Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grey - Grey, Albert Henry George, Jarl af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det politiske Røre i England og det truende
Oprør i Irland. Ogsaa fremkaldte han
Ophævelsen af Deportationsstraffen. Da han ved
Valgene 1852 vragedes af sine tidligere
Vælgere, fordi han ikke billigede Landmændenes
Klager, udtalte 13000 Arbejdere i Kredsen deres
Beklagelse over hans Nederlag. Han blev dog
n. A. valgt i en anden Kreds og overtog Juni
1854 Ministeriet for Kolonierne, men vendte
Febr 1855 tilbage til Indenrigsministeriet, som
han styrede i 3 Aar (gennemførte en
Omordning af Politiet). Efter at have været Kansler
for Hertugdømmet Lancaster Juni 1859—Juli
1861 blev han for 3. Gang Indenrigsminister
indtil Juli 1866. Derimod fik han ikke Plads i
Gladstone’s Ministerium 1868, fordi han
misbilligede den irske Statskirkes Afskaffelse, men
vedblev indtil 1874 at være et af det liberale
Partis fremragende Medlemmer i Underhuset.
5) George, eng. Koloniguvernør, f. 14. Apr.
1812, d. 19. Septbr 1898, var 1829—39 Officer
i Hæren og foretog 1837—39 tvende
videnskabelige Rejser i det vestlige Australien (skildrede
i Journals of two expeditions of discovery, 2 Bd,
1841). Han gjorde 1841—67 Tjeneste i
Kolonistyrelsen og viste under vanskelige Forhold
fremragende Dygtighed. Først var han
Guvernør i Sydaustralien og reddede den unge Koloni
ud af en meget alvorlig Pengekrise. 1845
forflyttedes han til New Zealand, undertrykte en
Opstand af Maorierne, men vandt siden stor
Tillid og Indflydelse hos dette Folk; havde
desuden den Selvstændighed, at han 1848 nægtede
at sætte en fra Regeringen udsendt Forfatning
i Kraft, fordi han fandt den ubrugelig under
Koloniens Forhold. Hans Handlemaade
billigedes, og han blev ophøjet til Ridder (Sir); selv
udarbejdede han 1853 en anden bedre
Forfatning. 1854 sendtes han til Kaplandet, hvor det
hurtig lykkedes ham at hindre en truende Krig
med Kafferne og ligeledes at vinde dette Folks
Tillid. Under Opstanden i Indien 1857 sendte
han de eng. Myndigheder stor Hjælp, og 1858
viste han meget Fremsyn, idet han søgte at
knytte Forbund med den ene Boer-Fristat
Oranje, men hindredes deri ved Paabud
hjemmefra. Da der 1860 udbrød ny Opstand af
Maorierne, sendtes G. n. A. igen til New
Zealand; det lykkedes ham dog ikke helt at kue
Opstanden, og han havde gentagne
Stridigheder med sine parlamentariske Raadgivere, da
han med stor Kraft hævdede sin personlige
Myndighed og desuden værgede den indfødte
Befolkning mod Nybyggernes overdrevne Krav.
Hans Selvraadighed bragte ham i lgn. Strid
baade med Hærens Officerer og med
Regeringen i England, og da hans Embedstid var
udløben 1867, afgik han i Unaade. Efter nogle
Aars Ophold i England vendte han 1872 tilbage
til New Zealand, hvortil han følte sig særlig
knyttet; var 1874—94 Medlem af den lovgivende
Forsamling, ja 1877—79 endog Førsteminister.
Det var et udpræget radikalt Parti, han
dannede, og flere af de store Fremskridt, han opr.
foreslog, gennemførtes først af hans Eftermand.
Selv lykkedes det ham dog 1890 at faa vedtaget
alm. Valgret, og 1891 var han Koloniens
Repræsentant ved Australiens Fællesforsamling.
1894 drog han tilbage til England, og hans Lig
jordedes paa Statens Bekostning i St
Paulskirken i London. Sin første store Bogsamling
skænkede han 1861 til Kaplandet, en ny Samling
1894 til Byen Auckland. Han har skrevet
Polynesian Myths and ancient traditional history of
New Zealand (1855, 2. Udg. 1885), hvortil
sluttede sig Proverbs and sayings of the ancestors
of the race of New Zealand (1858).
6) Henry George, Jarl af, f. 28. Decbr
1802, d. 9. Oktbr 1894, Søn af ovenn. Ch. G. 2),
valgtes 1826 som Lord Howick til Underhuset
og blev 1830 Understatssekretær for Kolonierne,
men trak sig tilbage 1833, fordi han ønskede
Negerslaveriet afskaffet straks. 1834 var han dog
et halvt Aar Understatssekretær i
Indenrigsministeriet og Apr. 1835—Septbr 1839
Statssekretær for Krigen. Han gjorde Opsigt ved en
skarp Tale mod Overhuset, hvis konservative
Holdning formentlig satte dets egen Tilværelse i
Fare, men samtidig var han Modstander saavel
af hemmelig Afstemning som af Kornlovenes
Afskaffelse. Senere tog han livlig Del i
Oppositionen mod R. Peel og krævede væsentlige
Indrømmelser til Katolikkerne; blev 1845 ved
Faderens Død Peer og var Juli 1846—Febr 1852
Minister for Kolonierne. I denne Stilling
fremmede han Koloniernes Selvstyre, men blev dog
stærkt angrebet, især p. Gr. a. Krigen mod
Kafferne 1847 (skrev 1853 et Forsvarsskrift,
Colonial Policy, 2 Bd), og gjorde sig ilde lidt
ogsaa bl. sine Partifæller ved sit Egensind. Han
optoges heller ikke i Koalitionsministeriet
under Aberdeen Decbr 1852 og udtalte sig 1854
skarpt mod Krigen med Rusland som
uretfærdig og unødvendig. Han afslog derfor 1855
Tilbudet om at blive Krigsminister og skilte sig
efterhaanden mere og mere fra det liberale
Parti, idet han holdt fast ved sin Slægts
aristokratiske Whig-Synsmaader. Bl. a. udtalte han
sig 1867 bestemt mod den ny Valgreform og
1872 mod hemmelig Afstemning, senere ogsaa
mod andre Fremskridt; derimod stillede han
Marts 1866 Forslag om, at den samlede
Indtægt af Kirkegodset i Irland skulde deles i
rimeligt Forhold mellem den anglikanske, kat.
og presbylerianske Kirke, og Jan. 1882 udmeldte
han sig formelig af det liberale Parti p. Gr. a.
dets daværende Tvangsstyrelse af Irland. I
Overhuset tog han dog ikke tit Ordet, men i
Times skrev han jævnlig. 1858 udgav han et
større Skrift, On parliamentary government (2.
Udg. 1864), hvor han bl. a. tog Ordet for
Mindretallenes Repræsentation, og 1888 et andet om
Irlands Forhold. Han var en afgjort
Modstander af Irlands Selvstyre.
E. E.
Grey [grei], Albert Henry George,
Jarl af, eng. Kolonialpolitiker, f. 28. Novbr 1851,
d. 29. Aug. 1917. var Søn af General Charles G.
(1804—70), Sekretær hos Dronning Victoria, en
yngre Broder til Statsmanden H. G. Jarl G.
1880—86 var han liberalt Medlem af Underhuset,
1894 arvede han Farbroderens Peersværdighed.
Han var en Mand med stor og uselvisk
offentlig Interesse, kyndig og energisk, paa een Gang
frimodig og taktfuld i sin Færd. Som Godsejer
arbejdede han for at overføre Andelsmetoderne
paa Landbruget — han gæstede 1913 Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
