Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 861 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apex, (astron.) - Aphaniptera Kirby, se Lopper - Aphanomyces, se Saprolegniaceae - Apheliutn ell. Aphel (gr. »Solfjerne«), Punkt i en Planet- ell. Kometbane, der er længst fra Solen - Aphis Lin, se Bladlus - Aphodiidæ, Gruppe af gødningædende Torbister - Aphrodite, d.s.s. Afrodite - Aphroditidæ, se Børsteorme - Aphroessa, se Santorin - Aphya, se Kutlinger - Aphysostomi (Pisces aphysostomi), Fællesbetegnelse for alle frigællede Fisk uden Luftgang - Api, Ø i Øgruppen Ny Hebriderne i det Stille Ocean - Apia, Havnestad paa Upolu, Hovedøen i Samoa-Gruppen i det Stille Ocean - a piacere (ital.), mus. Foredrags-betegnelse - Apianus, Peter, alm. kaldet Bienewitz, tysk Astronom (1495-1552) - Api-Api, se Arrak - Apiariæ, se Bier - Apicius, Marcus Gavius, rom. Levemand og Gourmand i Beg. af Kejsertiden - Apidæ, se Bier - á pied (fr.), til Fods - Apigenin, se Apiin - Apiin, er et Glykosid - apikal bruges ofte i Fonetikken - Apiocrinus, se Søliljer - Apiol, Persille kamfer - Apion, se Snudebiller - Apios Boerh., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Slyngplanter - Apirl (gr.), Mangel paa Erfaring - Apis (ægypt. hapi), den mest ansete afm Ægyptens fire hellige Tyre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Punkt i Ekliptikken, hvor Solen befandt sig for
et Fjerdingaar siden. Under Himmelens daglige
Bevægelse gaar A. 90° af Ekliptikken foran Solen
og vil da ogsaa kulminere paa det nærmeste
6 Timer før Solen.
J. Fr. S.

Aphaniptera [afa-] Kirby, se Lopper.

Aphanomyces [afa-], se Saprolegniaceae.

Aphelium [a↱fe´-] ell. Aphel (gr. »Solfjerne«)
er det Punkt i en Planet- ell. Kometbane, der er
længst fra Solen i Modsætning til Perihelium
ell. Perihel (»Solnære«).
J. Fr. S.

Aphis [↱a.fis-] Lin, se Bladlus.

Aphodiidæ [afo-], Gruppe af gødningædende
Torbister.

Aphrodite [afro-], d. s. s. Afrodite.

Aphroditidæ [afro-], se Børsteorme.

Aphroessa [afro-], se Santorin.

Aphya [↱a´fya], se Kutlinger.

Aphysostomi [afy-] (Pisces aphysostomi),
Fællesbetegnelse for alle frigællede Fisk uden
Luftgang.

Api [↱e_ipi], Tasiko, Ø i Øgruppen Ny
Hebriderne i det Stille Ocean, ligger omtr. midt i
Gruppen SV. f. Mallicollo og har et Areal paa
507 km² med c. 10000 melanesiske Indb. A. er
100 km lang og 7—8 km bred og opfyldes af
en Bjergkæde, hvis højeste Punkter ligger 900
m o. H. A. er ret fugtig, dækket af tætte Skove
og i det hele meget frugtbar.
M. V.

Apia [↱a-], Havnestad paa Upolu, Hovedøen
i Samoa-Gruppen i det Stille Ocean, Hovedstad
og Sæde for Guvernøren over de tyske Samoa-Øer,
har 1300 Indb., hvoraf c. 300 Europæere og
nogle faa Hundrede Kinesere. Havnen er aaben
for Nordenvinden og farlig i den Tid, Orkanerne
er hyppige. I Havnen indgik 1905 112 Skibe med
52029 t. De vigtigste Udførselsprodukter er
Kokosnødder og Kopra.
M. V.

a piacere [a-p_ia↱t∫ere] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: efter Behag, d. s. s. ad libitum.

Apianus, Peter, alm. kaldet Bienewitz,
tysk Astronom (1495—1552), studerede i Leipzig
og Wien og var fra 1527 til sin Død Prof. i
Matematik i Ingolstadt. Af Kejser Karl V blev
han 1541 adlet. Han beskæftigede sig meget med
at konstruere astronomiske Instrumenter og
offentliggjorde i sit Hovedværk, Astronomicon
Caesareum (Ingolstadt 1540), de første brugbare
Kometobservationer. Ved sin Cosmographia
(Landshut 1524), der bl. a. omtaler, hvorledes
man kan bestemme den geografiske Længde ved
at maale Maanens Afstand fra Fiksstjerner, blev
A.’s Navn vidt bekendt. (Litt.: Sig. Günther,
»Peter og Philipp Apian« [Prag 1882]).
J. Fr. S.

Api-Api, se Arrak.

Apiariæ, se Bier.

Apicius, Marcus Gavius, rom.
Levemand og Gourmand i Beg. af Kejsertiden; Navnet
A. er maaske kun et Tilnavn, som han fik efter
en tidligere Gourmand. Under Navnet Caelius A.
er bevaret De re coquinaria (»om Kogekunsten«),
som muligvis ikke er af ham, men af en vis
Caelius (udg. af Schuch [Heidelberg 1874]).
K. H.

Apidæ [↱a´-], se Bier.

à pied [a-↱pje] (fr.), til Fods.

Apigenin, se Apiin.

Apiin, C₂₆H₂₈O₁₄, er et Glykosid, som
indeholdes i Persille samt i Blade og Stængel af
Selleri, hvoraf det kan fremstilles som fine, hvide
Naale. Det har den mærkelige Egenskab, at dets
vandige og alkoholiske Opløsninger stivner
geléagtig. Med fortyndede Syrer spaltes det til
Sukker og Apigenin, C₁₅H₁₀O₅.
E. K.

apikal bruges ofte i Fonetikken som
Benævnelse for en Lyd, der frembringes med selve
Tungespidsen i strengeste Forstand, i
Modsætning til de dorsale Lyd, hvor Tungens Overflade
er virksom ell. i alt Fald medvirkende.
O. Jsp.

Apiocrinus, se Søliljer.

Apiol, Persillekamfer, C₁₂H₁₄O₄,
findes i Persillefrugter, hvoraf det kan
forflygtiges sammen med olieagtige Stoffer ved
Destillation med Vanddamp. Desuden er det en
Hovedbestanddel af venezuelansk Kamfertræolie. A.
er et hvidt, krystallinsk Stof af svag Persillelugt.
I Vand er det uopløseligt, men let opløseligt
i Vinaand; Smeltepunktet er 30°. Det anvendes i
Medicinen og har fundet Anvendelse, dels som
Middel mod Malaria, dels som et paalideligt
Emmenagogum.
E. K.

Apion [↱a´-], se Snudebiller.

Apios [↱a-] Boerh., Slægt af Ærteblomstrede
(Bønne-Gruppen), Slyngplanter med spredte,
uligefinnede Blade og side- ell. endestillede
Klaser; Bælgene er lange, krummede og
mangefrøede. 3 Arter, af hvilke A. tuberosa Mønch.
fra Nordamerika er en vedvarende Urt med en
tynd, glat og 2—3,7 m høj Stængel; Bladene er
glatte med æg-lancetformede og spidse Smaablade,
Blomsterne brunlig kødfarvede og af
Duft som Violer. Rodknoldene, som kan naa et
Hønseæg i Størrelse, er meget melrige og
minder i Smagen om Artiskokker; de er rigere paa
Næringsstoffer end Kartofler; dog dyrkes Planten
mindre alm. i det store, dels fordi den tager
megen Plads op, dels fordi Kulturen af den er
meget omstændelig. Frøene kan spises som
Ærter.
A. M.

Apiri (gr.), Mangel paa Erfaring, Ubestemthed.

Apis [↱a.-] (ægypt. hapi), den mest ansete af
Ægyptens fire hellige Tyre. I Memfis havde A. et
eget Tempel, hvor ogsaa dens Moder havde Hjem,

Apis.

og i hvilket A. havde et helt Harem af Køer til
Raadighed. I Ørkenen V. f. Memfis fandtes efter
græske Kilder et Sted Serapeion ell. Sinopion,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>