Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - amorf (gr.) enhver fast, uorganiseret Substans - Amorim, Francisco Gomes de, portug. Forf., (1827-1891) - Amoriner, se Eros - Amoritter, et i Syrien bosat semitisk Folk - amoroso (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: ømt, inderligt, - Amorpha L., Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(a. Kiselsyre), Harpikser (som Rav, Kopal o. s.
v.), Kanada-Balsam, Kollodium, Gelatine o. s. v.
2) hyaline, amorfe Substanser (af ὕαλος,
Glas); saadanne, som er størknede ved
Afkøling af smeltede Masser, f. Eks. Obsidian,
Begsten og andre naturlige Glas, kunstige Glas,
a. Sukker o. s. v. — De hyaline Substanser er
i Alm. lettere end de tilsvarende krystalliserede
Substanser med samme kem. Sammensætning,
udmærker sig ogsaa oftest ved, at de har lavere
Smeltepunkt, angribes lettere af Syrer, har
mindre Haardhed o. s. v. end disse. — Betingelsen
for, at der paa denne Maade kan dannes a.
Stoffer, er oftest, at Afkølingen foregaar meget
hurtigt; rimeligvis er der for ethvert Stof et
bestemt Temperaturomraade under Smeltepunktet,
i hvilket de er i Stand til at krystallisere,
og bringes de hurtig ned under dette, bliver de
a. Mange Stoffer, som f. Eks. Kvarts, Feldspat,
alm. Glas, størkner dog i a. Form, selv
med meget langsom Afkøling. Den hyaline a.
Tilstandsform er dog at betragte som en ustadig
Ligevægt; gennem meget lange Tidsrum vil de
vistnok alle udkrystallisere, og ved Opvarmning
kan denne Afglasningsproces fremskyndes
betydeligt.
3) metamikte amorfe Stoffer (af
μεταμίγνυμι, »blander anderledes«), opr. krystalliserede
Substanser, der i Tidens Løb har antaget
amorfe Substansers Egenskaber, hvorved de med
Bibehold af den oprindelige, ydre Krystalbegrænsning
er blevne specifik lettere, har faaet
muslet Brud, er blevne optisk isotrope o. s. v.
Dette er saaledes Tilfældet med en Mængde
Mineraler, der indeholder sjældne Jordarter,
navnlig Forbindelser af Cerium, Lantan, Didym,
Yttriummetaller, Thorium, Uran o. s. v.,
saasom: Ortit, Gadolinit, Samarskit, Euxenit,
Polykras, Polymignit, Pyroklor, Æschynit,
Yttrotantalit, Fergusonit, Thorit, Zirkon, Steenstrupin,
Uranbegmalm o. s. v. En stor Del af disse
Mineraler er tilmed kun kendte som amorfe,
men har fra deres opr. Dannelse bevaret deres
ydre Krystalbegrænsning (f. Eks. Euxenit,
Thorit o. s. v.), andre er paa enkelte Forekomster
amorfe, paa andre uforandret krystallinske (f.
Eks. Ortit, Gadolinit, Steenstrupin o. s. v.). For
Gadolinittens Vedkommende er det paavist, at
den amorfe Gadolinit ved Ophedning til Glødning
atter antager sin opr. Krystalstruktur og
bliver dobbeltbrydende.
Ogsaa et stort Antal kemiske Fældninger har
a. Beskaffenhed, saaledes den sædvanlige
Fældning af gelatinøs Kiselsyre, Lerjordfældninger
o. s. v.; disse amorfe Fældningers Beskaffenhed
er endnu forholdsvis lidet undersøgt; de er i
Regelen at sammenstille med de porodine, a.
Substanser.
O. B. B.
Amorim [əmu↱rī], Francisco Gomes de,
portug. Forf., f. i Avelomar ved Porto 13. Aug.
1827, d. 3. Novbr 1891. 10 Aar gl. kom han til
Brasilien, og der fik han ved et Tilfælde i en
Indianerhytte fat i Almeida-Garrett’s Digt
Camoens; dette bestemte hans fremtidige
Løbebane, han skrev til Digteren, indbødes af ham
til at komme hjem og begav sig 1846 til
Portugal. Her blev Garrett hans faderlige
Beskytter, og under hans Paavirkning udfoldede A.
en betydelig digterisk og journalistisk
Virksomhed, medens han tillige fortjente sit Brød som
Hattemager. Det var især hans Frihedssange,
der gjorde ham berømt. 1859 fik han en
betryggende Stilling som Bibliotekar ved
Søetatens Bibliotek og Inspektør ved Marinemuseet.
Han har skrevet talrige Digte, dramatiske
Arbejder og Fortællinger, og han har sat Garrett
et smukt Mindesmærke ved hans Biografi i 3
Bd. 1881 vandt A. den af det spanske Akademi
udsatte Pris for det bedste Digt i Anledning af
Calderon-Jubilæet.
(E. G.). Chr. H.
Amoriner, se Eros.
Amoritter, et fra omtr. Midten af det 3.
Aartusinde i Syrien bosat semitisk Folk. Det kendes
dels fra Kileskrifterne, dels fra ægyptiske
Efterretninger, dels fra det gamle Testamente.
C. 2500 f. Kr. erobrer Sargon af Akkad deres
Rige (Martu, »Vestlandet«, ell. Amurru). Fra
den Tid er der stadig Forbindelse mellem A.
og Mesopotamien, hvis Konge henter Sten og
Cederbjælker derfra. De skiftende mesopotamiske
Dynastier omtaler denne Forbindelse,
saaledes Elamitten Kudurmabug (c. 2000) og
Sumereren Gudea. En Hersker af sidstnævnte
Folk byggede en »Amorittermur«, antagelig til
Værn mod A.’s Indfald. En stærk Indvandring
til Babylon har fundet Sted; A. har gjort
Tjeneste som Lejetropper, og den berømte Kong
Hammurabi (omtr. 2000 f. Kr.), der kalder sig
»Hersker over Amurru«, er maaske Amorit. A.,
som havde udvidet deres Magt over Palæstina
og Fønikien, kom c. 1500 under ægypt.
Herredømme, men trængtes nu stærkt V. fra af
Hetitterne, Ø. fra af Mitani-Folket og de
opdukkende Arier. C. 1400 er de indskrænkede til
Libanon-Omraadet. Fra denne Tid indeholder
Amarna-Brevene Klager fra Nabofyrsterne over,
at Amoritten Aziri og hans Brødre vil trænge
sig frem, navnlig ved Kysten, og de tvinges til
at møde for Ægypterkongen og forsvare sig. I
den flg. Tid underkastes A. af Assyrerne,
saaledes allerede af Nebukadnesar I (c. 1100), og
de nævnes mellem dem, der betalte Tribut til
Assurnasirpal (868). Deres Hovedguder var
Amurru og hans Gemalinde Ashratu; endvidere
Dagon, Tordneren Hadad og Astarte. I det Gl.
Test. omtales A. dels mod S. i Judas Bjerge,
dels Ø. f. Jordan, hvor to Riger nævnes: Kong
Sihon’s i Hesbon og Og’s i Basan (4. Mos. 21, 21
ff.). I nogle Kilder (Elohist, Deuteronomist samt
Amos) bruges A. som Hovedbetegnelse for
Kanaans Urbefolkning, et Vidnesbyrd om den Bet.,
de havde i Palæstina under Israels ældste
Historie.
J. P.
amoroso (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
ømt, inderligt, indsmigrende; som Substantiv d.
s. s. Elsker, derfor A. primo, første Elsker (ved
Teateret).
Amorpha [-fa] L., Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), Buske med uligefinnede
Blade, og smudsigviolette Blomster uden Vinger og
Køl i tætte, endestillede Aks. Fl. Arter dyrkes
som Prydplanter, saaledes A. fruticosa L., 2 m
høj, fra Karolina og Florida; de unge Skud
giver den saakaldte Bastardindigo.
A. M.
A. fruticosa er en mellemhøj Frilandsbusk
med mangefinnede Blade, mørkviolette Blomster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
