Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amon, ægypt. Guddom - Amons-Oasen, af Araberne kaldet Siva - Amontillado, en spansk Vin - Amor, se Eros - Amorbach, By i Bayern - Amorces, en type Knaldhætte - amorf (gr.) enhver fast, uorganiseret Substans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amon, Manasse’s Søn og Efterfølger i Juda
Rige, faldt allerede i sit andet Regeringsaar (639
f. Kr.) for en Sammensværgelse (2. Kg. 21,
19—26).
à mon aise [a-mǡ↱n-æ.z] (fr.), egentlig: »efter
mit Ønske«, »i mit Es« (f. Eks. »jeg føler mig
her à mon aise«).
Amons-Oasen [↱amons-], af Araberne kaldet
Siva, den fjerneste af de til Ægypten hørende
Oaser i Sahara ell. den libyske Ørken, omtr.
600 km V. f. Byen Benisuef ved Nilen og 550
km SSV. f. Alexandria (ad Karavanvejen henved
750 km), har en Udstrækning af omtr. 30 km
fra Ø. til V., fra N. til S. derimod kun 2 km,
paa enkelte Steder langt mindre. Efter
Iagttagelser af en Deltager i en af de sidste
Ekspeditioner til Siva (Jordan) ligger Oasen under
29° 12′ n. Br. og 25° 30′ ø. L. fra Grw. N. f.
Oasen strækker sig det store, libyske Kalkstensplateau,
der falder stejlt af imod Oasen; imod
S. begrænses den af en Rk. Sandhøje, der
rimeligvis efterhaanden har tildækket en Del af den.
Overfladen af Oasen ligger 28 m under
Middelhavets Vandspejl. Der er mange Kilder med
fersk Vand, af hvilke mere end 30 er varme.
Enkelte Kilder er noget saltholdige, og Salt
findes i det hele ofte liggende paa Jordens
Overflade, Kendetegn paa, at man her har gl.
Havbund. Midt i Oasen rager fl. Klipper op;
paa disse er Byerne i Oasen byggede, saaledes
de to vigtigste Byer, Agermi og Siva. Indb. i
Oasen kan anslaas til 6000; de taler et til
Berbersprogene hørende Tungemaal, men tilhører
for øvrigt to imod hinanden meget fjendtlig
sindede Stammer: Lifaja og Rharbyin; Siva
tilhører de første, Agermi de sidste. Oasen er
meget rig paa Daddelpalmer, det hedder sig
over 300000. Der skal aarlig udføres 150000 kg
Dadler til Ægypten (9000 Kamelladninger).
Desuden findes Oliventræer, Vinstokke, Granatæbler,
Abrikoser, Ferskener, Oranger, dog næppe
mange. Af Kvæg findes ikke meget, da der i
Oasen findes en Bremse, som ødelægger Kvæg
og Kameler. Af vilde Duer findes mange. Der
vindes en Del Salt ved Fordampning. Klimaet
er varmt (25° Middeltemp.), men ret sundt; kun
sidst paa Sommeren frembringer Uddunstningen
af de talrige Sumpe mange Febertilfælde. —
Af Oldtidslevninger har Oasen ikke mange. De
vigtigste findes ved Agermi, hvor Amon’s Helligdom
maa søges, og hvor der ses en Del Ruiner,
der synes at stamme fra Ptolemæertiden. Oasen
blev rimeligvis besat af de gamle Ægyptere i
det 18. ell. 19. Dynastis Dage og viet til Amon,
der her fik et Orakel ligesom i Theben, og til
Muth. Da Grækerne omtrent 700 f. Kr.
grundede Nybygder i Kyrene, der hurtig
blomstrede op, kom disse snart i Berøring med A.
og dens Orakel, der saaledes blev kendt af
Grækerne og siden af Romerne, der kaldte Oasen
Ammonium. Ifølge Herodot vilde Kambyses
indtage A. og ødelægge Oraklet og sendte derfor
en stor Hær mod A., men den gik helt til
Grunde i Ørkenen. Mere Held havde Alexander
den Store, der blev modtaget med stor Udmærkelse
og hilsedes i Amon’s Tempel som »Amon’s
Søn«, en Titel, som de gamle Faraoner ofte
antog. Ptolemæerne opførte fl. Tempelbygninger
i A.; de beskrives af Diodor. Oraklet beholdt
endnu langt ind i Romertiden sin Anseelse.
Oasen var uafhængig, da den først besøgtes af
Europæere (1792 Browne, 1797 Hornemann og
1819 Cailliaud); men 1820 i Marts blev A. besat
af Mohammed Ali og bragt under ægyptisk
Højhed. Med Ekspeditionen fulgte Drovetti og
Ricci. S. A. besøgtes A. af Minutoli, 1853 af I.
Hamilton, 1869 og 1874 af G. Rolfs; i de sidste
Aar bl. a. af G. Steindorf o. a. Beskrivelser af A.
skyldes Minutoli, Steindorf (»Durch die Libysche
Wüste«) o. fl. a.
V. S.
Amontillado [-ti↱ljaðå], Navnet paa en fin,
tør, spansk Vin.
Amor [↱a.-], se Eros.
Amorbach [↱a-], By i Bayern, Regeringsdistriktet
Unterfranken, ved Floden Mud og ved
Jernbane, er Residens for Fyrsten af Leiningen,
har en smuk Klosterkirke og (1900) 2173 mest
katolske Indb. Benediktin-Klosteret blev
nedlagt 1803. A. driver Trævare- og Klædefabrikation
og har en jodholdig Kilde, virksom mod
Reumatisme.
G. Ht.
Amorces [a↱mårs] (fr.), to sammenklæbede
Smaastykker Silkepapir, mellem hvilke der
findes nogen Tændmasse. Bruges som Knaldhætte.
amorf (af gr. ἄμορφος »uden Form«) kalder
man enhver fast, uorganiseret Substans, hvis
Molekyler ikke kan antages at være
regelmæssigt ordnede, som hos Krystallerne. A.
Substanser adskiller sig derfor i mange
Henseender fra disse sidste. Først og fremmest er
deres Elasticitet den samme i alle Retninger;
de har ikke regelmæssige, plane Spaltningsretninger,
men derimod muslet Brud
(allertydeligst ved Slag paa et enkelt Punkt med en
Spids, hvorved ofte en fuldkommen regelmæssig,
konisk Brudflade kan frembringes, f. Eks. paa
Obsidian). I optisk Henseende er a.
Substanser ifølge deres Natur isotrope, Lyset
forplanter sig gennem dem i alle Retninger med
samme Hastighed og uden Dobbeltbrydning;
Lysets Refleksion, Absorption o. s. v. er den samme
i alle Retninger; det samme gælder Ledning og
Fordeling af Varme, Elektricitet o. s. v. En
af de væsentligste Egenskaber, hvorved a.
og krystalliserede faste Legemer adskiller sig
fra hverandre, er (ifølge O. Lehmann) de
sidstes Evne til at vokse i en overmættet
Opløsning af deres egen Substans, hvilken Evne
ikke tilkommer a. Legemer (f. Eks. Harpiks).
Hvad Dannelsesmaaden angaar, er der en
principiel Forskel mellem a. Substanser og
Krystaller, idet de sidste dannes ved, at der,
under en pludselig Overgang fra flydende til
fast Form, afsættes det ene ganske tynde Lag
efter det andet paa Krystallens Flader, medens
de a. Substanser oftest dannes ved en gradvis
Overgang fra den flydende til den faste Tilstand,
saa at man ikke i noget enkelt bestemt Øjeblik
kan sige, at Stoffet er blevet fast.
Efter de a. Substansers forskellige Dannelse
kan de deles i tre Grupper:
1) porodine, amorfe Substanser (af πωρος,
Drypsten); saadanne, som er størknede
langsomt af de saakaldte kolloidale Opløsninger
gennem geléagtige Mellemstadier, ved Fordampning
af Opløsningsmidlet; herhen hører f. Eks. Opal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
