Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anguineus Garm., a remarkable shark found in
Norway 1896 [»Univ. Festskrift til H. M. Kong
Oscar II i Anledning af Regeringsjubilæet 1897«,
Kria 1897]). — Cestraciontidæ: 2 Rygfinner,
hver fortil væbnet med en glat Pig; 2. Rygfinne
over Gatfinnen. Ingen Blinkhinde ved Øjet. De
forreste Tænder smaa og stumpe (hos Ungerne
delte i flere Spidser), Sidetænderne store og
flade. Cestraciontidæ, de saakaldte
Rokkehajer, omfatter kun een nulevende Slægt,
Cestracion (Heterodontus), med 4 Arter, hvoraf
Port-Jackson-H. (C. Philippi Lac.) er alm.
ved Australien, Kina og Japan, men var forhen
en meget formrig Fam. og maaske den ældste
af alle H., da den kan forfølges tilbage til
devoniske (og sibiriske?) Aflejringer. Scylliidæ: 2
Rygfinner, den forreste over ell. bag ved
Bugfinnerne; Halespidsen vandret, uden Bøjning
opad; Gatfinne til Stede. Ingen Blinkhinde ved
Øjet. Tænderne smaa, med fl. Spidser, en større
i Midten og een ell. fl. paa hver Side. Denne
Fam. omfatter 7 Slægter, udbredte over tropiske
og tempererede Have. De ved Europas Kyster
forekommende Arter er smaa, og selv
Tropernes større (4 m lange) Former er paa ingen
Maade farlige for Mennesket, dertil er deres
Mund for lille og Tandvæbningen for svag;
Krebsdyr, Bløddyr o. s. v. tjener dem til Føde.
Adskillige Arter udmærker sig ved livligere
Farvetegning end just alm. bl. H. I nordiske
Farvande forekommer 3 Arter. Den
smaaplettede Rødhaj ell. Tudsehajen
(Scyllium canicula Linn.) er let kendelig ved
sin rødgraa Grundfarve, isprængt med
mangfoldige og smaa, mørke Pletter.
Denne Art, der bliver 0,5—1 m lang,
optræder af og til i Øresund, Kattegat,
Vesterhavet og ved den norske Kyst
(til Bergen), men har sit rette Hjem
længere mod S. Den holder i Alm. til
paa 40—90 m’s Dybde og lever af
Smaafisk, Bløddyr og Krebsdyr. Som
Flertallet af denne Families
Medlemmer er den æglæggende; hvert
Æg omsluttes af en
hornagtig, gulbrun
Kapsel, hvis fire
Hjørner løber ud i
lange Traade, der af Moderen
under selve Lægningen snos
om Havplanter (smlg. Fig. 3).
Dens Kød er et yderst slet
Næringsmiddel, og Leveren
anses for giftig; Huden kan
benyttes til Polering. Den
storplettede Rødhaj
(Scyllium stellare Linn.), der
er graabrun med faa og store
Pletter, hører hjemme i
Middelhavet og ved det sydvestlige Europa, men
strejfer undertiden saa langt mod N. som til
Orkney- og Shetlands-Øerne og er een Gang
fangen i Bohus Lens Skærgaard.
Dens Skind bider endog paa
Marmor og Jern og anses for
et af de bedste Midler til
Finslibning; slebet bruges det bl. a.
til Overtræk paa Sabelhaandtag.
Kødet er ikke meget værd. Den
sortmundede Rødhaj
ell. Ringhajen, norsk
Haagjæle (Pristiurus
melanostomus Gunn.), hvis Halespids bøjer svagt nedad
og har langs hen ad Halefinnens øvre Rand
 |
| Fig. 2. Hoved af Kravehajen. |
 |
| Fig. 3. Rødhaj; i Tangen ses et Par Ægkapsler. |
 |
| Fig. 4. Sildehaj. |
 |
| Fig. 5. Rævehaj. |
 |
| Fig. 6. Tænder af Galeocerdo. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
