Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hajdú-Böszörmény - Hajdú Dorog - Hajdú Hadház - Hajdukker - Hajdú Nánás - Hajdú Szoboszló - Hajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Debreczen—Hajdú Nánás, med (1910) 28159
mest reformerte, magyariske Indb., et
Gymnasium og en smuk reformert Kirke. Beboerne
ernærer sig delvis ved Agerbrug; der dyrkes
Hvede, Rug, Tobak og Meloner i Omegnen.
G. Ht.
Hajdú Dorog [’håjdu.-’dorog], Stationsby i
det ungarske Komitat Hajdú, 16 km N. f.
Hajdú-Böszörmény, med c. 10000 mest græsk-katolske
magyariske Indb.
G. Ht.
Hajdú Hadház [’håjdu-’hådha.z], Stationsby
paa Banelinien Debreczen—Nyiregyhaza i det
ungarske Komitat Hajdú med c. 10000 mest
reformerte magyariske Indb.
G. Ht.
Hajdukker (Hejdukker), opr. Navnet
paa magyarske, serbiske og vallakkiske Skarer,
der søgte Tilflugt for Tyrkerne i Ungarns Skove
og herfra drev Røverhaandværk mod deres
Fjender. Fyrst Stefan Bocskay af Siebenbürgen
gav dem 1605 som Tak for deres Hjælp et eget
Distrikt med egen Forfatning samt
Adelsrettigheder. — Udtrykket H. overførtes i sin Tid paa
det ungarske Infanteri, i 18. Aarh. paa de
ungarske Øvrighedspersoners Retstjenere og
Stormændenes Drabanter, Lakajer; disses Dragt og
Navn blev atter benyttet for Lakajer ved tyske
Hoffer etc. Af H. er dannet Talemaaden: at
spille H. (forvansket Hejgut) med en.
Hajdú Nánás [’håjdu.-’na.na.∫], By i det
ungarske Komitat Hajdú, Station paa Jernbanen
Debreczen—Tiszalök, med (1910) 16781 mest
reformerte magyariske Indb. og et Gymnasium.
G. Ht.
Hajdú Szoboszló [’håjdu.-’soboslo.]. By i
det ungarske Komitat Hajdú, 23 km SV. f.
Debreczen, med (1910) 16093 mest reformerte
magyariske Indb., der til Dels ernærer sig af
Agerbrug og Kvægavl.
G. Ht.
Hajer Squalida, af squalus, klass. Navn for
en H.), Underorden af tværmundede Fisk
(Elasmobranchii plagiostomi). Kroppen er i
Alm. langstrakt valseformet, fortil løbende ud
i et spidst ell. afrundet Hoved, bagtil i en
veludviklet, skæv (heterocerk) Hale; Brystfinnerne
har sædvanlig Form og ligger bag ved ell.
under Gællespalterne (5, sjælden 6 ell. 7 paa hver
Side). Huden er næsten altid tæt
besat med smaa Torne (Hudtænder).
Langs Kæberandene findes for det
meste een eller to Rækker trekantede
Tænder, medens Erstatningstænderne
ligger skjulte i Mundhuden paa
Kæbernes Indside. (Se i øvrigt
Tværmunde). H. er i det hele Fisk af
anselig, enkelte endog af
kæmpemæssig Størrelse (Brugden f. Eks. 15
m lang), men der gives fl. Smaaformer
(Sorthajen f. Eks. højst 0,5 m lang). De er
udbredte over alle Have; men Flertallet af
Arterne forekommer imellem Vendekredsene.
Mange H. holder til ved Kysterne, men nogle
tilhører fortrinsvis det aabne Hav; meget faa
stiger ned til store Dybder. Adskillige Arter
har en forbavsende stor, næsten kosmopolitisk
Udbredelse. Enkelte lever i Ferskvand, som
Carcharias zambesensis i Østafrikas Floder, f.
Eks. i Zambese til 800 km fra Mundingen, C.
gangeticus i Tigris (til Bagdad) og Ganges, i
Floder og Søer paa Filippinerne og
Fidji-Øerne, C. nicaraguensis i Nicaragua-Søen og i
Floden St Juan i Centralamerika. H. er i
Reglen gode og udholdende Svømmere, og mange
af de større Former strejfer vidt omkr., søgende
efter Bytte. For største Delen er de graadige
Rovdyr og fortærer hovedsagelig andre Fisk,
men enkelte af de største Former har meget
smaa Tænder og lever af mindre, hvirvelløse
Dyr. De fleste H. føder Unger, men nogle
(Rødhajerne f. Eks.) lægger Æg,
omsluttede af hornagtige Hylstre. H.’s økonomiske
Bet. er kun ringe. Kødet er ofte sejt og har
en modbydelig Lugt og Smag; en Del Arter (f.
Eks. Pighajen) er dog spiselige. Finnerne
anses i Kina for en stor Delikatesse, indføres i
store Kvantiteter og anvendes omtr. som de
indiske Svalereder. Leveren er rig paa Olie, og
meget Hajfiskeri (Havkal, Brugde) finder
St. alene i dette Øjemed. Nogle Arters fint
tornede Hud (»Chagrin«) anvendes til Polering af
Trævarer. Man kender omtr. 150 nulevende
Arter, der inddeles i en halv Snes Familier.
Notidanidæ: Kun 1 Rygfinne, anbragt over
Gatfinnen. 6—7 Gælle spalter. Ingen Blinkhinde
ved Øjnene. Graahajerne (Notidanus) har
skarpe, savtakkede Tænder og udmærker sig i
Henseende til den indre Bygning ved, at
Hvirvlerne er ufuldkomment udviklede ell. endog
kun antydede ved ringformede Fortykkelser paa
Indersiden af den Chorda omgivende,
sammenhængende Skede. Nogle Arter (Underslægten
Hexanchus) besidder 6, andre (Underslægten
Heptanchus, Fig. 1) 7 Gællespalter. De kan
blive henimod 5 m lange og er udbredte over
tropiske og tempererede Have; en Art
(Notidanus [Hexanchus] griseus, Gm.) er ikke
sjælden ved England og træffes endnu saa langt
mod N. som ved Skotland. Fossile G. er kendte
fra Jura og senere Aflejringer. Kravehajen
(Chlamydoselachus anguineus Garm.) er en af
de mærkeligste, nulevende H. Legemet er
meget langstrakt, aaledanmet. Hovedet (Fig. 2)
ikke ulig en Slanges, med stort og vandret Gab;
Tænderne er ordnede i 40—50, ved tydelige
Mellemrum adskilte Tværrækker, og hver Rk.
bestaar af 5 Tænder, kløvede i 3 lige lange,
naalfine Spidser. Gællespalterne (6 paa hver
Side) er meget vide, og Hudfolderne mellem
dem staar frem som en Rk. krusede Kavajslag.
Denne Haj, der naar en Længde af c. 2 m,
lever ved Japan, men er ogsaa taget paa dybt
Vand udfor Madeira, ved Azorerne og en enkelt
Gang ved Norge (Varanger Fjord). Tænderne
af en nærstaaende Art er fundne i pliocene
Aflejringer. (Litt.: Garman, A living
species of cladodont shark [»Bull. Mus. Gomp.
Zool. Harv. Coll. Cambr.«, Bd 12, Cambr. Mass.
1885]; R. Collett, On Chlamydoselachus
 |
| Fig. 1. Graahaj. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
