Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alv Erlingsson, norsk Jarl, d. 1290 - Alverstone, Richard Everard Webster, Baron, engelsk Retslærd og Dommer, f. 1842 - Alversund, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - Alvincz, (Nedre-Winz), Flække i Transsilvanien - Alvinezy, Josef, Friherre af Barbarek, Østerrigsk Feltmarskal (1735-1810) - Alviss, se Alvissmál - Alvissmál, Sangen om Dværgen Alviss (»Alvidende«), et Eddadigt - Alvit, et hovedsagelig norsk Mineral - Alv Knutssøn, norsk Rigsraad, d. 1495 - àlvus, Underliv; beneficium alvi, Afføring - Alwar, (Ulwar), 1) indobritisk Vasalstat under Eastern States i Prov. Radsh-putana, 2) Befæstet Hovedstad i Staten A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar af Sverige og hans Broder Hertug Magnus;
1280 deltog han i Høvdingmødet efter Kong
Magnus’ Død. Som Høvedsmand paa Sarpsborg var
han Fører i Krigen mod de Vendiske Stæder
1284 og 1285; han plyndrede ogsaa neutrale
Skibe fra Frisland og hærgede paa dansk Grund
ved Skagen og ved Skanør, ved Horsens og ved
Kalundborg. Udnævnt til Jarl 1286, gik han som
Sendemand til Kong Edvard I, med hvem han
i Paris sluttede en Traktat om Hjælpetropper og
Statslaan for Krigen mod Danmark. Efter den
skotske Konge Alexander III’s Død greb A.
resolut ind mod Rigsforstandernes
Beslaglægning af norske Skibe. Næste Aar døde
Enkedronning Ingebjörg, A.’s Beskytterinde; han
overfaldt og dræbte Høvedsmanden i Oslo og brændte
Byen, men blev selv bandlyst og rømte til
Sverige. Under den ny Krig mod Danmark styrtede
den landsforviste A. sig ind i Tummelen som
Kaper, blev grebet ved Helsingborg og
henrettet ved Radbrækning 1290. I en Folkevise
herom kaldes A. »Mindre Hr. Alv« ell. »Milde
Hr. Alv«.
C. Br.
Alverstone [↱ä£vəstən ell. ↱å£vəstən],
Richard Everard Webster, Baron, engelsk
Retslærd og Dommer, f. 1842. blev Advokat 1868,
Queen’s Counsel 1878, Rigsadvokat (Attorney
General) 1885. A. var 1885—86 og 1895—99
Medlem af Salisbury’s Ministerier. Da han sidste
Gang gik ud af Regeringen, blev han udnævnt
til Peer og Rigsarkivar (Master of the rolls),
men blev s. A. Lord-Overdommer (Lord chief
justice), fra hvilken Stilling han trak sig
tilbage Oktbr 1913. Hans Navn er knyttet til flere
celebre Sager, saaledes 1890 til Processen
mellem Times og Parnell, da han var Verdensbladets
Advokat. A. var en af Englands Repræsentanter
ved Voldgiftsafgørelserne ang. Fiskeriet i
Berings-Havet 1893, Grænsestridighederne mellem
Venezuela og britisk Guyana 1898 og Alaska og
britisk Nordamerika 1903.
K. V. H.
Alversund, Herred, (1910) 3125 Indb.,
Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt.
Herredet ligger i sin Helhed paa Nordsiden af den
store Oster-Fjord, Annekset Sæim og en stor
Del af Hovedsognet paa den fra Fastlandet
mellem Mas-Fjord og Oster-Fjord udstikkende
Halvø, Resten af Hovedsognet paa Rad-Øen og
Annekset Melland paa Holsen-Øen.
Hovednæringsvejen er Fiskeri og til Dels Landbrug,
hvorimod Skov næsten ganske mangler. Af
Gaarde kan mærkes den allerede under Harald
Haarfager omtalte Kongsgaard Sæheim ved
Sæim Kirke og Handelsstedet Alverstrømmen
ved det trange og for sin farlige Strøm
bekendte Sund mellem Fastlandet og Rad-Øen.
Herredets Areal er 105,6 km2, hvoraf 6,9 km2
Vand.
M. H.
Alvincz [↱älvents] (Nedre-Winz), Flække i
Transsilvanien, ligger paa venstre Bred af
Maros og har (1900) 3854 Indb., for største Delen
Valakker og Magyarer, der driver Vin- og
Kornavl, Spiritusfabrikation og Handel. A.
grundlagdes i 12. Aarh. af tyske Kolonister. Lige over
for A. ligger den berømte Vinlandsby
Barbarek paa højre Bred af Maros.
Alvinczy [↱älventsi], Josef, Friherre af
Barbarek, østerrigsk Feltmarskal (1735—1810),
deltog i Syvaarskrigen, blev af Kejser Josef II
udnævnt til Generalmajor og Lærer i Taktik
for den senere Kejser Frants II. Siden tjente
A. mod Tyrkerne, blev 1789 Feltmarskalløjtnant,
kommanderede Aaret efter den østerrigske
Armé, som skulde kue den belgiske Opstand, og
var i Revolutionskrigen med ved Neerwinden.
1794 blev A. Felttøjmester og næste Aar Medlem
af det kejserlige Hofkrigsraad, men de
østerrigske Vaabens Nederlag i Krigen mod de
Franske bevægede Kejseren til atter at sende
ham i Felten. I Tirol organiserede A. Landstormen,
optog de sprængte Levninger af Beaulieu’s
Armé og rykkede, som Overgeneral for de
østerrigske Hære i Italien, frem mod Mantova. Han
sejrede vel i fl. Træfninger, men ved Arcole og
Rivoli led han afgørende Nederlag. A. blev nu
kaldt tilbage, og Kejseren udnævnte ham til
Øverstkommanderende i Kongeriget Ungarn.
1808 blev A. udnævnt til Feltmarskal.
Alvíss (↱alvi.s], se Alvíssmál.
Alvíssmál [↱alvi.sma.l], Sangen om Dværgen
Alvíss (»Alvidende«), et Eddadigt, der hører
til de yngre, mytiske Eddasange (fra omtr. 950—75).
Det handler om en Dværg, der om Natten
kommer op til Gudernes Rige for at faa et ham
tidligere lovet Giftermaal med Tor’s Datter,
Trud, fuldbyrdet. Han træffer uheldigvis paa
Tor, der aldrig selv har givet ham Løfte om
Datterens Haand. Tor tyr til List og erklærer,
at Dværgen skal faa hans Datter, hvis han kan
svare paa alt, hvad Tor vil spørge ham om.
Ved de mange Spørgsmaal om forskellige Tings
Navne i de forskellige Verdener, som Dværgen
svarer rigtig paa, blev Tiden trukket ud, indtil
Solen steg op i Ø.; Dværgen blev til Sten, og
Tor havde opnaaet sin Hensigt. Digtet er
særdeles mærkeligt ved sin humoristiske
Fremstilling af den blegnæbbede, iltre Dværg som
Modsætning til den rolige og overlegne Tor, samt
ved det interessante Sprogstof, det indeholder.
F. J.
Alvit, et hovedsagelig norsk Mineral, der
bestaar af uren ell. omdannet Zirkon.
O. B. B.
Alv Knutssøn, norsk Rigsraad, d. 1495, var
af den svenske Æt Tre Roser; hans Moder var
af den norske Æt Bolt. Fra hendes Æt arvede
han Manvik i Brunlanes og Giske paa Søndmøre;
med sin Hustru, Fru Magnhild Odsdatter, fik
han Grevsheim paa Hedemarken og Finnen paa
Voss. A. var Rigsraad og en Tid Høvedsmand
paa Bergenhus. Efter en Frændes Drab 1458 blev
A. en Fjende af Hr. Hartvig Krummedige.
Drabet paa dennes Foged paa Hedemarken voldte
en Strid, som gik i Arv til begges Sønner (se
Knut Alvssøn).
C. Br.
alvus, Underliv; beneficium alvi, Afføring.
Alwar [eng. ↱a.£wə.] (Ulwar), 1) indobritisk
Vasalstat under Eastern States i Prov.
Radshputana, grænser i N. til det britiske Pandshab
og i øvrigt til Vasalstater, gennemskæres af
Dehli- og Agra-Sidebanen og er 7832 km stort
med (1901) 828487 Indb., hvoraf c. 20 %
Muhammedanere, Resten Hinduer. Landet er mod
V. opfyldt af Bjerge (Udløbere af Arawali-Kæden)
og mod Ø. Sletteland, og meget frugtbart.
2) Befæstet Hovedstad i Staten A., ligger i
smukke Omgivelser 14 km NØ. f. den fiskerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>