Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambitus, Buegang, Processionsgang, - Ambitus, opr. de Grænser, inden for hvilke en Melodi maatte bevæge sig - Amble, By i det nordlige England, Grevskabet Northumberland - Ambleside, By i det eng. Grevskab Westmorland - Ambleteuse, Fiskerby og Badested i det franske Dept. Pas de Calais - Ambléve, Flod i Belgien - Amblyafi (gr.), Sløvelse af Føleevnen - Amblygonit, et graaligt ell. grønligt Mineral - Amblyopi (gr.), se Amaurose - Amblyopsis spelæus, se Hulefisk - Amblyornis, se Gartnerfugle - Amblypoda (Dinoceratd) en stor Gruppe uddøde, ofte kæmpemæssige Hovdyr - Amblyrhýnchus, se Leguaner - Amblýstoma, se Salamandre - Ambo ell. Ambon, Læsepulte i de gamle Kirkers Langskib - Ambocéptor, (af ambo, »begge« og capio, jeg tager; A. altsaa en Funktion, der tager til begge Sider)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ambitus [↱am-], Buegang, Processionsgang,
omkring en Klostergaard ell. omkring et Kor.
Ambitus [↱am-], opr. de Grænser, inden for
hvilke en Melodi maatte bevæge sig, altsaa
Afstanden mellem den deri forekommende højeste
og dybeste Tone; nutildags benyttes Ordet A. i
det hele taget ensbetydende med Omfang,
altsaa ogsaa om Sangstemmers og Instrumenters
Rækkevidde, Omfang.
S. L.
Amble [↱ämb£], By i det nordlige England,
Grevskabet Northumberland, ligger 11 km SØ. f.
Alnwich paa en Klippe, der hæver sig op over
Havet. (1911) 4881 Indb. A. har en smuk gotisk
Kirke, og fra Havnen drives Fiskeri og en Del
Kuludførsel.
Ambleside [↱ämb£sa^id], By i det eng.
Grevskab Westmorland, ligger smukt, ikke langt fra
Nordspidsen af den af Dampbaade befarede Sø
Windermere, er om Sommeren et Midtpunkt for
Turister i Cumbrian-Mountains og har (1911)
2553 Indb. I Nærheden ligger Vandfaldet
Stock-Gill-Force (21 m højt).
Ambleteuse [ãblö↱tø.z], Fiskerby og Badested
i det franske Dept. Pas de Calais, ved Kanalen,
10 km N. f. Boulogne, med c. 350 Indb. Det
formodes, at A. var Portus ulterior, hvorfra
Cæsar satte over til Britannien. I Middelalderen
var A. en vigtig Havn. Englænderne søgte efter
Boulognes Indtagelse 1544 at gøre A. til en
befæstet Krigshavn (New-Haven), men Arbejdet
var ikke fuldført, da Franskmændene tilbageerobrede
Byen 1549. Siden blev Havnen ødelagt
ved Tilsanding. Ludvig XIV og senere Napoleon
I har forgæves søgt at udbedre den tilsandede
Havn for at anvende den mod England.
G. Ht.
Amblève [ã↱blæ.v], Flod i Belgien, udspringer
i den preussiske Rhin-Prov. paa Eifel som
Amel, træder efter et Løb paa 30 km ind i
den belgiske Prov. Liège, optager Warche og
Salm, danner det 20 m høje Vandfald Grand-Coo
og falder efter et Løb paa 85 km (deraf 9
sejlbare) som Eau d’Ayvailles ndf.
Comblainau-Pont i Ourthe.
Amblyafī (gr.), Sløvelse af Føleevnen.
Amblygonit, et graaligt ell. grønligt Mineral,
af Sammensætning Li[AlF]PO3, krystalliserer
triklint, men Krystallerne er yderst sjældne og
kun ufuldstændig bekendte. A. er fundet paa
Pegmatitgange og paa Tinforekomster paa
forskellige St., navnlig ved Arendal, ved Penig og
Geier i Sachsen, ved Montebras i Departementet
Creuse, ved Hebron og Paris i Maine, ved
Branchville i Connecticut.
O. B. B.
Amblyopi (gr.), se Amaurose.
Amblyopsis spelæus, se Hulefisk.
Amblyornis, se Gartnerfugle.
Amblypoda (Dinocerata) en stor Gruppe
uddøde, ofte kæmpemæssige Hovdyr, der i en Del
Bygningsforhold minder om Elefanterne. De
to vigtigste Slægter er 1) Dinoceras ell.
Uintatherium, hvis Levninger findes i øvre eocene
Lag i det vestlige Nordamerika, omfatter mange
Arter af enorm Størrelse, højst ejendommelige
i Bygning. Lemmerne var svære, ret lave,
ligesom Halen mindende om Elefanternes; 5 korte
Tæer formede i en Klumpfod; Kroppen svær og
kluntet, Halsen kort. Kraniet mærkelig
langstrakt med 3 Par Benknuder ragende i Vejret
fra Oversiden, nemlig en høj, mægtig, lidt
udadrettet Knude paa hver Isseside, en paa hver
Overkæbe foran Øjet og et Par mindre paa
Enden af de forlængede Næseben; om disse
Benknuder har baaret mægtige Horn ell. blot
fortykkede Hornplader, kan ikke afgøres. En
stor, nedadrettet, spids Hjørnestødtand paa hver
Overkæbeside, størst hos Hannen. Leidy
beskrev den første Art 1872; den var fundet nær
Uinta-Bjergene, deraf Navnet. 2) Coryphodon,
først beskrevet 1846 af Owen, der fandt en
Underkæbe i Sydengland; senere fandtes fl.
Arter i Frankrig og endelig en Mængde Arter i
nedre og mellemste eocene Lag i Ny Meksiko
og Wyoming, de mindste af Tapirens, de største
af Næsehornets Størrelse; i Legemsproportioner
mindede de om Bjørnene, men Halen var
længere, Foden kort og bred; Kraniet uden
fremstaaende Benknuder.
R. Hg.
Amblyrhynchus, se Leguaner.
Amblystoma, se Salamandre.
Ambo [↱am-] ell. Ambon (af ἀναβίνω, stiger
op) kaldes de Læsepulte, hvoraf der i de
gamle Kirkers Langskib fandtes een ell. to, og
hvortil der førte nogle Trappetrin. Fra A.
oplæstes Skriftstykkerne; hvis der var to,
læstes Epistlen fra den ved Sydsiden, Evangeliet
fra den prægtigere ved Nordsiden; hvis der
kun var een, var den forsynet med to Pulte, den
højere for Evangeliet, den lavere for Epistlen.
Diakonen maatte kun prædike ell. rettere oplæse
en Prædiken fra A., Biskoppen derimod prædikede
fra sin Stol bag Altret ell. fra Trinnene
foran det.
L. M.
Amboceptor [↱am-] (af ambo, »begge« og
capio, jeg tager; A. altsaa en Funktion, der
tager til begge Sider). I Blodserum af forskellige
Dyrearter og Menneske forekommer ofte
normalt forskellige »Cytolysiner« ɔ: Funktioner,
der er i Stand til at opløse forskellige Cellearter,
derunder Bakterier. En Gruppe af Cytolysinerne,
der særlig ofte forekommer, er de saakaldte
Hæmolysiner ɔ: Funktioner, der opløser
de røde Blodlegemer fra Dyr af anden Art, f.
Eks. indeholder Menneskeserum Hæmolysin for
Faarets røde Blodlegemer, Kaninserum
Hæmolysin for Gedens Blodlegemer o. s. v. Disse
naturligt forekommende Hæmolysiner er Aarsagen
til de i tidligere Tid ved Blodtransfusion
(Overføring af Dyreblod paa Mennesker) ofte
iagttagne Sygdomstilfælde (Feber, blodig Urin etc.).
Transfunderedes f. Eks. Faareblod i en Vene
hos et Menneske, opløstes for en stor Del de
fremmede Blodlegemer af de i Menneskets Serum
forekommende Hæmolysiner. De derved frigjorte
Produkter virkede giftigt. I langt højere Grad end
under naturlige Forhold kan Cytolysiner
dannes, naar artsfremmede Celler indføres i
Kredsløbet. Efter Transfusion af Faareblod paa et
Menneske bevirker de indførte Faareblodlegemer
Dannelsen af Hæmolysin mod Faareblod i
betydelig stærkere Koncentration, end forud
fandtes. Gentages Indsprøjtningerne, stiger Mængden
af Hæmolysin i det saaledes behandlede Dyrs
(Menneskes) Blodserum. Det har nu vist sig, at
enhver Cytolysinfunktion er sammensat af to
Funktioner, en, der taaler Opvarmning til 56°,
og en, der ved denne Temp. ødelægges paa faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
