Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apis (ægypt. hapi), den mest ansete afm Ægyptens fire hellige Tyre - Apis, se Bier - Apium, se Selleri - Apjohnit, Mineral - Aplacentalia, Pattedyr hvis Fostere mangler Placenta - Aplanat, Fællesbetegnelse for fotografiske Objektiver - aplanatisk (gr.: »uden Afvigelse«) kalder man et Linsesystem - aplanere, d.s.s. applanere - Aplerbeck, Bjergværksby i det vestlige Preussen, Prov. Westfalen - Aplesti (gr.), se Akori - Aplotn, se Granat - Aplomb (fr.), lodret Stilling - Aplysia, se Søhare - Apnoë af gr. aandeløs - Apo, Vulkan paa den til Filippinerne hørende Ø Mindanao - Apobates (gr.) kaldes Deltageren i en særlig Art Væddekørsel - a poco a poco, musikalsk Foredragsbetegnelse - Apocynaceæ, se Singrønfamilien. - Apocynum T., Slægt af Singrønfam., Stauder ell. Halvbuske med Mælkesaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor de døde A. bisattes. Den franske Ægyptolog,
Auguste Mariette, opdagede paa en Rejse
i Ægypten 1851 ved Sakkara 4 km V. f. Memfis
Indgangen til store, i Klippen udgravede Rum,
hvor Apistyrene var bisatte i mægtige
Granitsarkofager. Alle Gravene var plyndrede, men paa
Væggene fandtes mange hieroglyfiske og
demotiske Indskrifter, hidrørende fra Besøgende, som
efter A.’s Død i de 70 Dage, der hengik med
Balsameringen, anbefalede sig til den afdøde A.
(Serapis). A. antoges nemlig ligesom Menneskene
efter sin Død at blive en ny Osiris, blev altsaa
en Osir-hapi, af Grækerne gengivet ved Serapis
ell. Sarapis. I levende Live betragtedes A. nærmest
som en Inkarnation af Osiris’ Sjæl, altsaa som et
levende Billede paa Guddommen. Naar A. var
død, søgtes en ny A., der maatte være født efter
den sidste A.’s Død, helst straks efter; den
maatte have visse Kendetegn, der beskrives af
de gamle Forfattere; de Billeder, man har af
A. i Indskrifterne fra Apis-Gravene, og de
Statuetter af A., der er opgravede paa. fl. St. i
Ægypten, svarer ret godt til Beskrivelsen. A.
skulde være sort, med Billedet af en Ørn paa
Ryggen, en hvid Blis i Panden, paa højre Side
en hvid Plet o. s. v., hvortil skulde komme
Billedet af en Torbist under Tungen. Naar man
havde fundet et Dyr, der svarede hertil, hilsedes
den som en ny A. og blev med sin Moder i
Triumf ført til Memfis, hvor den indsattes i sin
Værdighed under store Festligheder. Ifølge
Herodot havde man nylig fundet et ny A., og
der holdtes netop en stor Fest i Memfis i den
Anledning, da Kambyses kom tilbage fra sit
uheldige Ørkentog. Folket jublede over den ny A.
Kambyses saa i Jubelen Ægypternes Glæde over
Persernes Nederlag og stødte i sin Vrede selv
sit Spyd i Tyren (omtr. 525 f. Kr.). A. døde
undertiden temmelig ung, andre blev, som det
fremgaar af disse Indskrifter, indtil 28 Aar
gamle. Dyrkelsen af A. naar rimeligvis op til
en meget tidlig Tid, men man kender ikke
Begravelsespladsen for de ældre Tider. Den
Begravelse, som Mariette opdagede 1851, synes at
stamme omtr. fra 1400 f. Kr. Der er tre lange
Galerier, huggede ud under Jorden, af hvilke
kun det ene nu er aabent for Besøgende.
Indskrifterne i Gravkamrene har givet højst
vigtige Oplysninger om flere tidligere lidet kendte
Tidsrum af Ægyptens Historie. Begravelsen af
A. højtideligholdtes med megen Pragt, og store
Summer udgaves oftere i den Anledning, endog
Tusinder af Talenter.
V. S.
Apis [↱a.-], se Bier.
Apium [↱a´-], se Selleri.
Apjohnit, Mineral af Formlen MnSO4, Al2
(SO4)3,24H2O. Farve hvid ell. lys rosenrød,
grønlig o. s. v., Smag som Alun. Haardhed 1 1/2,
Vægtfylde 1,78; danner traadede Masser ell.
Skorper ved Lagoa Bay i Sydafrika, ligesaa i
Alunhulen i Sevier County i Tennessee.
O. B. B.
Aplacentalia kaldes de Pattedyr (Mammalia),
hvis Fostere mangler Placenta (Moderkage), i
Modsætning til den langt overvejende Mængde
Pattedyr (Mammalia placentalia), hvor Fosteret i
Ernæringsøjemed træder i inderlig Forbindelse
med Moderens Livmoder (Uterus) ved en ell. fl.
Moderkager, særlig fortykkede, karrige, trævledækkede
Partier af Fosterhinden (Chorion).
Fosteret maa hos A., hvor der altsaa ingen
inderlig Forbindelse findes mellem Foster og
Moderdyr, ernære sig ved Opsugning gennem
Fosterhinden af et Sekret, der afsondres af
Livmoderens (Børens) Kirtler; de fødes i meget
spæd og ufuldkommen Tilstand. Aplacentale er
blandt Pattedyrene ene Næbdyr og Pungdyr, de
første dog atter afvigende, idet Fosteret fødes
paa et meget tidligt Stadium som et skalklædt
Æg (ovipare).
R. Hg.
Aplanat, Fællesbetegnelse for alle fotografiske
Objektiver, der bestaar af to identiske Dele, der
er anbragte symmetrisk i Forhold til Blenderen;
denne befinder sig altsaa midt inde i Objektivet.
Se ang. Fordelene herved Linse.
H. M. H.
aplanatisk (gr.: »uden Afvigelse«) kalder man
et Linsesystem, der er fuldkommen frit for
sfærisk Aberration, saaledes at alle Zoner af
Linsesystemet giver Billeder paa samme Sted og af
samme Størrelse; dette er ensbetydende med,
at Sinusbetingelsen er opfyldt (se Linse).
Er Systemet a. for 2 Farver og tillige frit for
sekundært Spektrum (se Akromatisme),
kaldes det apokromatisk. A. Punkter,
se Linse.
H. M. H.
aplanere, d. s. s. applanere.
Aplerbeck [↱a-], Bjergværksby i det vestlige
Preussen, Prov. Westfalen, ligger 7 km ØSØ. f.
Dortmund, 115 m o. H. ved Banen fra Dortmund
til Hamm. (1910) 10396 Indb. A. har Kul- og
Jernminer.
H. P. S.
Aplesti (gr.), se Akori.
Aplom, se Granat.
Aplomb [↱aplåŋ] (fr.), lodret Stilling, à plomb
[a-↱plǡ], efter Loddet; deraf Ligevægt,
Sikkerhed i Optræden, sikker Holdning.
Aplysia, se Søhare.
Apnoë [↱ap-] (af gr. ἄπνοος, aandeløs), den
Tilstand, under hvilken der ingen Aandedrætsbevægelser
finder Sted, fordi Blodet har Overflod
af Ilt; den forekommer normalt i Fosterlivet
og kan senere kun frembringes ad kunstig
Vej.
Apo [↱a-], Vulkan paa den til Filippinerne
hørende Ø Mindanao, 3200 m høj.
Apobates (gr.) kaldes Deltageren i en særlig
Art Væddekørsel, der afholdtes i Athen (ved
Panahenaier-Festen) og i Boiotien. Der kørtes med de
lette og lave, bagtil aabne Kapkørselsvogne, som
styredes af en særlig Kusk, der stod op. Bag ham
var der endnu Plads for den anden Deltager,
der, saa vidt Efterretningerne stemmer
overens, skulde springe af Vognen, medens den var
i Fart, og løbe, maaske om Kap med Vognen,
det sidste Stykke før Maalet. En Fremstilling
findes paa et hellenistisk Relief. I denne Idræt
er rimeligvis bevaret et Minde om de homeriske
Heltes Brug af Stridsvogne.
H. A. K.
a poco a poco [a-↱påko] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse, lidt efter lidt, efterhaanden.
Apocynaceæ, se Singrønfamilien.
Apocynum T., Slægt af Singrønfam., Stauder
ell. Halvbuske med Mælkesaft; Bladene er
modsatte, hele og helrandede, Blomsterne, som
sidder i endestillede Halvskærme, er smaa og har
en klokkeformet Krone; Frøene er forsynede
med Frøuld. A. androsaemifolium L. fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>