Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anklageproces, d.s.s. Akkusationsproces - Anklam, By i den preussiske Prov. Pommern, Regeringsdistriktet Stettin - Ankober, By i Abessinien - Ankogel, den østligste Bjerggruppe af Hohe Tauern - Ankoi, d.s.s. Andchui - Ankole, se Ankori - Ankori, Landskab i Østafrika - Ankre, at fastholde Skibet til Grunden ved Hjælp af et Anker - Ankrograf, et Instrument - Ankylit, et sjældent Mineral - Ankyloblefaron (gr.) Sammenvoksning af Øjelaagsrandene - Ankylometer (gr.) Krumningsradius, se Krumning - Ankylose (gr.) Ledstivhed - Ankyra (lat. Ancyra) Oldtidsby i Frygien - Ankæos, d.s.s. Ankaios - Anlæg. I Biologien, de første tydelig kendelige Udviklingsstadier af et Organ el. Organisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedgrundsætninger, og heri er ingen principiel
Forandring foretaget ved den endnu ikke ikrafttraadte
Reform af 26. Marts 1909. Denne følger
vel en af A.’s Grundtanker ved med visse
Begrænsninger at indrømme Sigtede retskyndig
Bistand allerede under Forundersøgelsen og
søger ogsaa paa anden Maade at imødegaa
Inkvisitionssystemets Risiko; men den
opretholder dog fremdeles Princippet om, at
Forundersøgelsen ligger i Dommerens Haand, og
den indrømmer ikke Sigtede nogen virkelig
processuel Partsstilling (jfr Kriminalproces
og Inkvisitionsproces). (Litt.:
C. Goos, »Strafferetsplejens alm. Grundsætninger«
[Kbhvn 1878]; Fr. Hagerup, »Den
norske Straffeproces etc.« [Kria 1890]; samme,
»Forelæsninger o. Straffeprocessen« [Kria 1892];
H. Munch-Petersen, »Den ny Retspleje«
[Kbhvn 1908]).
K. Hch.
Anklam [↱aŋklam], By i den preussiske Prov.
Pommern, Regeringsdistriktet Stettin, ved den
sejlbare Flod Peene, 8 km fra dennes Udløb i
Stettinerhaff, er Knudepunkt paa Jernbanen
Angermünde—Stralsund og har (1910) 15279 Indb.
Der findes Jernstøberi, Sukker- og Sæbefabrikker
og drives livlig Handel og Skibsfart. A.
har to protestantiske og en kat. Kirke samt en
Synagoge; der findes et Gymnasium, en
Militærskole og en Filial af Rigsbanken. A. var opr.
en slavisk Fæstning (Tanglim); den fik Stadrettigheder
1244 og sluttede sig til Hansaforbundet.
1648 blev A. afstaaet til Sverige, men blev 1676
erobret af Frederik Wilhelm I af Brandenburg
og 1720 ved Freden i Stockholm afstaaet til
Preussen. Fæstningen sløjfedes 1762.
G. Ht.
Ankober, By i Abessinien, ligger 135 km
NØ. f. Addis-Abeba 2760 m o. H. og var før
Addis-Abeba Hovedstad i Kongeriget Schoa. A.
var tidligere en betydelig By, men har nu kun
2000 Indb. Til Nedgangen bidrog det væsentligt,
at Byen 1892 hjemsøgtes af Kolera og Hungersnød,
der bortrev Hovedmassen af Indbyggerne.
Ankogel, den østligste Bjerggruppe af Hohe
Tauern.
Ankoi, d. s. s. Andchui.
Ankole, se Ankori.
Ankori, Ankole, Nkole, Landskab i
Østafrika, mellem Albert Edward-Søen og Victoria
Njansa, er et Plateauland med en Middelhøjde
af 1600 m og med Højdedrag, der hæver sig
yderligere 400 m. Det frugtbare og tæt befolkede
Landskab stod under Wahuma-Høvdinger,
af hvilke den øverste havde sit Sæde i
Byen Antaris (Ntalis). A. blev første Gang
besøgt af Stanley og Emin Pasha 1889. Nu hører
A. under det britiske Uganda Protektorat.
C. A.
Ankre, at fastholde Skibet til Grunden ved
Hjælp af et Anker, der med 2 Hager griber
fast i Bunden og en Kæde ell. et Tov, hvis ene
Tamp (Ende) er fastgjort til Ankeret, og hvis
anden Tamp staar fast om Bord. A. for n. n.
Favne vil sige, at den omtalte Kæde gøres n. n.
Favne lang. Denne Længde er afhængig af Bundens
Evne til at holde fast i Ankeret, Vandets
Dybde samt Vind og Sø. Under normale Forhold
ankres med en Kædelængde af 3—5 Gange
Vandets Dybde. »A. med Spring« ɔ: der gøres
et svært Tov (Springet) fast paa selve Ankeret;
naar Kæden er »stukket ud«, hales der fra
Agterenden ind i Springet, saa at Skibet kommer
til at ligge i en bestemt Retning uafhængig af
Vind, Sø ell. Strøm.
C. F. S.
Ankrograf, et Instrument, hvorved Skibe
i en Eskadre, der skal ankre paa en Linie med
bestemt Afstand mellem Skibene, kan bestemme
sin Plads i Forhold til sin Formand, der er
ankret, men ligger svajet ud af Linien. Et
saadant Instrument er i Danmark konstrueret af
Admiral Fr. Lund og Kapt. S. Bojesen.
C. F. S.
Ankylit, et sjældent Mineral, der kun
forekommer ved Narsarsuk i Julianehaab-Egnen;
Sammensætning 4CeOHCO3,3SrCO3,3H2O.
Optræder i smaa, krumfladede, lysebrune, rombiske
Krystaller i Pegmatit.
O. B. B.
Ankyloblefaron [↱aŋ-] (gr.), Sammenvoksning
af Øjelaagsrandene indbyrdes i højere ell. ringere
Grad, men uden at Øjelaagene er sammenvoksede
med selve Øjet (smlg. Symblefaron).
Kan kun hæves ved Operation.
G. N.
Ankylometer [↱aŋ-] (gr.), Krumningsradius,
se Krumning.
Ankylose [aŋ-] (gr.), Ledstivhed.
Ankyra (lat. Ancyra, nu Angora ell.
Engyrieh), Oldtidsby i Frygien, efter Sagnet
grundlagt af Kong Midas; her vistes den Kilde,
som han blandede med Vin for at fange Seilenos.
Siden blev den Hovedstad for de galliske
Indvandrere, Tektosagerne, og i Romertiden for
Provinsen Galatien. Beliggenheden ved den
store Karavanvej skaffede den, især i Kejsertiden,
en betydelig Handel. Til Tak for Kejser
Augustus’ Velgerninger mod Byen rejste Indb.
et Tempel for Augustus og Roma og smykkede
det med en Kopi paa hvidt Marmor af et af
Kejseren selv affattet Skr. over de vigtigste
Begivenheder af hans Liv og Regering, paa 2
Sprog, Græsk og Latin. Betydelige Dele af dette
for Historien overmaade vigtige Monumentum
Ancyranum fandtes allerede 1553, vigtige
Supplementer 1861 af Georges Perrot. (Litt.:
Perrot, Guillaume og Delbet,
Exploration archéologique de la Galatie, I—II [Paris
1862—72]). Om det byzantinske og den nyere
Tids A. se Angora.
H. A. K.
Ankæos [aŋ-], d. s. s. Ankaios.
Anlæg. I Biologien betegnes især de første
tydelig kendelige Udviklingsstadier af et Organ
(ell. en hel Organisme) som A. til Organet
(ell. Organismen); dog bruges A. ogsaa
om ret forskellige, ofte fremskredne Stadier.
Saaledes f. Eks. A. til Blomster og Blade i
Knopper, Tændernes o. a. Organers A. under
Fosterlivets Faser o. s. fr. — Men A. har en
anden, mere vag Bet. som de Enheder, der
tænktes at ligge til Grund for arvelige
Egenskaber. Tidligere antog man, at der
var »Enkelt-Egenskaber«, hver med sit særlige
A., men efter at dette har vist sig ganske urigtigt
(se Bastard), tænkes ved A. — hvor
man overhovedet benytter dette Ord — nærmest
paa Anlægsprægets Elementer (se
Arvelighed), hvis Samvirken væsentlig
betinger Organismens hele Reaktionsnorm. —
Ganske vagt bruges A. til at betegne
»Tilbøjeligheder« af særlig Art, sygelig »Disposition«
og andet hos et givet Individ. Uden nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
