Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A'mok, at angribe og dræbe i blindt Baseri - Amol ell. Amul, By i den pers. Prov. Masenderan - amollere (fr.), blødgøre - Amomen, se Pimenta - Amomum L., Slægt af Ingefærfam - Amon, ægypt. Guddom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedstøder i sin vilde Fremstormen enhver, som
han kan naa. Enhver, der er grebet af A.,
betragtes som Fredløs, og det er tilladt at dræbe
ham paa Stedet. Denne Art Bersærkergang
findes især hos Malajerne paa Sunda-Øerne, men
er i nyeste Tid blevet sjældnere.
F. de F.
Amol [↱a-] ell. Amul, By i den pers. Prov.
Masenderan, gennemstrømmes af fl. Arme af
Heraz og har c. 10000 Indb., gode Basarer, en
Bro med 12 Buer, mange Gravhøje, persiske
Oldtidsminder og et Gravmindesmærke over den
her 1378 døde Mir Burzuk ell. Sejid Kuvameddin,
der herskede over A. og Sari og blev æret
som en Helgen. Fra A., hvis Handel er
ubetydelig, fører en Handelsvej til Teheran. I
Bjergene i Omegnen findes Jernminer.
M. V.
amollere (fr.), blødgøre, gøre blødagtig,
forkæle.
Amomen, se Pimenta.
Amomum L., Slægt af Ingefærfam., Urter med
leddet, krybende Rodstok; de løvbladbærende,
1—3 m høje Skud er sterile, medens
Blomsterstandene udspringer fra korte, halvt
underjordiske og lavbladbærende Skud. Blomstens Bæger
er tretandet ell. skraat af skaaret; det bageste
Kronblad bredt og hult; Sidestaminodierne er
som smaa Tænder, Støvbladet temmelig kort
og fladt. 50 Arter i det tropiske Asien,
Australien og Afrika samt paa det Stille Oceans Øer.
A. Melegueta Roscoe (Melegueta) har
siddende, linieformet-elliptiske Blade og enkelte,
hvide Blomster med lys-purpurrød Læbe;
Frugten bliver 1 cm lang og indeholder blanke, brune
og runde, men vortede Frø. Melegueta vokser
paa Peber- ell. Meleguetakysten fra Sierra Leone
til Kongo. Frøene, der har en peberagtig, men
mild Smag, benyttes meget alm. som Krydderi
i Orienten og Afrika; under Navn af Paradiskorn
(Grana Paradisi) anvendes de undertiden
af Dyrlæger og benyttes desuden som
Tilsætning til Spirituosa og Eddike. A. Cardamomum
L. med brunlige Blade og gult- og purpurfarvede
Blomster findes i Siam, paa Sumatra og Java;
Frøene, hvis Smag er mildt kamferagtig, gaar
undertiden paa det europ. Marked under Navn
af Siam-Kardemomme. Andre, men lige
saa sjælden forekommende Surrogater for den
egentlige Kardemomme er Java-Kardemomme
af A. maximum Roxb. og Bastard-Kardemomme
af A. xanthioides Wall. fra
Siam.
A. M.
Amon [↱a-] ell. Amun — i Sammensætninger
og i det hele, hvor Ordet har svagere Betoning,
udtalt Amen —, af Grækerne i Reglen gengivet
ved Ammon, ægypt. Guddom, dyrket i fl. Byer,
saaledes navnlig i Theben, men ogsaa i andre
ægypt. Byer, bl. a. i Hovedstaden i det 17.
Nomos i Nedreægypten. Ligesom fl. andre Guder
bragtes A. allerede tidlig i Forbindelse med
Solguden Ra; han kaldtes derfor ofte Amon-Ra. Da
Theben under det 11. Dynasti blev Kongesæde og
snart efter hele Ægyptens Hovedstad, fik A. stor
Anseelse i hele Landet. Grækerne sammenlignede
som Følge heraf A. med deres Zeus, Theben
kaldes derfor ogsaa af dem Diospolis (Zeus’
By). I Indskrifterne kaldes A. ofte »Amon-Ra,
Gudernes Konge« (Amon-Ra-suten-neteru, hvad
Grækerne gengiver ved Amonrasonter). Til Ære
for A. var der i Theben rejst fl. store Templer;
af det største er storartede Levninger tilbage
ved Karnak. Mange ægyptiske Konger har
arbejdet paa dette Tempels Udvidelse og Forskønnelse.
Man betegner det ofte som et ægyptisk
Rigstempel. Et andet Amons-Tempel, hvoraf der
ogsaa er mægtige Levninger tilbage, laa ved
Luxor. Under det 18. og 19. Dynasti indførtes
Dyrkelsen af A. i fl. Byer i Nubien og i nogle
af Oaserne (se Amons-Oasen). A. danner
med sin Hustru Muth og Sønnen Khonsu ell.
Khons den thebanske Triade. A. og Muth
afbildes ofte sammen paa Mindesmærkerne (Fig.
1). A. fremstilles i Reglen som Menneske med
en Art Hjelm, prydet med to høje Fjer, paa
Hovedet. Ved Siden heraf fremstilles A.
undertiden, navnlig ofte fra omtr. 700 f. Kr., med
Væderhoved med to nedadbøjede Horn (Fig. 2).
Da A. fik saa stor Anseelse, og hans Tempel
berigedes særdeles meget ved Kongernes
Gaver af Krigsbytte o. a., fik dets Præsteskab stor
Indflydelse; det grundede et Orakel i A.’s
Tempel, som selv Kongerne maatte spørge til
Raads. Under de lidet kraftige Konger af det
20. Dynasti steg Amons-Præsternes Magt, og
deres Ypperstepræst satte til sidst Faroernes Krone
paa sit Hoved (11. Aarh. f. Kr.). Da Ægyptens
Konger i den flg. Tid kaarede sig andre Stæder
til Residens, tabte Theben og med det A. en
Del af sin Glans og Anseelse, navnlig efter Byens
Ødelæggelse ved Assyrerne 668. A.’s Orakel i
Theben spillede ingen Rolle mere, hvorimod
A.-Oraklet i Oasen i den libyske Ørken omtr. fra
samme Tid fik stor Anseelse. Ordet A. betyder
paa Ægyptisk »at skjule«, derfor har man ment,
at A. betyder »den skjulte Gud«. Væderen var
A. helliget; i Thebens Hovedgader fandtes hele
Rækker af Sfinkser med Væderhoveder.
V. S.
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
