Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæring - Gæringsamylalkohol, se Amylalkohol - Gæringsmælkesyre - Gæringssmørsyre - Gærpulver - Gærsvampe - Gärtner, Friedrich von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Bakterier« anførte Værker, og desuden,
Schützenberger, Les fermentations [1906];
Reynolds Green, The soluble ferments
and fermentations [Cambridge 1899]; V. M.
Bayliss, The Nature of Enzyme Action
[London 1908]; Hans Euler og Paul
Lindner, »Chemie der Hefe und der alkoholischen
Gärung« [Leipzig 1915]; Arthur Harden,
Alcoholic fermentation [London 1911].
Fr. W.
Gæringsamylalkohol, se
Amylalkohol.
Gæringsmælkesyre, se Mælkesyre.
Gæringssmørsyre, se Smørsyre.
Gærpulver, d. s. s. Bagepulver (se Brød,
S. 171).
Gærsvampe (Sáccharomycetaceæ), en Fam.
af meget enkelt byggede Svampe, der maa
betragtes som stærkt reducerede Sæksvampe. De
i Reglen kugleformede-ellipsodiske Celler
formerer sig fortrinsvis ved Knopskydning,
idet de paa eet ell. fl. Steder danner smaa
Udposninger, der efterhaanden bliver større og
til sidst løsnes fra Modercellen som
selvstændige Individer, der atter formerer sig paa
samme Maade. Naar Formeringen foregaar
hurtigt, saa at Døtrecellerne begynder at formere
sig, før de er skilte fra Modercellen,
fremkommer perlesnorformede,
grenede eller
ugrenede Cellekæder. Under
visse Forhold kan
Cellerne blive meget
længere end
sædvanlig og i lang Tid
forblive forbundne,
hvorved der fremkommer
et hindeagtigt
Mycelium, der nærmer sig
til det typiske
Mycelium hos andre Svampe.
Under indskrænket Adgang til Næring, ved
rigelig Lufttilførsel i Forbindelse med en
passende Varme danner G. Sæksporer, hvilket
sker paa den Maade, at der i Cellens
Protoplasma dannes i
Reglen 2—4 kugleformede
Masser, der hver især
omgiver sig med en
tyk Væg og bliver til
Spore. Disse Sporer
kan taale flere
Maaneders Indtørring uden
at dø. Før Spiringen
finder Sted, opløses
Modercellens Væg,
hvorved Sporerne
frigøres, og disse
danner da ny Celler ved
Knopskydning, ligesom
den almindelige Gærcelle. I sukkerholdige
Vædsker fremkalder de allerfleste G.
Dannelsen af Alkohol og Kulsyre (se Gæring),
hvorpaa deres store Betydning for Øl- og
Vinproduktionen beror. G. er ikke i Stand til
direkte at for gære Polysaccharider; men de
kan danne Enzymer, hvorved disse omdannes
til Monosaccharider, som ved Hjælp af andre
Enzymer omdannes til Alkohol, Kulsyre og forsk.
Biprodukter. Gæringens Forløb er meget forsk,
hos forsk. Arter af G.; derfor er kun enkelte
af Bet. for 01- og Vingæringen, medens andre
kan gøre stor Skade ved at danne uheldige
Biprodukter i de gærende Vædsker. Flere
Gæringsprocesser fremkaldes af G. i Symbiose med
Bakterier (Kefir, Yoghurt, Surdej g). I Naturen
forekommer G. paa saftige, søde Frugter.
Den vigtigste Slægt af G. er Saccharomyces,
hvortil bl. a. hører alle de i Øl-, Vin-, Sprit-
og Pressegærfabrikationen benyttede
Gærformer; af disse anvendes S. cerevisiæ til
Fremstilling af overgæret Øl, medens det
undergærede, bayerske Øl frembringes af S.
carlsbergensis, monacensis o. fl. S. ellipsoideus,
Pastorianus m. fl. findes paa Druer og har Bet.
for Vingæringen, hvorimod de er skadelige for
Ølgæringen. (Litt.: Lafar, »Handbuch der
technischen Mykologie« [Bd I—V, Jena
1904—1914]; E. Chr. Hansen, »Gesammelte
theoretische Abhandlungen über Gärungsorganismen«
[Jena 1911]).
F. K. R.
 |
| Fig. 1. Ølgærsvamp (c. 350 Gange forstørret). a Overgær; b Undergær. |
 |
| Fig. 2. Ølgærsvamp (c. 700 Gange forstørret). c en Celle med begyndende Sporedannelse; d Celle med Sporer; e 4 frigjorte Sporer, f 3 spirende Sporer. |
 |
| Fig. 3. Ølgærsvamp (stærkt forstørret), voksende ud i mycelieagtige Traade. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
