Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antimonsulfider 1) Antimontrisulfid - Antimonsulfider 2) Antimonpentasulfid, femfold Svovlantimon, Guldsvovl - Antimonsyre - Antimonsyreanhydrid - Antimonsølv, se Diskrasit - Antimonsølvblende, se Rødgylden - Antimontetroxyd, se Antimonoxyd - Antimontriklorid (Antimonkloryre, Klorantimon) - Antimonyl er Radikalet SbO, der indgaar i fl. Forbindelser - Antinoë, Stad i Mellemægypten Ø. f. Nilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
letsmelteligt, opløses i Saltsyre under
Svovlbrinteudvikling til Antimontriklorid, forvandles ved
Ophedning under Luftens Adgang til
Antimontrioxyd, forpufler med Salpeter under
Dannelsen af antimonsurt Kali, eksploderer med
klorsurt Kali og giver ved Ophedning med Jern
metallisk Antimon. Det finder Anvendelse til
Fremstilling af Antimon, Antimonpræparater, i
Tændstikfabrikationen og Fyrværkeriet samt til
Udvinding af Guld af guldholdigt Sølv. I
Orienten har det fra Oldtiden været benyttet til
Sminke for Øjenbrynene. — Antimontrisulfid
fremstilles ved Sammensmeltning af Antimon
med Svovl; det faas ogsaa ved Fældning af en
Opløsning af Antimontriklorid med Svovlbrinte
som et orangerødt Pulver, der ved 200° bliver
vandfrit og sort. Ved Kogning af Spydglans med
kulsurt Alkali og Filtrering afsætter Filtratet
det saakaldte Kermesmineralis, en
Blanding af Svovlantimon og Antimonilte, der er
officinelt, og som tillige finder Anvendelse ved
Vulkanisering af Kautsjuk.
2) Antimonpentasulfid, femfold
Svovlantimon, Guldsvovl, Sb2S5,
fremstilles ved Fældning af Antimonpentaklorid med
Svovlbrinte og ved Sønderdeling af
sulfoantimonsurt Natron (Schlippes Salt), Na3SbS4
+9H2O, med Svovlsyre. Schlippes Salt faas ved
Kogning af Spydglans med Natronlud og Svovl
og krystalliserer i store, gullige Krystaller; med
Svovlsyre giver det svovlsurt Natron,
Svovlbrinte og Antimonpentasulfid. Det sidstnævnte
er et orangefarvet, i Vand opløseligt Pulver, der
opløses i Svovlalkalier, Alkalier og Ammoniak
og finder Anvendelse som Ekspektorans ved
Katarr og Pneumoni og til Vulkanisering af
Kautsjuk. Ved Ophedning sønderdeles det i
Antimontrisulfid og Svovl; med Saltsyre giver
det Triklorid og Svovl.
Antimonsulfiderne forholder sig over for
Svovlalkalierne som Sulfosyreanhydrider, idet
de danner Alkali-Sulfosalte, der er opløselige i
Vand.
O. C.
Antimonsyre dannes ved Tilsætning af en
stærkere Syre til en Opløsning af antimonsurt
Kali, ved Iltning af Antimon med Overskud af
Salpetersyre ell. ved Sønderdeling af
Antimonpentaklorid med Vand. Ved Ophedning til 280°
gaar den over til Antimonsyreanhydrid.
Antimonsyrens Salte er med Undtagelse af Kalium-
og Ammoniumsaltet uopløselige ell. meget
tungopløselige i Vand og sønderdeles let.
Antimonsurt Kali, Kaliumantimonat (saakaldt
metaantimonsurt Kali), K2H2Sb2O7, er temmelig
tungopløseligt i Vand og anvendes i den kemiske
Analyse som Reagens paa Natron, da Natriumsaltet,
Na2H2Sb2O7 + 6H2O, er næsten
uopløseligt i Vand og derfor udfældes.
— Antimonsurt Blyilte (Blyantimonat),
fremstillet ved Smeltning af salpetersurt Blyilte med
Brækvinsten og Kogsalt og Udludning af
Produktet ell. ved Ristning af Antimonoxyd med
Blyilte, danner det saakaldte Neapelgult
(Antimongult), der anvendes som en
holdbar Oliefarve.
O. C.
Antimonsyreanhydrid, Antimonpentoxyd,
Sb2O5, faas ved Iltning af Antimon med
rygende Salpetersyre og forsigtig Afdampning
af denne og Ophedning af Resten. Det er et
lysegult Pulver af Vægtfylde 5,6. I Vand er
det uopløseligt; koncentreret Saltsyre opløser
det langsomt; ved Ophedning med Salmiak
forflygtiges det, og ved Glødning giver det
Antimontetroxyd, Sb2O4 ell. Sb4O8, der
ogsaa opstaar ved Glødning af Antimonoxyd,
Sb2O3, under Luftens Adgang. Det var tidligere
officinelt under Navn af Materia perlata og
anvendes i Glas- og Porcelænsmaleriet som gul
Farve, til Fremstilling af Glasurer og af
Anilinfarver.
O. C.
Antimonsølv, se Diskrasit.
Antimonsølvblende, se Rødgylden.
Antimontetroxyd, se Antimonoxyd.
Antimontriklorid (Antimonkloryre,
Klorantimon), SbCl3, dannes, naar Klor
virker paa Overskud af Antimon ell. ved Opløsning
af Antimonilte i Saltsyre, og fremstilles
i Reglen ved Opløsning af Spydglans (Antimontrisulfid)
i Saltsyre, Inddampning af Opløsningen
og Destillation, hvorved det fordamper og
fortættes som en farveløs, krystallinsk, smøragtig,
ætsende Masse (Antimonsmør). Det ryger
i Luften, tiltrækker Fugtighed af denne og
flyder hen, smelter ved 73,5° og koger ved 223,5°,
virker i høj Grad ætsende, opløses i Alkohol
og i stærk Saltsyre, men sønderdeles ved
Indvirkning af den tredobbelte Mængde varmt
Vand, idet der udskilles saakaldt Algarotpulver,
Sb2O3.2SbOCl, som et hvidt Pulver,
der tidligere har været officinelt, og som ved
Kogning med meget Vand giver Antimonilte.
— Behandles A. med 1 1/2 Del Vand, dannes
Antimonoxyklorid, SbOCl. — En Opløsning
af Antimonsmør, tilberedt ved Behandling af
Spydglans med Saltsyre, Filtrering og Inddampning
til Vægtfylde 1,34—1,36, var tidligere officinel
som Liquor stibii chlorati (Cauterium
antimoniale) og anvendtes til Fremstilling af
Ætspastaer, til saakaldt Bronzersalt for
Jernvarer, til Bejdse paa Sølv, til Fremstilling af
Antimoncinnober og Lakfarver, idet man satte
den til Opløsninger af Farvestofferne, hvorved
det udfældede Algarotpulver rev Farvestoffet
ned med sig.
Behandles A. med Klor, ell. lader man Overskud
af Klor virke paa Antimon, dannes
Antimonpentaklorid, SbCl5, en farveløs
Vædske, der ryger stærkt i Luften og virker i
høj Grad ætsende; ved Fortynding med Vand
giver det Antimonsyre. Med den beregnede
Mængde Vand ved 0° giver Pentakloridet den
krystallinske Forbindelse SbCl5, H2O; da det let
spaltes i A. og Klor, virker det ofte som frit
Klor; af dette Forhold gør man hyppig
Anvendelse.
O. C.
Antimonyl er Radikalet SbO, der indgaar i
fl. Forbindelser, f. Eks. Antimonylklorid, SbOCl,
og i Brækvinsten (Kalium-Antimonyltartrat).
O. C.
Antinoë, Stad i Mellemægypten Ø. f. Nilen.
Stedets ægypt. Navn var Besa; saaledes kaldet
efter Guden Bes, en ejendommelig, fra de andre
ægyptiske Guder temmelig afvigende Skikkelse.
Bes havde i denne By et Tempel og i det
mindste i senere Tider et Orakel. Under Kejser
Hadrian’s Rejse i Ægypten druknede hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
