Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andhrimner, et satirisk-kritisk-litterært Ugeblad, som 1851 udkom i Kria - Andijske Distrikt. i den russ.-kaukasiske Prov. Dagestan - Anding, Ernst, tysk Astronom, f. 1860 - Andirobaolie, se Carapaolie - Andischan, By i det russisk-centralasiatiske Distr. Ferghana - Andkjær, Peder Hansen, dansk Dragon - Andlau, Gaston Hardouin Joseph d', Greve, fransk General (1824-94) - Andlaw-Birseck, Frants Xaver, Friherre, badensk Diplomat (1799- 1876) - Andokides, en Athener af adelig Herkomst - Andorra, fr. Andorre, Republik i de østlige Pyrenæer mellem Frankrig og Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bladets Tegninger hidrører fra hans Haand. Af
Vinje findes fl. skønlitterære Kritikker (bl. a.
om M. A. Goldschmidt og hans Skribentvirksomhed),
og Botten-Hansen offentliggjorde her sin
versificerede Dramatiske Eventyrdigtning
»Huldrebrylluppet«, betegnet som prototypisk for
Ibsen’s »Peer Gynt«. Komplette Eksemplarer
af Bladet hører til de store litterære Sjældenheder,
idet der næppe eksisterer mere end
5—6 saadanne Eksemplarer.
K. V. H.
Andijske Distrikt [an↱djej-], i den
nordvestlige Del af den russ.-kaukasiske Prov.
Dagestan, er c. 3600 km2 stort og har (1908) 50300 Indb.,
væsentlig Muhammedanere. Administrationens
Sæde er Landsbyen Botmich ved Floden Andijskij
Kojsu. A. D. har sit Navn efter den Andiske
Bjergryg, en nordøstlig Forgrening af
Kaukasus, der danner Grænsen mellem Dagestan og
Terek.
M. V.
Anding, Ernst, tysk Astronom, f. 11. Aug.
1860, fra 1906 Direktør for Observatoriet i Gotha,
har publiceret fl. Afh. af fotometrisk Indhold
og bl. a. skrevet »Kritische Untersuchungen
über die Bewegung der Sonne durch den
Weltraum« (2 Bd, 1901, 1910).
J. Fr. S.
Andirobaolie, se Carapaolie.
Andischan [andi↱зan], By i det
russisk-centralasiatiske Distr. Ferghana, nær Sir Darja,
(1910) 74400 Indb., mange Haver og betydelig
Handel med Raaprodukter og Manufakturer;
den var indtil 16. Aarh. Hovedstad i Ferghana og
har siden 1875 været russisk. I Omegnen drives
en betydelig Silke- og Kornavl og Havedyrkning,
der i høj Grad fremmes ved kunstige Vandingskanaler
(Aryker).
M. V.
Andkjær, Peder Hansen, dansk Dragon,
bekendt ved Tilfangetagelsen af Kaptajn, Grev
Reichenbach af det v. d. Tannske Frikorps om
Aftenen 25. Juni 1848. Den bayerske Officer
var blevet overrasket af en dansk Patrouille
ved Neder-Jersdal Kro, men vilde, skønt saaret,
være undgaaet sine Forfølgere, hvis ikke Dragon
A. af 3. Dragonregiment, der alene afpatrouillerede
Egnen S. f. Bevtoft, var kommet til og
havde bibragt ham fl. alvorlige Saar under den
hidsige Forfølgning. Paa den anden Side Hjartbro
styrtede Grevens Hest, og han maatte
da overgive sig til A., som derefter førte ham
til en Ambulance. A. døde i Vejle 1890. En
Mindesten over ham rejstes 1891 paa Vejle
Kirkegaard.
P. Nw.
Andlau [d-ã↱dlo], Gaston Hardouin
Joseph d’, Greve, fransk General (1824—94).
Efter at have udmærket sig under Krim-Krigen
tog han som Oberst i Generalstaben Del i den
fransk-tyske Krig; han var med i Kampene ved
Metz og kom efter Metz’ Kapitulation til
Hamburg. Her skrev han Lettre d’un colonel
d’état-major sur la capitulation de Metz (1871) og
Metz, campagne et négociations (1871, 9. Opl.
1873), Skrifter, hvori han meget skarpt angriber
Bazaine. 1879 blev han Brigadegeneral;
allerede 1876 var han blevet Senator. Han var
indviklet i General Caffarel’s skandaløse Ordenssalg,
men unddrog sig ved Flugt til Sydamerika
Straf og blev dømt in contumaciam til 5 Aars
Fængsel.
Andlaw-Birseck [↱antla^u-↱birsæk], Frants
Xaver, Friherre, badensk Diplomat (1799—1876),
virkede ved forskellige Hoffer, især i
Paris og Wien. Bl. den strengt konservative
Statsmands Skr. mærkes »Erinnerungsblätter
aus den Papieren eines Diplomaten« (1857) og
»Mein Tagebuch von 1811—61« (1862).
Andōkides [gr. -↱ki-], en Athener af adelig
Herkomst, regnedes i den senere Oldtid til de
saakaldte attiske Talere, skønt han hverken
optraadte som Lærer i Veltalenhed ell. som
Advokat for andre, men kun ved forsk. Lejligheder
talte i sin egen Sag: hans Taler har som
Kunstværker ringe Værdi, men er af stor Bet. for
Athens indre Historie. I en Alder af henved 25
Aar blev A. 415 indviklet i den bekendte Proces
om Hermernes Lemlæstelse, og for at redde
sig selv og sin Familie angav han de Skyldige,
men blev dog ramt af et partielt Ærestab,
hvorfor han forlod Athen og drev Handelsforretninger
i Udlandet. Efter et Par mislykkede
Forsøg paa at faa Straffen ophævet (411 og 407)
vendte han ved den almindelige Amnesti efter
Krigens Slutning tilbage i Aaret 402, og da han
et Par Aar senere blev anklaget for uberettiget
Deltagelse i Mysterierne, lykkedes det ham at
blive frikendt; i Aaret 390 under den korinthiske
Krig sendtes han som Fredsmægler til
Sparta, men virkede uden Resultat og skal
endog være blevet nødt til igen at forlade
Landet. Af de 4 under A.’s Navn overleverede
Taler er de to første: »om Mysterierne« og
»om Tilbagekomsten« sikkert ægte, den tredie:
»om Freden med Lakedæmonierne« omtvistet,
den fjerde: »mod Alkibiades« afgjort uægte; de
er udgivne i Samlingerne af de attiske Talere
og særskilt af: Schiller (Leipzig 1835), Blass
(3. Opl., smst. 1906) og Lipsius (smst. 1888), de
to første af Marchant (London 1906). Smlg.
Blass, »Attische Beredsamkeit« I (2. Opl., smst.
1885).
K. H.
Andorra, fr. Andorre [ã↱då.r], en lille,
halvt uafhængig Republik i de østlige Pyrenæer
mellem Frankrig og Spanien, er 452 km2 med
(1890) 5231 Indb. og bestaar af fl. Bjergdale,
af hvilke den største gennemstrømmes af Gran
Balira, et Tilløb til Ebro’s Biflod Segre. A.
var engang opfyldt af tætte Skove. — Navnet
A. skal komme af det mauriske Aldarra, »Stedet,
som er tæt bevokset med Træer«; men Skovene
er nu for største Delen anvendte til Brændsel.
Klimaet er koldt, Vintrene strenge. Det meste
af Landet bruges som Alpegræsgange; de lavere
liggende Sydskraaninger er dog veldyrkede og
frembringer Korn, Kartofler, Frugt og Tobak.
Kvæg- og Faareavlen er betydelig, og der
udføres, især til Frankrig, Smør, Flæsk, Huder
og Uld. Der findes Jern- og Blymalm i Bjergene,
men den er endnu ikke udnyttet. Industrien
indskrænker sig til Husflid. Med Undtagelse af
en Landevej gennem Balira-Dalen fra Byen A.
mod S. findes der kun Ridestier; Frankrig og
Spanien har imidlertid besluttet at føre
Jernbanen fra Ax over A. til Ripoll. — Beboerne
af A., en kraftig og smuk Race, er rom.-kat.
og taler Spansk (den kataloniske Dialekt); kun
de mere velhavende taler Fransk og sender
deres Børn til fr. Skoler. Staten er delt i 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
