Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amberg, Hans Christian, dansk Arkitekt, f. 23. Septbr 1837 - Amberg, Hermann, dansk Musiker, (1834-1902) - Amberg, Wilhelm, tysk Maler, (1822-1899) - Amberger, Christoph, tysk Maler, d. 1561 - Ambert, By i Central-Frankrig, Dept. Puy de Dorne - àmbi, d.s s. dobbelt- - ambidéxter (lat.), en, der lige saa vel kan bruge venstre som højre Haand - ambigere (lat,), vakle, være raadvild, tvetydig - ambigu, se ambigere - Ambilogi, Tvetydighed - Ambiorix og Catuvolcus, der herskede over Eburonerne i det belgiske Gallien - Ambition, af Ærgerrighed stræbe efter noget - ambitiøs, ærgerrig - ambitus (lat.), Anvendelse af ulovlige Midler ved Embedssøgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amberg, Hans Christian, dansk Arkitekt,
f. 23. Septbr 1837. Han blev først uddannet
som Snedker, kom derefter paa Kunstakademiet,
hvor han efterhaanden vandt alle Medaillerne,
1874 den store Guldmedaille. A. syslede som
yngre med forskellige større Projekter, som
ikke kom til Udførelse, saasom et Projekt til
Restaurering af Børsen samt Rekonstruktion af
Nikolaj Kirke og Spir i Kbhvn. endvidere udførte
han et Projekt til Udsmykning af Frue
Kirkes Ydre, medens han samtidig virkede som
Lærer ved Kunstakademiet. Hans Hovedværk er
Restaurationen af Ribe Domkirke, som begyndtes
1882 og fuldførtes 1904. Tegningerne til den
fuldstændige Restauration gav Anledning til en
livlig Polemik 1888 (Jacob Helms, H. Storck o. fl.).
Endvidere har A. ombygget og restaureret det
gamle Raadhus og Taarnborg (som nu er Posthus)
i Ribe. 1913 har A. fuldført Forslag til
Restaurering af Sortebrødre Kloster og Katarinæ
Kirke i Ribe. A. deltog 1887 i Skitsekonkurrencen
om Christiansborg og vandt Præmie. Af
selvstændige Arbejder har A. bl. a. udført
Amtmandsboligen i Thorshavn, Raadhuset i
Esbjerg, Hovedgaardene Pallisbjerg og Vindholme
samt Arresthusene i Skive, Esbjerg, Holsted og
Ribe. A. opførte 1909—11 Spiret paa Nikolaj
Taarn. 1910—12 har han sammen med Arkitekt
Brummer været beskæftiget med at rekonstruere
Spiret paa Frue Kirke i Tegning og Model; 1912—13
har A. alene arbejdet herpaa, da B.
p. Gr. a. kunstneriske Uoverensstemmelser trak
sig tilbage. Spørgsmaalet om Spirets Genopførelse
er iøvrigt bleven udskudt paa ubestemt
Tid. 1913 har A. udført Tegninger til en
Bygning knyttet til Nikolaj Taarn, til Brug i
folkeoplysende og veldædigt Øjemed.
C. B-r.
Amberg, Hermann, dansk Musiker, f. 22.
Decbr 1834 i Kbhvn, d. 12. Apr. 1902 smst., Elev
af I. P. E. Hartmann og Anton Rée. 1855
nedsatte han sig i Viborg som Musiklærer og
virkede tillige som Sanglærer ved Latinskolen i 25
Aar. 1868 blev han Organist ved Domkirken og
1892 udnævnt til Prof. Af Kompositioner har
han udg. tre Sange for een Stemme med Piano,
24 korte Orgelpræludier samt »Ledetraad ved
den første Børneundervisning i Klaverspil«.
A. H.
Amberg, Wilhelm, tysk Maler, f. 25. Febr
1822 i Berlin, d. 10. Septbr 1899. A., som er
Elev af K. Begas i Berlin og L. Cogniet i Paris,
har vundet sig et stort Publikum i Tyskland
ved sine humoristiske og følsomme Genremalerier;
i Berlins Nationalgaleri: »Goethe’s
»Werther« forelæses« (1870).
A. Hk.
Amberger, Christoph, tysk Maler, d. 1561
(1562), knyttet til Augsburg. A. har malet
udmærkede Portrætter; i første Rk. maa nævnes
hans Portræt af Kejser Karl V (i Berlins Galeri),
der vakte Kejserens fuldkomne Tilfredshed og
skaffede Kunstneren en Guldkæde foruden en
meget rigelig Pengesum; andre autentiske
Billeder af A. er Portrætterne af M. Schwartz og
hans Hustru Barbara (L. Hirsch, London) og
det fortræffelige Brystbillede af Kosmografen
Seb. Münster (Berlins Galeri); et Brystbillede
af Botanikeren Bock i Moltke’s Malerisamling i
Kbhvn staar opført under A.’s Navn. Hans
Billeder kan have nogen Lighed med d. y.
Holbein’s, til hvem han dog ikke stod i Elevforhold,
og gaar ofte, da de sjælden er forsynede med
Monogram, under denne Kunstners Navn. — A.
har ogsaa udført Kirkebilleder; et Par
Altertavler findes i Domkirken og Skt Anna-Kirken
i Augsburg, tre i Münchens Pinakotek. Han
har endvidere udfoldet en betydelig
Virksomhed som Façademaler; hans Arbejder i denne
Kunstgren saavel som de i sin Tid højt skattede
12 store Temperabilleder med Emner fra Josef’s
Historie er imidlertid nu forsvundne. (Litt.:
Haasler, »Der Maler C. A. v. Augsburg«
[Königsberg 1894]).
A. Hk.
Ambert [ã↱bæ.r], By i Central-Frankrig, Dept.
Puy de Dôme, 55 km SØ. f. Clermont Ferrand,
ved Floden Dore og ved Jernbane, har (1906)
3889 Indb. (som Kommune: 7581 Indb.) og
driver Fabrikation af Papir, Kniplinger og Baand
samt Ost (den bedste i Auvergne). Skt Johannes
Kirken, bygget af Granit, men ufuldendt,
stammer fra 14. Aarh.
G. Ht.
ambi, foran Selvlyde: amb, (af lat. ambo,
begge), hyppig i Sammensætninger, betyder d.
s. s. dobbelt-.
ambidexter (lat.), en, der lige saa vel kan
bruge venstre som højre Haand; en, der
forstaar at klare sig i alle Forhold; en, som bærer
Kappen paa begge Skuldre; Vendekaabe.
ambigēre (lat.), vakle, være raadvild;
ambigu [fr. ãbi↱gy], tvetydig, af dobbelt
Betydning; som Substantiv: Blanding af
forskelligartede Sager, Miskmask. En Pariserscene
(grundlagt 1769) hedder Théâtre de l’Ambigu comique
(ell. i Korthed Ambigu).
ambigu [fr. ãbi↱gy], se ambigere.
Ambilogi (lat.-gr.), Tvetydighed.
Ambiorix og Catuvolcus, der herskede
over Eburonerne i det belgiske Gallien, rejste
i Vinteren 54 f. Kr. en Opstand, der tegnede
meget truende for det romerske Herredømme;
Lejrbesætningen i deres Land blev fuldstændig
oprevet, og Gallerne bragte Legaten Qvintus
Cicero i en yderst farlig Stilling. Cæsar, der var
paa Vejen til Italien, ilede imidlertid selv til
og besejrede A., hvis senere Skæbne er ukendt.
H. H. R.
Ambition (af lat. ambitio, der atter kommer
af ambire, gaa omkr. for at hverve Stemmer),
Æresfølelse, Ærgerrighed; honnet A.,
ærgerrig Stræben efter at optages i den »fine Verden«,
falsk Æresfølelse, fine Fornemmelser;
ambitionere, af Ærgerrighed stræbe efter noget;
ambitiøs, ærgerrig.
ambitus (lat.), Anvendelse af ulovlige Midler
ved Embedssøgen. a. var en i den romerske
Republiks Tid meget alm. Forbrydelse, som man
i den sidste Tid før Kejserdømmet søgte at
ramme ved en Rk. Love med stedse strengere
Straffebestemmelser (deriblandt lex Tullia,
foreslaaet af Cicero Aar 63). Under a. forstod man
først og fremmest Køb af Stemmer, men
dernæst en Mængde andre Midler til Opnaaelse
af Valg, der opregnedes i forskellige Love
(Anvendelse af stort og lejet Følge, Bortskænkning
af Pladser ved Skuespil, Bespisning af Folket
o. s. v.). I Kejsertiden, da Folkevalgene ophørte,
faldt a. bort af sig selv. (Litt.: Mommsen,
»Römisches Strafrecht« [Leipzig 1899]).
A. B. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
