- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
821

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antimonbrinte (Stibin), SbH3, er en Luftart - Antimonzinnober - Antimonfalerts, se Falerts - Antimonglans (Antimonit, Spydglans), et Mineral - Antimongult, se Antimonsyre - Antimonilte, se Antimonoxyd - Antimonit, se Antimonglans - Antimonium, d.s.s. Antimon - Antimonkloryre, se Antimontriklorid - Antimonkobberglans, se Bournonit - Antimonlegeringer, Antimon forener sig ved Sammensmeltning med næsten alle Metaller - Antimonmellemilte, se Antimonoxyd - Antimonnikkel (Breithauptit), et Mineral - Antimonnikkelglans (Antimonnikkel-kis), se Ulmannit - Antimonokker (Cervantit), et Mineral - Antimonoxyd (Antimonilte) - Antimonpentoxyd, se Antimonsyre-anhydrid - Antimonsulfider 1) Antimontrisulfid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Legering af 2 Vægtdele Magnium med 1
Vægtdel Antimon. Den herved udviklede Luftart
indeholder 10—14 % A.; Resten er Brint. Ved
Afkøling med flydende Luft bliver A. fast; den
opstaar ogsaa ved Indvirkning af fortyndet
Syre paa Zink i Nærværelse af iltholdige
Antimonforbindelser, men er da blandet med endnu
mere Brint. A. er en farveløs, giftig Luftart,
der har en ejendommelig Lugt; ved Antændelse
forbrænder den med hvidliggrøn Farve,
idet der dannes Vand og Antimonilte; holdes
en kold Porcelænsgenstand i Flammen, udskilles
der metallisk Antimon som et sort Spejl paa
Porcelænet; samme Udskillelse finder St., naar
A. ledes gennem et ophedet Glasrør; det
udskilte Spejl er uopløseligt i Klornatron, men
opløseligt i Vinsyre (smlg. Arsenbrinte). Ledes
A. ned i en Sølvopløsning, udskilles en
Blanding af Antimonsølv og metallisk Sølv. Vand
opløser c. 4 Rumfang A.
O. C.

Antimonzinnober, Sb2S2O, dannes ved
Indvirkning af svovlundersyrligt Natron
(Natriumthiosulfat) paa en Opløsning af Brækvinsten, ell.
af Antimontriklorid som et karminrødt Pulver
og anvendes som Vandfarve ell. Oliefarve, der
er bestandig over for Lys og Luft. Det
sønderdeles af Kalk og Alkalier og egner sig ikke
til Freskomaleri. A. maa ikke forveksles med
Cinnabaris antimonii, der opstaar ved
Tilberedningen af Antimontriklorid af Svovlantimon og
Kviksølvklorid, og som bestaar af Svovlkviksølv.
O. C.

Antimonfalerts, se Falerts.

Antimonglans (Antimonit, Spydglans),
et Mineral af Sammensætning Sb2S3. A. danner
lange, spydformede ell. naaleformede rombiske
Krystaller, der ofte kan være meget fladerige;
Navnet Spydglans kommer af, at de undertiden
ender i spidse Pyramider. Paa den berømteste
Forekomst Iyo paa Øen Shikoku i Japan har
man i nyere Tid fundet overordentlig pragtfulde
Krystaller af over 1/2 m’s Længde. A. har
stærk Metalglans og fuldkommen Spaltelighed
efter en Endeflade; Farven er blygraa til
staalgraa, Haardheden 2, Vægtfylden 4,5—4,7.
Opløselig i Saltsyre under Udvikling af
Svovlbrinte; fuldkommen flygtig med hvid Røg for
Blæserøret. A. er den vigtigste Malm for
Fremstilling af Antimon; forekommer paa egne
Gange med Kvarts og forskellige Antimonmineraler
i Gnejs og Granit o. s. v., undertiden
ogsaa som Ledsager af gedigent Guld, og
endelig ogsaa undertiden paa Malmgange sammen
med Zinkblende, Blyglans, Tungspat, Kvarts
o. s. v.; hvor den optræder i større Masse,
danner den mest straalede og bladede
Aggregater. Hovedforekomsterne er i Tyskland,
Ungarn, England samt i Meksiko, paa Borneo, i
Algier, i Victoria og New South Wales, paa
talrige St. i de Forenede Stater, navnlig i
Nevada, Idaho og Utah; endelig ogsaa i Mængde
i Japan.
O. B. B.

Antimongult, se Antimonsyre.

Antimonilte, se Antimonoxyd.

Antimonit, se Antimonglans.

Antimonium, d. s. s. Antimon.

Antimonkloryre, se Antimontriklorid.

Antimonkobberglans, se Bournonit.

Antimonlegeringer. Antimon forener sig
ved Sammensmeltning med næsten alle Metaller
og benyttes navnlig i Forbindelse med de
blødere Metaller som Bly, Tin og Zink, dels for
at gøre disse haardere, dels for at give dem
Egenskaber som Pandemetaller. Antimon findes
dog kun som Tilsætning, ikke som
Hovedmængde.
E. Th.

Antimonmellemilte, se Antimonoxyd.

Antimonnikkel (Breithauptit), et
Mineral af Sammensætning NiSb. Krystalliserer i
tynde Tavler ell. i prismatiske Krystaller af
lys kobberrød ell. violetrød Farve med
Metalglans; Haardhed 5,5, Vægtfylde 7,54. Findes ved
Andreasberg i Harz.
O. B. B.

Antimonnikkelglans (Antimonnikkelkis),
se Ulmannit.

Antimonokker (Cervantit), et Mineral af
Sammensætning Sb2O4; danner naaleformede,
rombiske Krystaller ell. pulverformede Masser,
paa Antimonglans o. a. Antimonmineraler, ved
hvis Iltning det er dannet. Farven er gul.
O. B. B.

Antimonoxyd (Antimonilte), Sb4O6,
findes i Naturen i to forskellige Former, som
regulær oktaedrisk Senarmontit og som rombisk
Antimonblomst; det dannes ved Forbrænding
af Antimon under Luftens Adgang; glødes
Antimon i en stor, skraatliggende Digel, fortætter
det dannede Oxyd sig paa de koldere St. i
Digelen som hvide, rombiske Krystalnaale,
medens det ved Sublimation af Antimonilte ved
mørk Rødglødhede danner Oktaedre. A.
opstaar ogsaa ved Iltning af Antimon med
fortyndet Salpetersyre, naar denne ikke anvendes
i Overskud, fremdeles ved Kogning af Algarothpulver
med Overskud af Vand og i uren
Tilstand ved Ristning af Spydglans. Ved
Ophedning bliver A. gult, men bliver atter hvidt ved
Afkøling; ved højere Temp. smelter det og
sublimerer; ved Ophedning i Luften gaar det over
til Antimontetroxyd (Antimonmellemilte),
Sb2O4 ell. Sb4O8, der hverken kan
smelte ell. er flygtigt og kan betragtes som en
Forbindelse af A. og Antimonsyreanhydrid:
Sb2O3.Sb2O5=Sb4O8. A. reduceres ved
Ophedning i Brint ell. med Kul til Antimon; det
opløses i Saltsyre til Antimonklorid, og i Alkalier
til antimonsyrlige Salte, idet det over for Syre
forholder sig som et Baseanhydrid, medens det
over for Baser forholder sig som et
Syreanhydrid; der kendes derfor saavel
Antimonsalte som antimonsyrlige Salte. A. er giftigt
og fremkalder Brækning. Det var tidligere
officinelt (Flores antimonii) og anvendes til
Fremstilling af Brækvinsten o. a. Antimonpræparater.
O. C.

Antimonpentoxyd, se Antimonsyreanhydrid.

Antimonsulfider. 1) Antimontrisulfid,
trefold Svovlantimon, Sb2S3,
findes i Naturen som Spydglans (Antimonglans,
Stibiit), der vindes af Ertsen ved en simpel
Udsmeltning i Digel ell. Flammeovn; vundet paa
denne Maade gaar det i Handelen som
Antimonium crudum ell. Stibium sulfuratum nigrum
og danner en grafitfarvet, metalglinsende,
straalet krystallinsk Masse af Vægtfylde 4,62, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free