede. Desuden
dyrkes Bomuld, Tobak og Sukker. Kvægavlen er
forlængst fra Præriedrift gaaet over til en
intensivere Drift med Smørproduktion. 1910 udgjorde
Kvægbestanden 171000 Heste, 253000 Muldyr,
289000 Malkekøer, 528000 Stkr. andet Hornkvæg,
178000 Faar og 1176000 Svin. Skovbruget giver
endnu et godt Udbytte, om end Skovarealet er
gaaet stærkt tilbage. Bjergværksdriften gav 1911
et samlet Udbytte af 105 Mill. Kr. Af
industrielle Anlæg fandtes 1910 i alt 3398, der
sysselsatte 72000 Arbejdere og frembragte Varer til
en Værdi af 576 Mill. Kr. Af særlig Vigtighed er
Tilvirkningen af Jern-, Staal- og Bomuldsvarer.
A. har sejlbare Floder og Kanaler med en
Længde af 3200 km, og Jernveje med en samlet
Længde af 9000 km. A. deles i 67 Counties og
repræsenteres i Nationalkongressen af 2
Senatorer og 9 Repræsentanter. Hovedstad er
Montgomery. — Historie. Den første
Europæer, der besøgte A., var Spanieren Fernando
de Soto, der c. 1540 drog igennem Landet paa
sit Tog fra Florida til Mississippi; men først c.
1700 anlagde Franskmændene under Søhelten
d’Iberville et Fort ved Mobile-Bugten og
indlemmede Kysten herfra mod V. i det franske
Louisiana; ved Freden i Paris 1763 afstod
Frankrig sine Besiddelser Ø. f. Mississippi til
England. Ved Freden i Versailles 1783
indlemmedes de i U. S. A., men var for største Delen
endnu kun beboede af Indianere. I Beg. hørte
de under Staten Georgia, men 1802 dannedes
Territoriet Mississippi, hvorfra A. 1817 udskiltes
som særskilt Territorium. 1819 blev det
Unionens 22. Stat. 1861 var det en af de første
Stater, som sluttede sig til de udtraadte Staters
Konføderation. Det blev kun lidet berørt af
Krigen og var en af de sidste Stater, som
underkastede sig 1865. Efter at have vedtaget en
ny Forfatning, som gav Negrene Ligeberettigelse
med de Hvide, blev det 1868 genoptaget i
Unionen. (Litt.: A. J. Pickett, History of A.
[Birmingham 1900]; W. L. Flemming, Civil
War and Reconstruction in A. [New York 1905]).
H. P. S.
Alabama-Sagen [ä£ə↱ba.ma-] kaldtes den Strid,
der opstod mellem England og de Forenede
Stater p. Gr. a. de Kaperier, som under den
nordamerikanske Borgerkrig var øvede af 3
af Sydstaternes i England udrustede Fartøjer.
Især havde det meget hurtigsejlende Dampskib
Alabama opbragt en Mængde af Unionens
Handelsskibe, inden det blev ødelagt 15. Juni
1864 paa Cherbourgs Red. Efter Krigen
krævede de Forenede Staters Regering Skadeserstatning
af England, og efter lange Forhandlinger
blev der nedsat en eng.-amer. Kommission i
Washington, som i Maj 1871 blev enig om de
folkeretlige Grundsætninger, at ingen neutral
Stat maa taale, at der i dens Magtomraade
rustes Skib til Brug for en af de krigsførende
Magter, og at neutrale Havne ikke maa tjene
til Udgangspunkt for krigerske Foretagender.
Med disse alm. Regler som Grundlag blev A.
forelagt en Voldgiftsdomstol i Genf, bestaaende
af Repræsentanter for Amerika, England, Italien,
Schweiz og Brasilien (C. F. Adams, Alex.
Cockburn, Sclopis, Stämpfli og Baron Itajuba). Denne
Domstol forkastede Amerikas Krav paa
Erstatning for den Skade, som indirekte var tilføjet
dets Handel, men dømte 14. Septbr 1872
England til at udrede en Erstatning af 15 Mill.
Dollars (58 Mill. Kr.) for de direkte Tab.
E. E.
Alabanda, Oldtidsby i Karien i Lilleasien,
ordsproglig bekendt for Rigdom, vundet ved
Kunstflid og Handel, men berygtet for yppige
Sæder. Ruiner antageligt ved nuv. Arabissar.
Alabandin, se Manganblende.
Alabast kaldes i Særdeleshed saadanne
Varieteter af Gips, der er egnede til at forarbejdes til
Kunstgenstande. De har en regelmæssig,
finkornet ell. traadet Struktur og i Reglen lyse
Farver, hvide, gullige, rødlige ell. graalige,
undertiden ogsaa plettede ell. aarede. Haardheden
er, som ellers hos Gips, meget ringe,
nemlig 2. I Modsætning til Marmor er A. altid
ret gennemskinnende. Den forekommer i Reglen
sammen med almindelig Gips i alle mulige
geologiske Formationer; i særlig stor Mængde
og i fortrinlig Kvalitet findes den i Toskana,
hvorfor der ogsaa fl. Steder i Norditalien har
udviklet sig en betydelig Alabastindustri. Ogsaa
andre Mineraler af noget lign. Struktur og
Udseende som den alm. A. gaar under samme
Navn, saaledes f. Eks. den meksikanske Onyx.
O. B. B.
Alabastglas, se Glas.
Alabastron (gr.) kaldtes i
Oldtiden Salveflasker af Alabast;
sædvanlig havde de den Form, som
hosstaaende Afb. viser. Navnet overførtes
paa Salveflasker af samme Form, men
andet Materiale (Glas, Terrakotta).
C. B.
 |
| Alabastron. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
