Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansteen, Christopher - Hansteen, Nils Severin Lynge - Hanstein, Johannes - Hanstholm - Hanswurst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Lærebog i Mekanikken« (2 Dele, 1836—38) har
H. paa Grundlag af egne Undersøgelser
udførlig behandlet en Del ballistiske Opgaver. For
øvrigt har H. til norske og udenlandske
Tidsskrifter leveret en stor Mængde Afh., for det
meste behandlende Magnetisme, Nordlys og
Meteorologi; ogsaa om mange andre
Anliggender har han fundet Anledning til at udtale sig
i talrige Bidrag til norske Ugeskrifter og
Dagblade.
J. Fr. S.
Hansteen, Nils Severin Lynge, norsk
Maler, f. 27. Apr. 1855 i Ranenfjord i
Nordland, d. i Kria 11. Oktbr 1912. H. arbejdede
først paa Throndhjems mekaniske Værksted,
men rejste 1873 til Kria for at uddanne sig til
Maler og kom ind paa Morten Müller’s og Knut
Bergslien’s Malerskole. Et Par Aar efter rejste
han til Gude i Karlsruhe og undervistes af
ham i de flg. to Aar, hvorpaa han efter et Aars
Ophold i Kria drog til München og senere til
Italien. Efter nogle Aars Studier i disse Lande
vendte han tilbage til Kria, hvor han havde sit
Atelier indtil 1887, da han rejste til Kbhvn,
hvor han levede c. 5 Aar. Senere var han
fast bosat i Norge. H. var en meget
produktiv og skattet Tolker af Norges Natur, af dets
Skove og Dale, dets Kyster og Hav, navnlig
det sidste har i ham en begavet Skildrer. Et
af hans Marinebilleder er i Nationalgaleriets
Besiddelse i Kria. Under sit Kbhvn-Ophold
havde han raderet fl. Blade. Han udstillede i
Aarrækken 1884—1908 hyppigt paa Statens
aarlige Kunstudstillinger i Kristiania.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Hanstein [’han∫ta^in], Johannes, tysk
Botaniker, f. i Potsdam 15. Maj 1822, d. i Bonn
27. Aug. 1880, var først Privatdocent i Botanik
i Berlin, senere Prof. ved Univ. i Bonn og
Direktør for den bot. Have smst. Han var især
fremragende som Anatom og har navnlig i
udviklingshistorisk Retning leveret meget vigtige
Bidrag til Videnskabens Fremme, dels paa
mere specielle Omraader, saasom Studier over
visse højere Lønboplanters Bygning og
Udvikling (Marsilia og Pilularia), hvorved han
yderligere uddybede Problemer, som Hofmeister
havde opstillet, dels af mere alm. Art, saasom
hans Undersøgelser over Træernes Bark (»Bau
und Entwickelung der Baumrinde« [1853]) og
over Mælkekarrene og Sirørene (»Die
Milchsaftgefäsze und die verwandten Organe der
Rinde« [1864], med 10 Tavler — belønnet med
Prix Bourdin af Paris-Akademiet). H. er dog
især berømt ved to andre Arbejder af alm.
Bet., nemlig om Bygningen af
Blomsterplanternes Vækstpunkt (»Die Scheitelzellgruppe im
Vegetationspunkt der Phanerogamen« [1869])
samt hans grundlæggende Studier over de
højere Blomsterplanters Kimudvikling
(»Entwickelung des Keimes der Monokotyledonen
und Dikotyledonen« [1870] med 18 Tavler). Af
beskrivende-systematiske Arbejder kan særlig
nævnes »Die Gesneraceen des Berliner
Herbariums« (i Linnæa) samt Gesneraceæ (i Martius’
Flora Brasiliensis, 36. H.).
V. A. P.
Hanstholm, i det nordvestlige Nørrejylland,
Thyland, Thisted Amt, Hillerslev Herred
(Hansted, Rær og Vigsø Sogne), er et c. 8 km
langt og 2 km bredt Bakkeparti, hvis højeste
Punkt er det 67 m høje Hjertebjerg. Det
bestaar af Kridt og Kalksten (Limsten), som er
dækket af et tyndt Lag Muld og Sand, og har
paa alle Sider stærkt markerede Grænser, som
viser, at Partiet tidligere har været en Ø, idet
det skiltes fra det øvrige Land ved et Sund,
som strakte sig mod NV. fra Lønnerup Vig
omtr. til Tved, hvor det delte sig i to Arme,
hvoraf den ene gik mod N. over Vigsø til
Havet, medens den anden forløb i vestlig
Retning S. f. Holmen. Mod Havet har Partiet
stejle Skrænter. Tæt SV. f. Nordvestspidsen,
Roshage, ligger ved Sognebyen og
Fiskerlejet Hansted. — 1. Febr (1916) 62 Gaarde
og Huse og 295 Indb., Kirke, Skole, Kro,
Toldassistentstation. — H. Fyr med Danmarks
eneste elektriske Lynfyr, opført 1887—89, et af
de stærkest lysende Fyr i Verden; Taarnet er
22,5 m højt, Lyset 65 m o. H.; Lysstyrken er
20 Mill. Spermacetlys, Synsvidden) c. 40 km
(21,5 Sm.), Lysevnen c. 60 km. Ved
Fyrtaarnet er der Signaltelegrafstation og store
Sireneanlæg. Ved Roshage er der
Redningsstation. Ud for Pynten har Staten anlagt en c.
310 m lang Læmole til Læ for Baade under
Landing, og 1917 har den efter L. af 31. Marts
1917 paabegyndt Anlægget af en Havn (ved
Helshage), hvortil der er bevilget c. 11 Mill. Kr.
H. W.
Hanswurst er et af de mange Navne paa
den staaende Narrefigur i det middelalderlige
tyske Skuespil efter Reformationen og har
holdt sig indtil vore Dage i den lavere Farce
og Folkekomedien, især i Sydtyskland. Det
sigter ved sin Oprindelse til en af Folkets
Yndlingsspiser, ligesom andre Narrenavne, der
i 16. og 17. Aarh. var gængse i Tyskland, som
de eng. Jack Pudding, Jan Posset og
Pickelhering, det fr. Jean Potage og det holl. Jan
Panser, og forekommer, saa vidt vides, første
Gang i den nedertyske Bearbejdelse af Seb.
Brant’s »Narrenschiff« af 1519. Det bragtes
derpaa i Ære af M. Luther ved hans
Smædeskrift mod Henrik VIII af England, »Wider
Hans Worst« (1541) og benyttes fl. Gange af
Hans Sachs som Betegnelse for en Grovæder;
men som den egl. Narrefigur paa Scenen
findes det første Gang i et Skuespil fra 1573,
hvorefter det bliver den almindeligste
Betegnelse for den typiske Nar, der endnu spiller
en betydelig Rolle som Tjener, Karl, Bonde
o. s. v. i 17. Aarh.’s »Haupt- und
Staats-Aktionen«, ja endog som parodisk Figur i 18.
Aarh.’s Skuespil. I Gottsched fik H. en ivrig
Fjende, men han formaaede ikke at
udrydde denne gammelnationale Scenefigur,
lige saa lidt som Sonnenfels i Wien. Lessing i
18. Kapitel af »Hamburgische Dramaturgie« og
J. Möser i »Harlekin oder die Vertheidigung
des Grotesk-Komischen« (1761) blev Figurens
Forsvarere. I 18. Aarh.’s Beg. fremstillede Jos.
Ant. Stranitzky i Wien H. som en enfoldig og
latterlig Salzburger-Bonde; han efterfulgtes
1720 af Gottfr. Prehauser, der udarbejdede
Figuren videre; senere træffes den ogsaa i
Nordtyskland. (Litt.: Creizenach, »Zur
Entstehungsgeschichte des neueren deutschen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
