Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alwar, (Ulwar), 1) indobritisk Vasalstat under Eastern States i Prov. Radsh-putana, 2) Befæstet Hovedstad i Staten A. - Alyàttes, det lydiske Riges næstsidste Konge - Alypin, er saltsurt Bisdimetylamin-Dimetylætylkarbinolbenzoat - Alýpios, gr. Filosof fra Alexandria, har forfattet et musikhistorisk Kildeskrift af stor Betydning - Alyssum L., Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter - Alytes, Fødselshjælperfrø - Alz, Biflod til Inn i Oberbayern - Alzette, Alzig, Biflod til Sure (Sauer) i Luxembourg - Alzey, By i den hessiske Prov. Rheinhessen - Alzig, se Alzette - Am er et Tegn, der anvendes i Kemien som forkortet Betegnelse for Radikalet Ammonium - Am, ægyptisk Navn paa fl. Byer i det gamle Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sø Siliszerh, fra hvilken en Akvædukt fører til
Byen, og ved Jernbanelinien Lehli-Djaipur;
den har (1901) 56711 Indb. og mange smukke
Bygninger.
M. V.
Alyattes, det lydiske Riges næstsidste Konge,
Søn af Sadyattes og Fader til Kroisos, d. omtr.
560 f. Kr., efter at have været Konge i mange
Aar, dog næppe 57, som Herodot fortæller, næppe
engang 49 Aar, som andre Kilder angiver. Han
udvidede sit Fædrenerige ved heldige Krige; dog
lykkedes det ham ikke at betvinge de mægtige
græske Byer paa Kysten, som spærrede Lyderne
Vejen til Havet. Han betvang ogsaa Karien o. a.
lille asiatiske Landskaber og var senest ved
Aar 590 trængt sejrrig frem til Bredderne af
Halys, altsaa til Midten af Lilleasien. Her stødte
han sammen med Medien, som Ø. fra var trængt
frem til Halys. En Krig udbrød, som fem Aar
efter endtes ved en stor Solformørkelse, netop
som de to store Magters Hære stod lige over for
hinanden, beredte til at begynde et Hovedslag
(Herodot I., 74). Denne Solformørkelse kan
sikkert ikke være nogen anden end Formørkelsen
28. Maj 585, der var total netop i disse
Egne. Efter Herodot var Formørkelsen forudsagt
af Thales, og dette kan kun gælde om denne,
ikke om de andre Formørkelser, som forskellige
Lærde har tænkt paa. Ved Freden skal der
være afsluttet et Ægteskab imellem Mederkongen
Kyaxares’ Søn Astyages og A.’s Datter Aryenis.
Uden for sin Hovedstad Sardes opførte A. et
stort Gravmæle, der omtales af Herodot og
Strabon. Af de omtr. 60 store Gravhøje paa
Sletten ved Sart (Sardes) antages i Reglen en
10 km N. f. Sart liggende Høj, den østligste af de
tre største, for A.’s Grav. Den undersøgtes 1853
af Generalkonsul Spiegelthal i Smyrna; kun nogle
Potteskaar og Stykker af Alabastvaser fandtes,
men alt passer godt til A.’s Tid.
V. S.
Alypīn, C16H25O2.HCl, er saltsurt
Bisdimetylamin-Dimetylætylkarbinolbenzoat. Det er et
hvidt Krystalpulver, der er letopløseligt i Vand
og Vinaand og smelter ved 169°. Det er et af
de mange Præparater, der kan erstatte Kokain,
idet det frembringer lokal Bedøvelse, hvor det
indsprøjtes under Huden ell. pensles paa
Slimhinderne. Det anvendes oftest i en 10 %’s
Opløsning.
E. K.
Alypios, gr. Filosof fra Alexandria, har
forfattet et musikhistorisk Kildeskrift af stor
Betydning Εἰσαγωγή Μουσική (Introductio musica),
af hvis 7 Afsnit det første »Om Tonerne« er
bevaret, først udg. af Johs. Meursius d. æ.
(1616) og Marcus Meibom (1652), senere af Karl
Jan (1895) i Musici Scriptores græci. A.’s Isagoge
giver en fuldstændig og udtømmende
Fremstilling af det antik græske Nodesystem,
meddeler alle Tegnene for Tonerne i de 15
græske Tonearter og er fremfor andre gamle Forf.,
som Gaudentius, Boethius og Aristides Quintilianus,
vor vigtigste Kilde til Kendskabet om de
græske Tonetegn. Man mener, at der af Navnet
A. har levet to forsk. Filosoffer i Alexandria,
til højst forsk. Tid (den ene c. 300 f. Kr., den
anden c. 300 e. Kr.), men alligevel ofte
forvekslede med hinanden. Det er den ældre A., hvem
ovennævnte Fremstilling skyldes. (Litt.:
Bellermann, »Die Tonleiter und Musiknoten d.
Griechen« [1847]; R. Westphal, »Musik des
griech. Alterthumes« [1883]).
A. H.
Alyssum L., Slægt af Korsblomstrede, en-
ell. fleraarige Urter med hele ell. tandede,
forneden tilspidsede og siddende Blade, beklædte
med Stjernehaar. Blomsterne, der sidder i
Klaser, er gule; Skulperne er ægdannede,
elliptiske ell. kredsrunde. C. 100 Arter, de fleste i
Middelhavsomraadet.
A. M.
Udplantningsplante og Stenhøjsplante er A.
saxatile L. fl. pl. (Sydøsteuropa) med fyldte,
gule Blomster i Juni og derfor anvendelig i
Forsommerbede. Naar Afblomstringen har
fundet St., deles Planterne og sættes 6 Rækker paa
1 m bredt Bed. Om Efteraaret plantes de paa
Blivestedet.
L. H.
 |
| Alyssum saxatile fl. pl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
